Eaton donaterer hardware til Debian

21. marts 2013

Eaton, der globalt er teknologisk markedsførende inden for elektroniske produkter og i lang tid har været en Debian-partner, har doneret flere afbrydelsesfri strømforsyning (UPS'er, uninterruptible power supplies) med stor kapacitet, samt intelligente strømdistribueringsenheder (PDU'er, power distribution units) til Debians grundlæggende infrastruktur, som befinder sig i Darmstadt, Tyskland, og i Wien, Østrig.

Ikke blot er vi, hos Eaton, stærke støtter til princippet om frit tilgængelig open source-software, vi konstaterer også i stigende grad, at vores kunder foretrækker at arbejde med open source-pakker, særligt med Linux og relaterede systemer, sagde Arnaud Quette, Eaton Opensource Solutions Lead og Debian Developer.

De fleste af Debians tilpasningsmaskiner og Debians auto-builder-maskiner er ikke udstyret med adgang til out of band-håndtering eller fjernstyret strømforsyning. Eatons donation giver os denne mulighed, hvilket i betragtelig grad forbedrer vores evne til at administrere vores infrastruktur på effektiv vis, uden at skulle ulejlige de ansatte hos vores hostingpartnere. Vi er meget taknemmelige for den generøse donation, sagde Martin Zobel-Helas, medlem af Debians System Administration-hold.

Om Eaton

Eaton er en diversificeret kraftstyringsvirksomhed, der leverer energieffektive løsninger, som hjælper kunderne med at styre el, hydraulik og mekanik effektivt. Eaton har omkring 103.000 ansatte og sælger produkter til kunder i flere end 175 lande. For flere oplysninger, besøg www.eaton.com og www.eaton.dk.

Om Debian

Debian-projektet er en organisation af fri software-udviklere som frivilligt bidrager med tid og kræfter, til at fremstille det helt frie styresystem Debian GNU/Linux.

Kontaktoplysninger

For flere oplysninger, besøg Debians websider på http://www.debian.org/ eller send e-mail på engelsk til <press@debian.org>.