Backports integreret i hovedarkivet

20. marts 2013

Debian-projektet er glad for at kunne annoncere, at backports-tjenesten til den næste stabile udgave, Debian 7 (kodenavn Wheezy), vil være en del af hovedarkivet. Backports er pakker primært fra testing-distributionen (og i nogle få tilfælde også fra unstable, fx sikkerhedsopdateringer) som er genkompileret i det stabile miljø, så de kører uden nye biblioteker (så vidt det er muligt) under Debians stabile distribution. Hidtil har tjenesten været stillet til rådighed i et separat arkiv, men med wheezy-backports vil pakkerne være tilgængelige fra det regulære arkiv.
Brugerne af Wheezy skal tilføje følgende til deres sources.list-fil:

deb http://ftp.debian.org/debian/ wheezy-backports main

Alle brugere at tjenesten opfordres til at undersøge om deres sædvanlige filspejl stiller backports til rådighed, og i givet fald hente derfra. Bemærk at ændringen ikke påvirker den aktuelle stabile udgave, Debian 6 (kodenavn Squeeze).

Om Debian

Debian-projektet er en organisation af fri software-udviklere som frivilligt bidrager med tid og kræfter, til at fremstille det helt frie styresystem Debian GNU/Linux.

Kontaktoplysninger

For flere oplysninger, besøg Debians websider på http://www.debian.org/ eller send e-mail på engelsk til <press@debian.org>.