events@debian.org
Det bør altid offentliggøres i god tid, når medlemmer af Debian-projektet deltager i en begivenhed (konference, udstilling, messe eller lignende), så andre mennesker, specielt vore brugere, hvor mulighed for at møde medlemmer af projektet, vigtige udviklere og andre erfarne brugere.
For at kunne offentliggøre oplysninger om sådanne begivenheder, er vi nødt til at kende til dem. Vi opretter en post på vores begivenhedsside for hver begivenhed som projektet deltager i. Et par dage før begivenheden vil vi forsøge at udsende en nyhed på vores nyhedsliste som fortæller om begivenheden og hvilken form for deltagelse den har. (Da vi har en evne til at glemme den slags, vil det være god idé at du minder os om det.)
Vi vedligeholder en ekstern liste over kommende begivenheder, men den er ikke nødvendigvis komplet. Hensigten er at indeholde alle former for begivenheder som er relateret til fri software, ikke kun dem som Debian er involveret i. Dog vil begivenheder kun blive føjet til vores begivenhedsside når det er sikkert at Debian er repræsenteret. Vi har ikke i sinde at stille en generel begivenhedskalender til rådighed på www.debian.org.
