Nyt Debian-sikkerhedsfilspejl i Asien

6. februar 2015

Debian-projektet er glad for at kunne annoncere et nyt security.debian.org-filspejl med hardware og hosting stillet til rådighed af SAKURA Internet, Inc. Den nye vært befinder sig i og leverer indhold fra Japan.

Donationen i form af hardware og hosting, gør det muligt for Debian Systems Administration-holdet (DSA), at forbedre Debians primære tjenesteydelser, ved at stille et sikkerhedsfilspejlsarkiv til rådighed i Asien, og det er endnu et skridt på vejen mod adgang til decentraliserede og stabile sikkerhedsfilspejle i overalt i verden.

Kombineret med GeoDNS-funktionaliteten, som Debian anvender, skulle det nye filspejl forøge downloadhastigheden drastisk for vores brugere i det geografiske område. Det er en velkommen forbedring i den verdensomspændende dækning med dedikerede, officielle security.debian.org-filspejle, administreret af Debian-projektet, sagde Martin Zobel-Helas, medlem af Debian System Administrator-holdet.

SAKURA Internet er en førende japansk hostingleverandør, som er vært for mange servere, der kører Debians styresystem. SAKURA er meget beæret over at få lejlighed til at støtte Debians system med sikkerhedsfilspejle, og ønsker at fortsætte med at understøtter Debian-fællesskabet, sagde Kunihiro Tanaka, grundlægger, CEO og formand for SAKURA Internet.

Om SAKURA Internet

SAKURA Internet, Inc (3778:Tokyo) er en førende, uafhængig leverandør af tjenesteydelser i forbindelse med internetdatacentre i Japan. Virksomheden har siden sin etablering i 1996 beskæftiget sig med levering af internettjenster, og har fået mange kunder og brugere ved at tilbyde udlejning af servere, hosting, VPS og datacentertjenesteydelser, herunder Cloud Computing.

http://ishikari.sakura.ad.jp/index_eng.html er der oplysninger om SAKURAs nyeste datacenter.

Om Debian

Debian-projektet blev grundlagt i 1993 af Ian Murdock, som et helt frit fællesskabsprojekt. Siden den gang, er projektet vokset til at være et af de største og mest indflydelsesrige open source-projekter. Tusindvis af frivillige fra hele verden samarbejder om at fremstille og vedligeholde Debian-software. Med oversættelser til 70 sprog, og med understøttelse af et enormt antal computertyper, kalder Debian sig det universelle styresystem.

Kontaktoplysninger

For flere oplysninger, besøg Debians websider på https://www.debian.org/ eller send e-mail på engelsk til <press@debian.org>.