Debian Non-Profit
Debian-NP
Projektstatus
Debian-NP blev inaktivet i 2005, og ophørte i 2007 officielt som et aktivt projekt, da postlisten blev deaktiveret. Nærværende side og vores postlistearkiver bevares af historiske årsager, men vil ikke blive ajourført i fremtiden og er nu forældede. Vi håber stadig, at Debian-NP eller et projekt med en lignende målsætning, genoplives på et tidspunkt. Hvis du er interesseret i at deltage, så tag det op på postlisten debian-devel.
Projektbeskrivelse
Debian-NP er et internt projekt med det mål. at gøre Debian til et styresystem, der opfylder de krav, små almennyttige organisationer har. Målet med Debian-NP er et komplet system til alle almindelige opgaver i en almennyttig organisation, udelukkende bestående af fri software. Vi ønsker at stille denne funktionalitet til rådighed i et integreret og dokumenteret, frit og stabilt skrivebordsmiljø.
"NP" i navnet står for "non-profit", dvs. almennyttig. Vi har også overvejet navnet Debian-NGO, mener mener at "non-profit" er den bedste beskrivelse af fællesskabet af almennyttige, civile, medarbejder-ejede, kooperative aktivistgrupper, som vi mener vil kunne drage nytte af denne distribution.
Den generelle ide med denne form for projekter, er baseret på andre af Debians tilpassede distributioner, deriblandt, i tilfældig rækkefølge, projekterne Skolelinux bygges af Debian-Edu-projektet, Debian-Lex, Debian Junior, Debian-Med, Debian Desktop og DeMuDi/AGNULA.
Debian-NP har det mål at fremstille en eller flere skræddersyede Debian-distribution som skal opfylde almennyttige organisationers behov. Debian-NP arbejder indenfor Debian-systemet og vil udvælge og dokumentere en delmængde af Debians pakker. Ud over pakkeudvælgelse vil Debian-NP tilpasse pakker på måder, der er nyttige for almennyttige organisationer - alt sammen mens vi fuldstændigt arbejder indenfor Debian-systemet.
Med tiden vil mange deltagere have det mål at udvikle nye programmer, som også er nyttige udenfor Debian, som erstatning for programmer der er vigtige for almennyttige organisationer, men pt. ikke tilgængelige som fri software eller på GNU/Linux-systemer (eksempelvis en god database til "fund raising").
Mangfoldigheden taget i betragtning og almennyttige organisationers kompleksitet, har vi også det mål at blive en grundsten i fremtidige tilpasninger, og vi hjælper med at udvikle værktøjer og dokumentation, der gør det muligt for almennyttige organisationer at skabe deres egne skræddersyede Debian-distributioner på en let måde, som opfylder deres særlige behov.
Nyheder
Intet i dette år.
Projektets mål
- Opbygning af et solidt programgrundlag til almennyttige organisationer, med hovedvægt på nem installation, let vedligeholdelse, sikkerhed og oprettelse af sikre, integrerede alt i en-standardløsninger.
- Sørge for at brugere og forfattere fra forskellige projekter mødes.
- Stille oplysninger, dokumentation og vejledninger til rådighed, som en hjælp ved tilpasningen af almennyttige organisationer til GNU/Linux og Debian-NP-systemet.
- Hjælpe almennyttige organisationer med at dele ressourcer, ved at pakke opstrømsforfatteres produkter i Debian og distribuere pakkerne til andre, som del af Debian-NP-samlingen.
Hvad kan jeg gøre for at hjælpe?
- Tilmeld dig postlisten og præsentér dig selv, lad os høre din mening, samt dine, eller din organisations, behov.
- Opret en konto på Alioth ("Debian Sourceforge") og kontakt en af projektadministratorerne for at blive føjet til Debian-NP Alioth-projektet.
- Fortæl andre almennyttige organisationer, særligt programudviklere med ekspertise vedrørende GNU/Linux og Debian, om vores projekt.
- Begynd at udvide og oversætte disse websider og oplysningerne på Debian-NP's Wiki.
- Besøg Debian-NPs ToDo-liste for ajourførte oplysninger om opgaver der skal udføres.
Postliste
Debian har oprettet en postlisten for gruppen. Du kan tegne abonnement på den fra siden til tegnelse af abonnement på postlister, som også indeholder et arkiv.
Wiki
Debian-NP Wiki på DebianWiki - knudepunktet i Debian-NPs planlægning.
IRC-kanal
Vi har en realtids-diskussionskanal, #debian-np på Freenode IRC (irc.freenode.net).
Support
Hvis du har brug for hjælp i forbindelse med Debian-NP, se Debians supportside eller kontakt postlisten.
Hvis du mener at der er et potentielt overlap mellem din organisation eller projekt og Debian-NP, så tøv ikke med at kontakte os på debian-nonprofit@lists.debian.org.
