Debians projektnyheder - 6. februar 2012

Velkommen til årets tredje udgave af DPN, Debian-fællesskabets nyhedsbrev. Emner i denne udgave er blandt andre:

Opdatering af Debian 6.0: 6.0.4 udgivet

Den fjerde opdatering af Debian 6.0 (med kodenavnet Squeeze) er blevet udgivet. Opdateringen tilføjer primært rettelser af sikkerhedsproblemer i den stabile udgave, sammen med nogle rettelser af alvorlige problemer.

Bits fra Release Team

Niels Thykier sendte nogle bits fra Release Team, hvor han offentliggjorde forskelligt nyt: Tilføjelse af armhf og s390x til testing (selv om disse arkitekturer midlertidigt, måske ikke vil være synkrone med de øvrige), accept af et nyt udgivelsesmål (buildflag til sikkerhedshærdelse) samt gennemførelsen af flere end fjorten transitioner til testing (herunder GNOME 3, Perl 5.14, Python 2.7, osv.). Niels mindede også om, at frysningen er planlagt til at finde sted i juni, selv om den præcise dato ikke er besluttet endnu.

Desuden oplyste Niels, at Cyril Brulebois er blevet optaget i Release Team, med Release Assistant som sin nye titel; tillykke Cyril!

Bits fra piuparts-vedligeholderne

Holger Levsen sendte nogle bits fra piuparts-vedligeholderne, hvor der blev oplyst, at piuparts igen vedligeholdes af et hold, samt at de modtager patches og andre bidrag. Piuparts er et vigtigt værktøj til kvalitetssikring i Debian, da det kører forskellige tests, med det formål at kontrollere, om pakkerne kan installeres, opgraderes og fjernes, uden problemer. Testresultaterne er offentligt tilgængelige på piuparts-webstedet, hvor de opdateres dagligt. Holger opfordrede vedligeholderne til, jævnligt at kigge på deres personlige statussider på piuparts, så de kan løse problemer med deres pakker. Siden december 2011, ud over de almindelige tests, har piuparts-vedligeholderne testet opgradering af individuelle pakker fra Squeeze til Wheezy: 158 pakker fejlede i testen (og andre 130 fejlede pga. afhængigheder), mens 33.708 bestod testen.

Rapport fra Debian Med-sprint

Andreas Tille sendte en rapport fra Debian Med-sprinten, der fandt sted i Southport i Storbriannien den 27.-29. januar. Blandt andre aktiviter rettede Debian Med-holdet nogle fejl, var mentorer for nye medlemmer og studerende (konsolidering af arbejde udført via initiativet Mentoring of the Month) og pakkede nyt programmel.
For flere oplysninger om aktivitet i Debian Med, kan man se deres realtidsaktivitetsside.

Udrulning af Debian Edu/Squeeze i en ny skole

Petter Reinholdtsen offentliggjorde på sin blog, at den næste version af Debian Edu/Squeeze vil indeholde et nyt værktøj, kaldet sitesummary2ldapdhcp, som gør det muligt, med et minimum af manuelle handlinger, hurtigt at opsætte alle computere i en skole. Når den centrale computer er blevet installeret, indsamler værktøjet data fra netværket, for at generere systemobjekter i LDAP-databasen. Efter nogle få ændringer af opsætningen via en grafisk brugergrænseflade, er computernetværket klar til brug.
En tredje betaversion af Debian Edu, baseret på Squeeze og indeholdede dette værktøj, er netop blevet udgivet.

Svar på Debian-brugeres spørgsmål

Raphaël Hertzog skrev et nyttig blogindlæg om hvordan man besvarer Debian-brugeres spørgsmål, samt helt generelt, hvordan man støtter nye brugere. Der er mange steder til brugerhjælp (postlister, IRC-kanaler, spørgsmål og svar-websteder, osv.), hver med forskellige egenskaber, men den gyldne regel for alle supportmetoder er, at udvise respekt og være høflig (som beskrevet i Debians fællesskabsretningslinjer).

Debian/Ubuntu-spilscreenshotfest

Paul Wise annoncerede om en Debian/Ubuntu-spilscreenshotfesty, som finder sted den 25. og 26. februar, organiseret af Games Team. Idéen er at lave screenshots af så mange spil i Debian/Ubuntu, som muligt, og uploade resultaterne til screenshots.debian.net, så de kan blive tilgængelige på goplay (en browser til spilpakker).
For flere oplysninger kan man besøge den relaterede wikiside.

GNOME Shell 3.2 i Wheezy: et tilbageblik

Jordi Mallach skrev en artikel om transitionen fra GNOME 2 til GNOME 3 i Debian, fra Debians GNOME Teams synsvinkel. Når man har at gøre med snesevis af GNOME-kildekodepakker på samme tid, hvor af mange indfører nye bibliteker, eller hvad værre er, indfører inkompatible API'er, som påvirker mange flere ikke-relaterede pakker, så bliver det kompliceret og man har brug for en plan, sagde Jordi. Men selv med en plan for en jævn transition, løb de ind i mange problemer, så som kildekode, der ikke kunne opbygges på forskellige arkitekturer og inkompatiblitet med andre pakker. Langt om længe er GNOME Shell 3.2 nået ind i Debians testingsuite, og Jordi takker ikke blot alle medlemmer af Debians GNOME Team, men også Release Team-medlemmerne Julien Cristau og Cyril Brulebois samt FTP-asisstent Luca Falavigna, der hjalp med at opfylde målet.

Interview

Der har været et People behind Debian-interview med Josselin Mouette, grundlægger af Debians GNOME Team.

Andet nyt

Den 28. udgave af forskelligt nyt til udviklere, er blevet udgivet, og dækker følgende emner:

Debians websted er nu også optimeret til håndholdte enheder.

Didier Raboud fortalte om oprettelsen af en ny postliste for alle, der ønsker at diskutere mobile grænseflader i Debian. Postlisten debian-mobile har til formål, at være et sted for debat om pakning af passende mobile grænseflader i Debian. For flere oplysninger om at køre Debian på mobile enheder, kan man besøge wikisiderne mobile og smartphone.

Micheal Gilbert skrev en artikel om en nylig sikkerhedsfejl (CVE-2012-0064) og om hvordan den blev håndteret af distributionerne. Blandt andet takket være en detaljeret analyse lavet af den person, som opdagede problemet, kunne Debian reagere meget hurtigt, og problemet var rettet i Debians ustabile distribution mindre end seks timer efter offentliggørelsen.

Andrew Pollock skrev nogle bits fra ISC DHCP-vedligeholderen: Under et møde med opstrømsudviklerne, gav han dem et overblik over sine pakker i Debian, og bad om GNU/Hurd-patches. Et godt eksempel på, hvordan en vedligeholder i en distribution, kan udføre sit arbejde.

Ben Hutchings oplyste, at Debian 7.0 Wheezy vil indeholde Linux 3.2, som pt. er i unstable og som snart vil blive optaget i testing.

Lior Kaplan bloggede om den kommende udgivelse af PHP 5.4.0, en præudgivelsesversion er allerede tilgængelig i det eksperimentelle arkiv. Lior arbejder i særdeleshed på PHP-udvidelser, for at gøre dem kompatible med PHP 5.4.

Kommende arrangementer

Der er flere kommende Debian-relaterede arrangementer:

Man finder flere oplysninger om Debian-relaterede arrangementer og foredrag i begivenhedsafsnittet på Debians websted, ellers kan man tegne abonnement på en af vores arrangementspostlister dækkende forskellige områder: Europa, Holland, spansktalende Amerika, Nordamerika.

Ønsker du at organisere en Debian-stand eller en Debian-installeringsfest? Kender du til andre kommende Debian-relaterede arrangementer? Har du holdt et Debian-foredrag og ønsker at linke til det fra vores foredragsside? Send en engelsksproget e-mail til Debian Events Team.

Nye Debian Contributors

Seks ansøgere er blevet accepteret som Debian Maintainer og ni personer er begyndt at vedligeholde pakker siden den foregående udgave af Debian Project News. Hils Neutron Soutmun, Boris Pek, Christian M. Amsüss, Alexandre Mestiashvili, Emmanuel Kasper Kasprzyk, Aleksey Kravchenko, Dan Stowell, Adam Michal Ziaja, Sebastian Boehm, Cyril Lavier, Phillip Susi, Jose Ernesto Davila Pantoja, Peter Drysdale, Dominique Lasserre og Antono Vasiljev velkommen i vores projekt!

Statistik over udgivelseskritiske fejl i den kommende udgivelse

Ifølge Bugs Search-grænsefladen i Ultimate Debian Database, er den kommende udgivelse, Debian 7.0 Wheezy, i øjeblikket påvirket af 695 udgivelseskritiske fejl. Hvis man ignorerer fejl, der er lette at løse eller er ved at blive løst, er der rundt regnet 482 udgivelseskritiske fejl tilbage, som skal løses for at udgivelsen kan finde sted.

Der er også en mere udførlig statistik, foruden nogle tips til hvordan man kan fortolke tallene.

Vigtige Debian Security Advisories

Debians Security Team har udgivet bulletiner vedrørende (blandt andre) disse pakker: rails (opdatering), cacti (opdatering), openssl, bip, libxml2, wireshark, qemu-kvm, icu, curl, php5, iceweasel, tomcat6, iceape, php5 og xen-qemu-dm-4.0. Læs dem omhyggeligt og gør det fornødne.

Debians Stable Release Team har udgivet en opdateringsbulletin vedrørende pakken clive. Læs dem omhyggeligt og gør det fornødne.

Bemærk at dette er et udvalg af de mere vigtige sikkerhedsbulletiner fra de seneste uger. Hvis du ønsker at være ajour med sikkerhedsbulletiner udsendt af Debians sikkerhedshold, så tegn abonnement på sikkerhedspostlisten (og den separate backports-liste, og listen med opdateringer til stable eller volatile-listen, til Lenny, den gamle stabile distribution) for at modtage annonceringerne.

Nye og bemærkelsesværdige pakker

1008 pakker er nyligt blevet føjet til Debians ustabile arkiv. Blandt andre er der tale om:

Pakker, der har brug for hjælp

I øjeblikket er 390 pakker forældreløse og 148 pakker kan adopteres: se den komplette liste over pakker, der har brug for din hjælp.

Ønsker du fortsat at læse DPN?

Hjælp os med at fremstillet nyhedsbrevet. Vi har stadig behov for flere frivillige skribenter, som overvåger Debian-fællesskabet og rapportere om hvad der sker. Se bidragssiden for at finde ud af hvordan man hjælper. Vi ser frem til at modtage din mail (på engelsk) på debian-publicity@lists.debian.org.


For at modtage dette nyhedsbrev som mail, kan man abonnere på postlisten debian-news.

Tidligere udgaver af nyhedsbrevet er tilgængelige.

Denne udgave af Debians projektnyheder blev redigeret af Cédric Boutillier, Francesca Ciceri, David Prévot, Justin B Rye og Paul Wise.
Den blev oversat af Kåre Thor Olsen.