Nye SPI-websider

29. oktober 1998

Introduktion

Software in the Public Interest, Inc. er stolte over at kunne annoncerer sine nye websider. De findes på adressen http://www.spi-inc.org/. SPI er en almennyttig organisation som blev grundlagt med det formål at hjælpe projekter som udvikler programmer for fællesskabet. Flere projekter støttes pt. med donationer i form af penge og hardware, som er givet til SPI. Da SPI er en almennyttig institution, er alle donationer til organisationen og projekterne som støttes, skattefradragsberettigede (i USA).

Projekter

Projekter som er knyttet til og modtager støtte fra SPI er:

Disse projekter anvender den økomiske og juridiske infrastruktur som er tilgængelig for dem via SPI, til at opnå deres individuelle mål. SPI fungerer kun som en rådgivende organisation, og kontrollerer ikke aktivt nogen af de tilknyttede projekter.

Varemærker

SPI ejer pt. flere varemærker. Selvom disse varemærker er ejet af SPI, administreres de af de projekter som de er knyttet til.

Open Source-varemærket administreres af Eric Raymond på vegne af fri software-fællesskabet.

Open Hardware-varemærket administreres af Vincent Renardias.

Debian-varemærket administreres af Debian-projektet.