Debians projektnyheder - 3. marts 2014

Velkommen til årets fjerde udgave af DPN, Debian-fællesskabets nyhedsbrev. Emner i denne udgave er blandt andre:

Debian Technical Committee vælger systemd

Don Armstrong offentliggjorde at Technical Committee, der i fejl nummer 727708 blev bedt om at beslutte hvilket initsystem, der skal være Debians standardinitsystem, har besluttet at for Linux-arkitekturer skal standarden i Jessie være systemd. Yderligere debat om de tekniske regler, som er nødvendige for at implementere beslutningen, er stadig i gang og kan følges på postlisten debian-ctte.

Debian udvalgt til Google Summer of Code 2014

Debian er blevet udvalgt som en mentororganisation i Google Summer of Code (GSoC) 2014, et program der gør det muligt for studerende over gymnasieniveau, med en alder på 18 eller derover, at få et stipendium til at skrive kode til fri og open source software-projekter i sommerens løb. Nicolas Dandrimont opfordrede mentorer og studerende til at deltage i årets Summer of Code. Mentorer for mulige projekter, kan tilføje deres forslag på projektidelisten. Studerende, der opfylder kravene, kan tage et kig på projektlisten, deltage i diskussioner med mentorer og forberede deres ansøgninger. Folk, der er interesserede i programmet, opfordres til at chatte med Debians GSoC-hold på IRC-kanalen #debian-soc på irc.oftc.net, eller sende en engelsksproget mail til SoC-koordineringspostlisten.

organisatorerne bag DebConf14 har brug for din hjælp til at indsamle midler

DebConf-holdet er godt i gang med planlægningen af DebConf14, der finder sted i Portland, Oregon, USA, den 23.-31. august 2014. De er nu i færd med at kontakte potentielle sponsorer over hele verden. Hvis du har ideer til organisationer, der måtte være interesserede i at være sponsorer, er du velkommen til at spørge dem, eller hvis du ikke bryder dig om at spørge direkte, kan du oplyse potentielle sponsorer til sponsors-team.

Debian Women mini-DebConf i Barcelona

Mònica Ramírez Arceda sendte en offentlig invitation til mini-DebConf'en i Barcelona den 15.-16. marts, som organiseres af Debian Women. Foredragsprogrammet er allerede tilgængeligt. Det anbefales at registrere sin deltagelse. Organisatorerne indsamler stadig midler til at dække omkostningerne ved at afholde konferencen og for at kunne tilbyde rejsesponorater til personer, der ikke har råd til rejsen. Overvej at give et økonomisk bidrag, stort som småt, til vores crowdfunding-kampagne, eller kontakt organisatorerne, hvis du ønsker at blive sponsor. For flere oplysninger kan man besøge begivenhedens hjemmeside.

Debian Frances nye bidragyderspil

Debian France organiserer en lille GSoC-lignede aktivitet, som har til formål at rekruttere nye bidragydere til Debian. Det er primært af interesse for fransktalende kandidater, da belønningen er en paperbackudgave af den franske oversættelse af Debian Administrator's Handbook. Debian France søger pt. potentielle mentorer til at foreslå projekter. Projekternes størrelse er langt mindre end Google Summer of Code (fra 16 til 32 timers arbejde). Ønsker du er være mentor for et sådan projekt, så tilføj dine ideer på den dertil oprettede wikiside.

Andet nyt

Den niende opdatering af den gamle stabile Debian-distribution (kodenavn Squeeze) blev udgivet den 15. februar.

Christian Perrier indikerede på sin blog at fejl nummer 740000 blev rapporteret den 24. februar af Miguel Landaeta, tre måneder og fire dage efter fejl nummer 730000. Tiden vil vise hvem der vinder konkurrencen om at gætte hvornår fejl nummer 800000 og 1000000 bliver rapporteret.

Christian Svensson annoncerede at det lykkedes ham at installere Debian på en open source-processor af typen OpenRISC.

Martin Zobel-Helas og Enrico Zini iværksatte en registrering af oplysinger om softwaretjenester til Debian-fællesskabet. Listen over de indtil videre kendte tjenester er tilgængelig på wikien. Hvis man vedligeholder eller blot kender til en tjeneste, som endnu ikke er på listen, bedes man tilføje de relevante oplysninger.

Stefano Zacchiroli bloggede om nylige forbedringer til sources.debian.net, en tjeneste der gør det muligt for alle, let at gennemsøge kildekoden i Debians arkiv.

Martin Pitt sendte nogle bits fra autopkgtest-holdet. Projektet har udviklet sig meget i den seneste tid, og har nu ny dokumentation, nye virtualiseringsservere og nye testdeklarationer. Til sidst fortalte han om tilstedeværelsen af ci.debian.net, en ny tjeneste der hele tiden afvikler pakketests, defineret i DEP-8-formatet, ved hjælp af autopkgtest.

Bernd Zeimetz annoncerede at der den 25.-27. april organiseres en Debian-fejludryddelsesfest hos conova ommunications GmbH i Salzburg, Østrig. Oplysninger og en tilmeldingsformular er tilgængelige på wikien.

Kommende begivenheder

Der er flere kommende Debian-relaterede begivenheder:

Man finder flere oplysninger om Debian-relaterede arrangementer og foredrag i begivenhedsafsnittet på Debians websted, ellers kan man tegne abonnement på en af vores arrangementspostlister dækkende forskellige områder: Europa, Holland, spansktalende Amerika, Nordamerika.

Ønsker du at organisere en Debian-stand eller en Debian-installeringsfest? Kender du til andre kommende Debian-relaterede arrangementer? Har du holdt et Debian-foredrag og ønsker at linke til det fra vores foredragsside? Send en engelsksproget e-mail til Debian Events Team.

Nye Debian Contributors

15 personer er begyndt at vedligeholde pakker siden den foregående udgave af Debian Project News. Hils Jerome Charaoui, Arturo Borrero Gonzalez, Antonio Ospite, Facundo Guerrero, Micheal Waltz, Ian Haywood, François-Régis Vuillemin, Jesse Rhodes, Andrew Kelley, Michael Hall, Andriy Grytsenko, Leo Singer, Scott Talbert, Matus Valo og Tomasz Nitecki velkommen i vores projekt!

Vigtige Debian Security Advisories

Debians Security Team har udgivet bulletiner vedrørende (blandt andre) disse pakker: libcommons-fileupload-java, libspring-java, iceweasel, pidgin, parcimonie, file, chromium-browser, libtar, postgresql-8.4, postgresql-9.1, gnutls26 og otrs2. Læs dem omhyggeligt og gør det fornødne.

Debians Backports Team har udgivet bulletiner vedrørende disse pakker: nss, and pidgin, Læs dem omhyggeligt og gør det fornødne.

Debians Stable Release Team har udgivet en opdateringsbulletin vedrørende pakken: certificatepatrol. Læs den omhyggeligt og gør det fornødne.

Bemærk at dette er et udvalg af de mere vigtige sikkerhedsbulletiner fra de seneste uger. Hvis du ønsker at være ajour med sikkerhedsbulletiner udsendt af Debians sikkerhedshold, så tegn abonnement på sikkerhedspostlisten (og den separate backports-liste, og listen med opdateringer til stable for at modtage annonceringerne.

Nye og bemærkelsesværdige pakker

352 pakker er nyligt blevet føjet til Debians ustabile arkiv. Blandt mange andre er der tale om:

Pakker, der har brug for hjælp

I øjeblikket er 559 pakker forældreløse og 140 pakker kan adopteres: se den komplette liste over pakker, der har brug for din hjælp.

Ønsker du fortsat at læse DPN?

Hjælp os med at fremstille nyhedsbrevet. Vi har stadig behov for flere frivillige skribenter, som overvåger Debian-fællesskabet og rapportere om hvad der sker. Se bidragssidenfor at finde ud af hvordan man hjælpertil. Vi ser frem til at modtage din mail (på engelsk) på debian-publicity@lists.debian.org.


For at modtage dette nyhedsbrev som mail, kan man abonnere på postlisten debian-news.

Tidligere udgaver af nyhedsbrevet er tilgængelige.

Denne udgave af Debians projektnyheder blev redigeret af Cédric Boutillier og Justin B Rye.
Den blev oversat af Kåre Thor Olsen.