Nicaragua bliver vært for Debian Developer Conference 2012

25. marts 2011

Den 22. marts 2011 besluttede DebConf-komiteen at DebConf12, Debians udviklerkonference i 2012, vil finde sted i Managua, Nicaragua. Det bliver første gang, at en DebConf finder sted i Mellemamerika. De præcise datoer er endnu ikke besluttet. Flere oplysninger findes på organisatørernes wiki.

På et 2½ time langt møde tirsdag aften, vandt Managua-buddet med en snæver margen over buddet fra Belo Horizonte, Brasilien. Begge hold havde forberedt deres bud siden midten af 2010, ved at finde mødesteder og lokale sponsorer fra de respektive byer og lande.

I løbet af DebConfs 13 år lange historie, er det første gang at Debians udviklerkonference finder sted i det mellemamerikanske område, det var også første gang at DebConf-holdet modtog et bud fra et mellemamerikansk land. Begge hold havde lagt et stort arbejde i deres bud.

DebConfs organisatører ønsker de fremtidige organisatører af DebConf12 held og lykke, og takker begge hold for deres arbejde.

Beslutningen om DebConf13's mødested, vil blive taget om tolv måneder. Foreslag skal være indsendt senest den 31. december 2011 for at kunne komme i betragtning.

Om DebConf

DebConf er Debian-projektets udviklerkonference. Ud over et fuldt program med tekniske, sociale og retningslinjeforedrag, giver DebConf også muligt for at udviklere, bidragydere og andre interesserede kan mødes personligt og arbejde tættere sammen. Konferencen har fundet sted siden år 2000 i så forskellige steder som Spanien, Argentina og USA.

I år begynder DebConf11 søndag den 24. juli og slutter lørdag den 30. juli 2011. Konferencen finder sted i Banja Luka, Bosnien og Herzegovina.

Forud for DebConf finder DebCamp sted, fra søndag den 17. juli til lørdag den 23. juli 2011. DebCamp er en mindre, mindre formel begivenhed, som giver mulighed for gruppearbejde på Debian-projekter.

Søndag den 24. juli 2011 afvilkes DebConf Open Day på stedet. Open Day er en kort konference rettet mod Debian-brugere og andre, som er interesserede i at lære mere om fri software.

Flere oplysninger om DebConf11 findes på konferences websted.

Om Debian

Debian-projektet blev grundlagt i 1993 af Ian Murdock, som et helt frit fællesskabsprojekt. Siden den gang, er projektet vokset til at være et af de største og mest indflydelsesrige open source-projekter. Tusindvis af frivillige fra hele verden samarbejder om at fremstille og vedligeholde Debian-software. Med oversættelser til 70 sprog, og med understøttelse af et enormt antal computertyper, kalder Debian sig det universelle styresystem.

Kontaktoplysninger

Besøg Debians websider på https://www.debian.org/ for yderligere oplysninger eller send en mail på engelsk til <press@debian.org>.