Debians holdning til softwarepatenter

19. februar 2012

Debian-projektet annoncerer hermed, at dets patentpolicy for Debian-arkivet er tilgængelig.

Debian-projektet fastholder et kritisk standpunkt vedrørende softwarepatenter: Vi betragter softwarepatenter som værende en trussel mod fri software og en forhindring for Debians mission, som går ud på at stille et helt frit styresystem til rådighed for alle. Vi mener, at softwarepatenter ikke giver nogen fordele i forbindelse med promovering af softwareinnovation og vi opfordrer vores opstrømsudviklere til at komme med indsigelser mod softwarepatenter.

Samtidig, de facto-muligheden for at patentere softwarerelaterede ideer flere steder i verden taget i betragtning, er det vigtigt hverken at undervurdere eller overovervurdere problemstillinger i forbindelse med softwarepatenter. Vi er især bekymrede over patent-FUD og har arbejdet på at forbedre forståelsen af emnet.

Efter udgivelsen af Community Distribution Patent Policy FAQ, er tilgængeligheden af en patentpolicy for Debians arkiv vores næste skridt i håndteringen af softwarepatentsystemet, som vi håber vil blive afskaffet. Vi takker juristerne ved Software Freedom Law Center for deres samarbejde med os under udarbejdelsen af denne policy.

Patentaggresion er i øjeblikket udbredt inden for informationsteknologienindustrien, sagde Eben Moglen, grundlæggende leder af Software Freedom Law Center. Parter har brugt milliarder af dollar i et forsøg på at anvende pantentmonopoler til at standse innovation og true innovatorer. Med indførelsen af denne patentpolicy gør Debian klar til at forsvare sine udviklere og brugere mere effektivt, med større styrke og viden.

Debians projektleder Stefano Zacchiroli sagde at Debian-projektet har en lang tradition for at forsvare brugernes rettigheder til et helt frit styresystem. Det undermineres af frygt, usikkerhed og tvivl i forbindelse med patenter. En patentpolicy og et kontaktsted for problemer i denne forbindelse vedrørende Debians arkiv, vil være medvirkende til at formindste patent-FUD blandt vores brugere.

Om Debian

Debian-projektet blev grundlagt i 1993 af Ian Murdock, som et helt frit fællesskabsprojekt. Siden den gang, er projektet vokset til at være et af de største og mest indflydelsesrige open source-projekter. Tusindvis af frivillige fra hele verden samarbejder om at fremstille og vedligeholde Debian-software. Med oversættelser til 70 sprog, og med understøttelse af et enormt antal computertyper, kalder Debian sig det universelle styresystem.

Kontaktoplysninger

Besøg Debians websider på https://www.debian.org/ for yderligere oplysninger eller send en mail på engelsk til <press@debian.org>.