Debian inviterer til Debian Day

12. juli 2011

Debian-projektet, holdet bag det fri styresystem Debian, inviterer dig hermed til at deltage i den kommende Debian Day, som finder sted den 24. juli 2011 i Banski Dvor, Banja Luka, Republika Srpska, Bosnien-Hercegovina, på den første dag af den årlige Debian Conference.

Under Debian Day åbner konferencen dørene til alle, der er interesserede i at finde ud af mere om Debian og fri software, og inviterer entusiaster, brugere og udviklere til en dag fyldt med foredrag om forskellige emner — så som fri software hos det offentlige og virksomheder, og involvering — så vel som en række foredrag om Debian-projektet og styresystemet.

Efter Debian Day opening plenary session (Debian Days åbningsplenar), hvor Adnan Hodzic hilser deltagerne velkommen, vil der blandt andre være følgende foredrag:

Debian Day har gratis entre og er åbne for alle, der er interesseret i fri softeare. Flere oplysninger om dagen og det komplette program, finder man på Debian Day-siden.

Om Debian

Debian-projektet blev grundlagt i 1993 af Ian Murdock, som et helt frit fællesskabsprojekt. Siden den gang, er projektet vokset til at være et af de største og mest indflydelsesrige open source-projekter. Tusindvis af frivillige fra hele verden samarbejder om at fremstille og vedligeholde Debian-software. Med oversættelser til 70 sprog, og med understøttelse af et enormt antal computertyper, kalder Debian sig det universelle styresystem.

Om DebConf

DebConf er Debian-projektets udviklerkonference. Ud over et fuldt program med tekniske, sociale og retningslinjeforedrag, gør DebConf det også muligt at udviklere, bidragydere og andre interesserede kan mødes personligt og arbejde tættere sammen. Konferencen har fundet sted siden år 2000 i så forskellige steder som Canada, Finland og Mexico. Flere oplysninger er tilgængelige på DebConf-webstedet.

Om DebConf11

Flere oplysninger om DebConf11 får man på konferencewebstedet eller ved at kontakte DebConf Global Press Team på engelsk på <press@debconf.org>.

Kontaktoplysninger

Besøg Debians websider på https://www.debian.org/ for yderligere oplysninger eller send en mail på engelsk til <press@debian.org>.