Debians websted har fået ny søgemaskine

25. oktober 2000

Efter en længere periode uden en søgemulighed, har Debian-projektet valgt UdmSearch som sit søgeindekseringsværktøj. Dette betyder at besøgende vil kunne udføre søgninger på bestemte ord på webstedet i deres eget sprog.

Søgesiden, sammen med resten af webstedet, anvender indholdsforhandling til valg af sprog, og er blevet integreret, så den har fået samme udseende som alt det øvrige indhold på Debians websted.

UdmSearch anvender PostgreSQL som sin URL- og søgeordsdatabase, og brugergrænsefladen er baseret på PHP. Den er licenseret under GNU GPL og er pt. tilgængelig i den ustabile distribution af Debian GNU/Linux, "woody".

Denne artikel blev indsendt af Craig Small <csmall@debian.org>.