Debians 5-års fødselsdag!

13. august 1998

På søndag, den 16. august 1998, fylder Debian med stolthed 5 år. Der vil være en IRC-fest på irc.debian.org (også irc.openprojects.net), på kanalen #debian, søndag den 16. august kl. 20.00 UTC. Du er velkommen til at deltage i festlighederne!

Fra begyndelsen i 1993 med omkring et dusin udviklere, har Debian udviklet sig til en stærk organisation som udvikler en af verdens førende Linux-distributioner. Den nyligt udgivne 2.0-distribution, hamm (se https://www.debian.org/News/1998/19980724) blev fremstillet af over 400 udviklere og indeholder over 1500 helt frie pakker.

Aktuelt arbejdes der på flere tilpasninger. PowerPC, Alpha, Sparc, UltraSparc, ARM, m68k, i386-hurd og flere arbejdes der aktivt på. For flere oplysninger om disse tilpasninger, besøg vores webside på https://www.debian.org/.

Fremtidige planer er blandt andre at arbejde mod at leve op til FHS, foruden at introducere apt, vores næste generations-pakkehåndteringsprogram. apt giver systemadministratorer mulighed for at holde deres system ajour med de senest tilgængelige programmer ved blot at bruge nogle få, simple kommandoer til automatisk at hente de seneste versioner af pakker fra Internet, samt installere og opsætte dem.

Debian samarbejder med Red Hat og andre organisationer og individer fra Linux-fællesskabet på at udvikle Linux Compatibility Standard (LCS), Linux' kompatibilitetsstandard. For at tegne abonnement på postlisten lcs-eng, sendes en e-mail til lcs-eng-REQUEST@lists.debian.org kun indeholdende ordet "subscribe" i emnelinien.

Debian takker alle der har været med til at få distributionen til at vokse og udvikle sig. Disse er blandt andre grundlæggeren Ian Murduck, lederne Bruce Perens og Ian Jackson, og alle udviklerne som at har ydet utallige timers frivilligt arbejde. Debian ville ikke havet været muligt uden jer. Tak!

Lidt historie

Debian har haft flere ledere siden sin begyndelse i 1993.

Her er nogle få af Debians væsentlige udgivelsesmilepæle: