Krav til en stand

Tidligere har der været mange problemer med organisering af stande. Formålet med dette dokmument er at kaste lys på dette emne.

For det første har Debian-projektet ikke penge til udstillinger og messer, specielt ikke på genanvendelige ting (såsom standplads, tæpper, borde mv.). Derfor er det nødvendigt at organisatorerne sponserer hele standen, og ikke kun standpladsen, for at kunne have en rigtig og velbemandet stand.

For det andet er alt hvad der vises frem på en Debian-stand under en udstilling eller messe udlånt af enkeltpersoner eller virksomheder som yder os en form for støtte. Alt udstyr vedligeholdes af Debian-folk som er interesserede i at drive den pågældende stand. Alle udgifter, uanset om det er overnatning eller transport, betales normalt af disse enkeltpersoner ud af deres egen lomme. Alle andre udgifter der får standen til at se spændende ud (dvs. bannere, plakter, t-shirts osv.) betales også af enkeltpersoner.

Dette betyder at hvis kun standplads stilles til rådighed, vil standen se fattig ud, da ingen elektricitet betyder at computerene ikke kan vise noget (elektricitet er påkrævet for at maskinerne og skærmene kan fungere), eller også kan man kun anvende bærbare computere, men deres batterier holder ikke spændingen i mere end fire timer. Desuden betyder det også at dem der passer standen er nødt til at sidde på det bare gulv hvis der ikke stilles borde, stole og et tæppe til rådighed.

For at sige det kort: sådan en stand ville se meget fattig ud. Det er højst tvivlsomt om dette vil demonstrere udstillingens høje standard, et fattigt projekt eller vise at organisatorerne ingen penge har, eller ikke ønsker at bruge penge på fri software-projekter.

Det er trods alt sådanne fri software-projekter der udvikler de produkter, som organisatorerne bliver betalt for. Uden alle disse projekter som giver vidunerligt fri software vil der ikke være konferencer dækkende de selvsamme programmer. Der vil heller ikke være ret mange virksomheder som baserer deres forretning på denne form for programmer. Når dette tages i betragtning, hvori er problemet for konferencens organisatorer i at stille en fuldt udrustet stand til rådighed for disse projekter? Hvor meget betyder en udgift på 500 dollars til en stand for en virksomhed som opkræver en adgangsafgift som er større end dette beløb?