Debian 6.0 Squeeze udgivet

6. februar 2011

Efter 24 måneders uafbrudt udvikling, er Debian-projektet stolt over at kunne præsentere sin nye stabile version 6.0 (med kodenavnet Squeeze). Debian 6.0 er et frit styresystem, der for første gang findes i to varianter. Ud over Debian GNU/Linux, introduceres Debian GNU/kFreeBSD nu i den nye version, som en teknologisk forsmag.

Debian 6.0 indeholder skrivebordsmiljøerne KDE Plasma-desktop og -programmer, GNOME, Xfce og LXDE samt mange forskellige serverapplikationer. Der er også kompabilitet med FHS v2.3 og software udviklet til version 3.2 af LSB.

Debian kører på computere, der spænder fra håndholdte til supercomputere, og på næsten alt derimellem. I alt understøttes ni arkitekturer af Debian GNU/Linux: 32-bits-pc / Intel IA-32 (i386), 64-bits-pc / Intel EM64T / x86-64 (amd64), Motorola/IBM PowerPC (powerpc), Sun/Oracle SPARC (sparc), MIPS (mips (big-endian) og mipsel (little-endian)), Intel Itanium (ia64), IBM S/390 (s390) og ARM EABI (armel).

Debian 6.0 Squeeze introducerer teknologiske smagsprøver på to nye tilpasninger til FreeBSD-projektets kerne, med anvendelse af det velkendte Debian/GNU-userland: Debian GNU/kFreeBSD til 32-bits-pc (kfreebsd-i386) og 64-bits-pc (kfreebsd-amd64). Disse tilpasninger er de allerførste medtaget i en Debian-udgivelse, som ikke er baseret på Linux-kernen. Understøttelsen af gængs serversoftware er stærk og kombinerer eksisterende funktionalitet fra Linux-baserede Debian-versioner med unik funktionalitet kendt fra BSD-verdenen. Dog er der begrænsninger i denne udgave hvad disse tilpasninger angår; eksempelvis er nogle avancerede funktioner i skrivebordsmiljøerne endnu ikke understøttet.

En anden nyhed er den fuldstændig frie Linux-kerne, som ikke længere indeholder problematiske firmwarefiler. Disse er overført til separate pakker og er flyttet ud af Debians hovedarkiv, til vores ikke-frie område i arkivet, der som standard ikke er aktiveret. På den måde har Debian-brugere mulighed for at køre et fuldstændig frit styresystem, men kan om nødvendigt vælge stadig at anvende ikke-frie firmwarefiler. Firmwarefiler, som er nødvendige under installeringsprocessen, kan indlæses af installeringssystemet; særlige cd-images og tarballs til USB-baseret installering, er også tilgængelige. Flere oplysninger herom findes på Debians firmware-wikiside.

Yderligere introducerer Debian 6.0 et afhængighedsbaseret bootsystem, hvilket gør starten hurtigere og mere robust på grund af parallel udførelse af bootscripts samt korrekt afhængighedssporing mellem dem. Forskellige andre ændringer gør Debian mere anvendelig på fysisk små notebooks, for eksempel med introduktionen af KDE Plasma Netbook-skallen.

Denne udgave indeholder utallige opdaterede softwarepakker, så som

Debian 6.0 indeholder over 10.000 nye pakker, herunder browseren Chromium, overvågningsløsningen Icinga, pakkehåndteringsfrontend'en Software Center, netværkshåndteringsprogrammet wicd, Linux-container-værktøjerne lxc og clusterframeworket Corosync.

Med det brede udvalg af pakker, lever Debian igen op til sin målsætning om at være det universelle styresystem. Det er anvendeligt på mange forskellige områder: fra desktopsystemer til netbooks; fra udviklingsservere til clustersystemer og til database-, web- eller storageservere. Samtidig sikrer yderligere kvalitetskontrolbestræbelser, så som automatiseret afprøvning af installering og opgradering af alle pakker i Debians arkiv, at Debian 6.0 opfylder de høje forventninger, som brugerne har til en stabil Debian-udgave. Det er klippestabilt og grundigt afprøvet.

Fra og med Debian 6.0, er Custom Debian Distributions omdøbt til Debian Pure Blends. Deres dækning er udvidet, da Debian 6.0 tilføjer Debian Accessibility, DebiChem, Debian EzGo, Debian GIS og Debian Multimedia til de allerede eksisterende pure blends Debian Edu, Debian Med og Debian Science. Det komplette indhold af disse blends, eller blandinger, kan gennemses, det gælder også potentielle pakker, som brugere er velkomne til at nominere til at blive medtaget i den næste udgave.

Debian kan installeres fra mange forskellige installeringsmedier, blandt andre Blu-ray-diske, dvd'er, cd'er og USB-pinde eller over netværket. Standardskrivebordsmiljøet er GNOME, som befinder sig på den første cd. Andre skrivebordsmiljøer – KDE Plasma Desktop and Applications, Xfce og LXDE – kan også installeres ved hjælp af to alternative cd-images. Det ønskede skrivebordsmiljø kan også vælges fra bootmenuerne på cd'erne og dvd'erne. Igen tilgængelig i Debian 6.0, er cd'er og dvd'er med understøttelse af flere arkitekturer på en enkelt disk. Oprettelse af bootbare USB-installeringsmedier er også blevet meget forenklet; se Installeringshåndbogen for flere oplysninger.

Ud over de almindelige installeringsmedier, kan Debian GNU/Linux også benyttes direkte uden forudgående installering. De særlige images, som anvendes hertil, kendt som live-images, er tilgængelige til cd'er, USB-pinde og netbookopsætninger. I første omgang stilles de kun til rådighed for arkitekturene amd64 og i386. Det er også muligt at benytte disse live-images til at installere Debian GNU/Linux.

Debian GNU/Linux 6.0's installeringsproces er blevet forbedret på forskellige måder, blandt andet er det lettere at vælge sprog- og tastaturindstillinger, og partitionering af logiske volumes, RAID og krypterede systemer. Der er også tilføjet understøttelse af filsystemerne ext4 og Btrfs, samt – på kFreeBSD-arkitekturen – filsystemet Zettabyte (ZFS). Installeringssystemet i Debian GNU/Linux er nu tilgængeligt på 70 sprog.

Debians installeringsimages kan allerede nu hentes via BitTorrent (den anbefalede metode), jigdo eller HTTP; se Debian på cd'er for flere oplysninger. Images vil også snart være tilgængelige i form af fysiske dvd'er, cd-rom'er og Blu-ray-diske fra utallige forhandlere.

Opgradering til Debian GNU/Linux 6.0 fra den foregående udgave, Debian GNU/Linux 5.0 (med kodenavnet Lenny), håndteres i de fleste opsætninger automatisk af pakkehåndteringsværktøjet apt-get, og til en vis grad også af pakkehåndteringsværktøjet aptitude. Som altid kan Debian GNU/Linux-systemer opgraderes smertefrit, på stedet og uden tvungen nedetid, men det anbefales kraftigt at læse både Udgivelsesbemærkningerne og Installeringshåndbogen i fald der er kendte problemer, samt for at få en detaljeret vejledning i at installere og opgradere. Udgivelsesbemærkningerne vil blive yderligere forbedret samt oversat til flere sprog i ugerne efter udgivelsen.

Om Debian

Debian er et frit styresystem, der udvikles af tusindvis af frivillige fra hele verden, der samarbejder via internettet. Debian-projektets hovedstyrker er dets fundament af frivillige, dets dedikation til Debians sociale kontrakt og fri software samt dets engagement i at tilbyde det bedst mulige styresystem. Debian 6.0 er endnu et vigtigt skridt i den retning.

Kontaktoplysninger

Besøg Debians websider på https://www.debian.org/ for yderligere oplysninger eller send en mail på engelsk til <press@debian.org>.