Debians projektnyheder - 14. marts 2011

Velkommen til årets fjerde udgave af DPN, Debian-fællesskabets nyhedsbrev. Emnerne i denne udgave er blandt andre:

Debian-projektet vinder priser på CeBIT

Debian-projektet vandt Linux New Media-prisen i to kategorier ved den nyligt afholdte CeBIT-konference i Hannover, Tyskland. Ikke blot blev Debian udnævnt til den Best Open Source Server Distribution (bedste open source-distribution til servere) for sit banebrydende arbejde både i det tekniske felt og i definitionen af standarder og processor for fri software, men Debian fik også den prestigefyldte pris Outstanding contribution to Open Source/Linux/Free Software (enestående bidrag til open source/Linux/fri software), som blev overrakt af Karsten Gerloff, formand for Free Software Foundation Europe, som tog et smart Debian-slips på lige inden begivenheden.

Den komplette tekst fra talen er offentliggjort, herunder en kort forklaring af hvorfor prisen er så vigtig: juryen består af over 300 medlemmer af FLOSS-fællesskabet, udviklere, journalister og virksomheder, udvalgt ved en hemmelig afstemning. Prisen tildeles ikke af en udgiver, men af repræsentanter for hele fri software-fællesskabet!

Debian udnævnt til den vigtigste GNU/Linux-distribution

It-journalisten Bruce Byfield udgav en artikel, der i detaljer analyserer Debian-distributionens markedsandel og indflydelse. Med en opsamling af forskellige data (fx antallet af aktive Debian-derivativer ifølge DistroWatch; 63 procent af disse er direkte eller indirekte baseret på Debian), opremser han også forskellige særegenheder ved Debian og dens derivativer. Hans konklussion: Det er ikke helt korrekt at sige, at hvis man kan komme på en niche, så er der mindst et Debian- eller Ubuntu-derivativ som dækker det område. Det er dog ikke en stor overdrivelse. Det blev også omtalt af Slashdot under overskriften Debian is the most important Linux (Debian er den vigtigste Linux).

Rapport fra CeBIT 2011

Alexander Reichle-Schmehl sendte en rapport fra årets CeBIT, hvor han og andre bidragydere til Debian repræsenterede projektet på Univentions stand, en virksomhed, der baserer sit produkt på Debian. På tre dage besøgte næsten tohundrede personer Debians stand, hvor de fleste spurgte om, hvordan man kan hjælpe samt blive medlem af Debian-projektet eller stillede mere specifikke spørgsmål angående, eksempelvis, Debians holdning til LibreOffice og projektets interne struktur og ledelse. Mange besøgte blot standen for at udtrykke deres anerkendelse af udgivelsen af Squeeze, webstedets nye udseende og det nye spacefun-tema. På standen var der også en Debian GNU/kFreeBSD-maskine, som en teknologisk forsmag, hvilket gav nogen opmærksomhed fra de besøgende.
Alexander ønsker at takke vore sponsorer Univention og Deutsche Messe AG, foruden de Debian-folk, der hjalp til på standen.

Bits fra Debians projektleder

Debians projektleder Stefano Zacchiroli sendte en mail, der beskriver eftervirkningerne af udgivelsen af Squeeze. En af de vigtigere pointer i hans mail, er diskussionerne mellem Debian og Free Software Foundation. Diskussionerne berører de to projekters forskellige fokusområder, selv om begge projekter arbejder for udvikling af fri software. Stefano opremsede også en række forskellige interview vedrørende udgivelsen af Squeeze. Der er også links i mailen til afholdte foredrag; han har tydeligvis haft ganske travlt.

Tillykke, FSFE!

Free Software Foundation Europe fejrer sin 10. fødselsdag! Tillykke! For at fejre denne vigtige dato, har man planlagt at fremhæve vigtige begivenheder i FSFE's historie.

Kommende valg til posten som Debians projektleder

Debians projektsekretær Kurt Roeckx udgav tidsplanen for årets valg til posten som Debians projektleder. Nomineringsperioden sluttede allerede i fredags, den 11. marts. Debians nuværende projektleder Stefano Zacchiroli vil igen være en kandidat. Fra lørdag den 12. marts til den 1. april, holder kandidaterne valgkampagner og debatter, efterfulgt af selve valgperioden fra lørdag den 2. april til fredag den 15. april 2011.

Geografisk mirrorvalg som standard?

Muligheden for at anvende en eller anden form for GeoMirror i nyinstalleringer er blevet bragt på banen på postlisten debian-boot, og senere også på den generelle liste debian-devel. Flere fordele og ulemper blev udvekslet, herunder mulige problemer med DNSSEC og forskellige fremgangsmåder baseret på apt-spy eller netselect-apt, eller DNS-baserede fremgangsmåder. APT-udvikler Michael Vogt sendte nogle hentydninger til at apt for nylig har fået tilføjet en nyttig funktion til et lignende formål, hvor det er muligt at anvende generelle deb mirrors://-linjer som apt-kilder. Kun serversiden mangler, men det arbejdes der allerede på.

Ny version af Cupt på vej

Eugene Lyubimkin bloggede om en kommende udgivelse af Cupt, en alternativ overbygning til pakkehåndteringsprogrammet dpkg. Den mest bemærkelsesværdige funktion: hvis der ikke er en løsning til opfyldelse af brugerens ønskede handlinger, vil Cupt ikke blot vise en fejlmeddelelse, men også vise hvorfor afhængighederne ikke kunne udredes.

Bits fra ARM- og embedded-sprint

ARM og embedded Debian-holdene havde lejlighed til at mødes på ARM's kontor i Cambridge til en Debian Sprint. Der sker meget på for ARM- og embedded-området. Der er løbende arbejde i gang med at opbygge en ny Debian-tilpasning (navngivet armhf), som vil stille et mere effektivt userland til rådighed, velegnet til moderne ARM-chips (v7), som anvendes i nyere netbooks, tablets, nettops og smartphones.

Der har også været store forbedringer i understøttelsen af multiarch. Dermed vil det blive muligt, at installere bibliotekter fra et fremmed userland, og således køre ting som ikke-frie i386-Flash på amd64-systemer. Understøttelse af cross-building integreres også ind i selve Debian, så udviklere snart på let vis kan oprette applikationer på deres desktopmaskiner, til at afvikling på deres ARM-enheder, som kører Debian.

Inspireret af Eben Moglens vision om en lille, billig og simpel computer, der tjener friheden i hjemmet, arbejder holdene på at opbygge en Debian-baseret platform til distribuerede applikationer, der kan være medvirkende til at erstatte centraliserede tjenster som stilles til rådighed i skyen. FreedomBox handler om privatliv, kontrol, letanvendelighed og decentralisering.

Flere grafer over Debians fejlsporingssystem

Mike Hommey tilføjede flere funktioner til graferne over Debians fejlsporingssystem. Ud over at have grafer pr. pakke, er det nu også muligt at se data om flere pakker samlet i en enkelt graf, eller grafer pr. vedligeholder.

Yderligere This week in Debian-interview

Siden sidste udgave af Debian Project News, er der offentliggjort to nye udgaver af podcasten This week in Debian: med Stefano Zacchiroli, Debians projektleder; med Jon Maddog Hall, om Project Cauã; og med Adnan Hodzic, om Debconf 2011 i Bosnien.

Der har også været yderligere et People behind Debian-interview: med Christian Perrier, oversættelseskoordinator.

Andet nyt

Den 26. udgave af forskelligt nyt til udviklere er udgivet, dækkende følgende emner:

Yves-Alexis Perez sendte en opdatering vedrørende Xfce 4.8. Pakkerne med den nye opstrømsudgave af skrivebordsmiljøet er samlet i Debians experimental-forgrening, og han koordinerer nu med udgivelsesholdet, hvornår det vil være muligt at uploade til Debians unstable-forgrening.

Cyril Brulebois udgav den syvende udgave af Debian XSF News. Han nævnte forskellige aktiviteter i forbindelse med Debians X.org-pakker og afsluttede med en imponerede statistik: antallet af åbne fejlrapporter vedrørende X.org-relaterede pakker er faldet fra 880 i november til nu 540.

Holger Levsen, Moray Allan og Gunnar Wolf har fået rollen som DebConf Chairs. Mens organiseringen af den årlige Debian-konference forblive uændret, vil de tre fungere som bindeled mellem Debian-projektet og DebConf-projektet.

FTP-Master Jörg Jaspert annoncerede et kommende møde for ftp-holdet, fra den 21. til 27. marts i LinuxHotel i Essen, Tyskland. Han offentliggjorde også det aktuelle program for mødet (spændende fra interne ting som buildd autosigning til slutbrugerorienterede tjenester som data.debian.org).

Tollef Fog Heen spekulerede på, om det ville være nyttigt at harmonisere navngivelsen af flag til aktivering og deaktivering af services via deres opsætningsstumper i /etc/default. Andre tilføjede, at der også kunne være bedre (UI-)værktøjer til det formål, eller skræddersyning af runlevels. Der blev også gjort opmærksom på, at grænsefladen er blevet kompliceret af introduktionen af insserv.

Nye Debian Contributors

En ansøger er blevet accepteret som Debian Developer, fem ansøgere er blevet accepteret som Debian Maintainers, og fire personer er begyndt at vedligeholde pakker siden den foregående udgave af Debian Project News. Hils Frédéric-Emmanuel Picca, Stephen Kitt, Higuchi Daisuke, Alberto Garcia, Sergey B Kirpichev, Roland Dreier, Miguel Colonn, Pietro Monteiro, Boris Dušek og Mahyuddin Susanto velkommen i vores projekt!

Vigtige Debian Security Advisories

Debians sikkerhedshold har udgivet bulletiner vedrørende (blandt andre) disse pakker: samba, cups, pywebdav, pango1.0, dtc, iceape, subversion, logwatch, nbd, isc-dhcp, proftp-dfsg, iceweasel, icedove, webkit, chromium-browser og wordpress. Læs dem omhyggeligt og gør det fornødne.

Debians Stable Release Team har udgivet bulletiner om disse pakker: clive og tzdata. Læs dem omhyggeligt og gør det fornødne.

Debians Volatile Team har udgivet bulletiner om disse pakker: tzdata og clamav. Læs dem omhyggeligt og gør det fornødne.

Bemærk at dette er et udvalg af de mere vigtige sikkerhedsbulletiner fra de seneste uger. Hvis du ønsker at være ajour med sikkerhedsbulletiner udsendt af Debians sikkerhedshold, så tegn abonnement på sikkerhedspostlisten (og den separate backports-liste, og listen med opdateringer til stable eller volatile-listen, til Lenny, den gamle stabile distribution) for at modtage annonceringerne.

Nye og nævneværdige pakker

Følgende pakker er nyligt blevet føjet til Debians ustabile arkiv (blandt mange andre):

Pakker der har brug for hjælp

I øjeblikket er 329 pakker forældreløse og 144 pakker kan adopteres: se den komplette liste over pakker, der har brug for din hjælp.

Ønsker du fortsat at læse DPN?

Hjælp os med at fremstillet nyhedsbrevet. Vi har stadig behov for flere frivillige skribenter, som overvåger Debian-fællesskabet og rapportere om hvad der sker. Se bidragssiden for at finde ud af hvordan man hjælper. Vi ser frem til at modtage din mail (på engelsk) på debian-publicity@lists.debian.org.


For at modtage dette nyhedsbrev som mail, kan man abonnere på postlisten debian-news.

Tidligere udgaver af nyhedsbrevet er tilgængelige.

Denne udgave af Debians projektnyheder blev redigeret af Hector Oron, Francesca Ciceri, Jeremiah C. Foster og Alexander Reichle-Schmehl.
Den blev oversat af Kåre Thor Olsen.