Debian-derivatives-census

24. januar 2011

Debian-projektet inviterer repræsentanter for Debian-derivative distributioner til at deltage i en census over Debian-derivativer. Desuden inviterer vi repræsentatanter for de Debian-derivative distributioner, til at blive en del af Debian-derivatives front-desk. Debian opfordrer medelmmer af derivative distributioner til at bidrage med deres ideer, patches og fejlrapporter til Debian op til opstrømsudviklerne af software som er indeholdt i Debian.

Ved at deltage i censussen, øges opmærksomheden om din derivativ inden for Debian, desuden giver det Debian-bidragydere et kontaktsted og et sæt oplysninger, som vil gøre det lettere for dem at samarbejde med din distribution. Repræsentanter for distributioner som er Ubuntu-derivativer opfordres til at få deres distribution føjet til Ubuntu Derivative Teams wikiside.

Ved at deltage i Debian-derivatives frontdesk, kan du støtte andre Debian-derivativer, dele dine erfaringer med andre Debian-derivativer og med Debian-bidragydere, samt drage nytte af andre Debian-derivativers erfaringer. Debian opfordrer repræsentanter for alle derivativer til at tegne abonnement på postlisten og deltage i IRC-kanalen. Fremtidige planer for Debian-derivative-census er blandt andre at holde styr på Debian-derivativer, tilføjelse af flere oplysninger som er nyttige for Debian-bidragydere, medtagelse af maskinlæsbare oplysninger og efterfølgende integrering af oplysninger om derivativer i Debians-infrastruktur.

Om Debian

Debian-projektet blev grundlagt i 1993 af Ian Murdock, som et helt frit fællesskabsprojekt. Siden den gang, er projektet vokset til at være et af de største og mest indflydelsesrige open source-projekter. Over tretusinde frivillige fra hele verden samarbejder om at fremstille og vedligeholde Debian-software. Med oversættelser til over 65 sprog, og med understøttelse af et enormt antal computertyper, kalder Debian sig det universelle styresystem.

Kontaktoplysninger

Besøg Debians websider på http://www.debian.org/ for yderligere oplysninger eller send en mail på engelsk til <press@debian.org>.