Wheezy-grafikkonkurrence: forslag ønskes

13. februar 2012

En vigtig del af ethvert styresystem er dets udseende. Debian er ingen undtagelse. Hvis du nogensinde har ønsket at få indflydelse på et styresystems udseende, har du muligheden nu. Debian-projektet søger bidragydere, der kan designe grafik til den næste udgave af det universelle styresystem, kaldet Wheezy.

Hvis du har lyst til at være med, så besøg wikisiden for at komme i gang. Deraf fremgår kravene til indsendt grafik, desuden er der en formular til indsendelse af din egen grafik til Debian. Hvis du har spørgsmål, kan du sende dem til postlisten debian-desktop.

Tak, vi glæder os til at se dit arbejde!

Om Debian

Debian-projektet blev grundlagt i 1993 af Ian Murdock, som et helt frit fællesskabsprojekt. Siden den gang, er projektet vokset til at være et af de største og mest indflydelsesrige open source-projekter. Tusindvis af frivillige fra hele verden samarbejder om at fremstille og vedligeholde Debian-software. Med oversættelser til 70 sprog, og med understøttelse af et enormt antal computertyper, kalder Debian sig det universelle styresystem.

Kontaktoplysninger

Besøg Debians websider på https://www.debian.org/ for yderligere oplysninger eller send en mail på engelsk til <press@debian.org>.