Regeringen i Republika Srpska støtter den kommende DebConf11

4. juni 2011

Debian-projektet kan berette om et møde, der fandt sted mellem repræsentanter for regeringen i Republika Srpska og repræsentanter for DebConf11 i anledningen af den kommende Debian-konference, DebConf11, som finder sted i Banja Luka, Republika Srpska, Bosnia og Herzegovina.

Mødet med ministeren for videnskab og teknologi, professor dr. Jasmin Komić, havde til formål at drøfte den kommende DebConf11 og at lære Debians repræsentanter byen og konferencestedet at kende. DebConf11-delegationen bestod af dr. Moray Allan, Holger Levsen og en repræsentant for NGO'en DIVA fra Tuzla, Adnan Hodžić.

Professor dr. Jasmin Komić udtrykte støtte til konferencen, som værende officiel repræsentant for Republika Srpska og sagde: Vi forventer at denne konferene, som sidste år fandt sted i New York, vil give Republika Srpska og by Banja Luka betydelig opmærksomhed på den internationale it-scene.

Om DebConf

DebConf er Debian-projektets udviklerkonference. Ud over et fuldt program med tekniske, sociale og retningslinjeforedrag, gør DebConf det også muligt at udviklere, bidragydere og andre interesserede kan mødes personligt og arbejde tættere sammen. Konferencen har fundet sted siden år 2000 i så forskellige steder som Spanien, Argentina og USA.

Tidligere Debian-konferencer har haft talere fra hele verden. De har også været meget nyttige i udviklingen af afgørende softwarekomponenter i Debian, herunder Debian Installer, og forbedring af Debians internationalisering.

Om Debian

Debian-projektet blev grundlagt i 1993 af Ian Murdock, som et helt frit fællesskabsprojekt. Siden den gang, er projektet vokset til at være et af de største og mest indflydelsesrige open source-projekter. Tusindvis af frivillige fra hele verden samarbejder om at fremstille og vedligeholde Debian-software. Med oversættelser til 70 sprog, og med understøttelse af et enormt antal computertyper, kalder Debian sig det universelle styresystem.

Kontaktoplysninger

Besøg Debians websider på https://www.debian.org/ for yderligere oplysninger eller send en mail på engelsk til <press@debian.org>.