Bemærk: Originalen er nyere end denne oversættelse.

Om Debian

HVAD er Debian?

Debian-projektet er en sammenslutning af personer, der har det fælles mål, at fremstille et frit, styresystem. Det styresystem kalder vi Debian.

Et styresystem er de basale programmer og værktøjer, der får din computer til at fungere. Hjertet i et styresystem er kernen. Kernen er det mest fundamentale program på computeren; den tager sig af alle de basale gøremål og giver dig mulighed for at køre andre programmer.

Debian-systemer anvender i øjeblikket Linux-kernen eller FreeBSD-kernen. Linux er et program startet af Linus Torvalds, og støttet af tusindvis af programmører over hele verden. FreeBSD er et styresystem, herunder en kerne og anden software.

Men der arbejdes også på, at Debian kan køre med andre kerner, primært Hurd. Hurd er en samling servere, der kører oven på en mikrokerne (som for eksempel Mach), for at implementere forskellige funktioner. Hurd er fri software, produceret af GNU-projektet.

En stor del af de basale værktøjer, der udgør styresystemet, kommer fra GNU-projektet; deraf navnene: GNU/Linux, GNU/kFreeBSD og GNU/Hurd. Disse værktøjer er også frit tilgængelige.

Selvfølgelig er det applikationsprogrammer, folk vil have: programmer der kan hjælpe dem med at udføre forskellige opgaver, lige fra redigering af dokumenter til at drive en virksomhed, computerspil, eller programudvikling. Debian indeholder mere end 59000 pakker (prækompilerede programmer i en pæn indpakning, lige til at installere på din maskine), et pakkehåndteringsprogram (APT), samt andre værktøjer, som gør det muligt at håndtere tusindvis af pakker på tusindvis af computere, så let som at installere en enkelt applikation. Det hele er frit tilgængeligt.

Det hele er frit tilgængeligt?

Du undrer dig måske over, hvorfor folk bruger timevis af deres fritid på at skrive programmer, omhyggeligt pakke dem sammen, for blot at forære det hele væk? Svarene er lige så forskellige som de personer, der bidrager. Nogle kan lide at hjælpe andre. Mange skriver programmer for at lære mere om computere. Flere og flere søger efter muligheder for at undgå de opskruede priser på programmer. En voksende gruppe bidrager som tak for al den gode, frie software, de har modtaget fra andre. Mange i den akademiske verden udvikler fri software for at gøre resultatet af deres forskning tilgængelig for flere. Virksomheder hjælper til ved vedligeholdelsen af fri software, så de kan få indflydelse på hvordan den udvikler sig - der er ingen hurtigere måde at få lavet en ny funktion på, end ved selv at gøre det! Selvfølgelig synes mange af os, at det bare er sjovt at være med.

Debian er så engageret i fri software, at vi mente det kunne være nyttigt, hvis engagementet var formaliseret i en eller anden form for dokument. Sådan blev vores sociale kontrakt født.

Selv om Debian går ind for fri software, er der tilfælde hvor man ønsker, eller kan være nødt til, at installere ikke-frie programmer på sine maskiner. Så vidt det overhovedet er muligt, støtter Debian dette. Der er endda et stigende antal pakker hvis eneste formål er at installere ikke-frie programmer på et Debian-system.

Du siger frit tilgængelig, men cd'er og båndbredde koster penge!

Måske spørger du: Hvis programmerne er frit tilgængelige, hvorfor skal jeg så betale en forhandler for en cd eller betale en internetudbyder for at hente data?

Når man køber en cd, betaler man for en eller andens tid og kapitaludlæg til fremstilling af cd'erne, og risiko (i tilfælde af at alle cd'erne ikke bliver solgt). Med andre ord, betaler du for det fysiske medie, der anvendes til at levere programmerne, ikke for selve programmerne.

Når vi bruger ordet fri (på engelsk free), refererer vi til program-frihed, ikke at det er omkostningsfrit. Du kan læse om hvad vi mener med fri software og hvad Free Software Foundation siger om emnet.

De fleste programmer koster hundredvis af kroner. Hvordan kan I give dem væk?

Spørg hellere hvordan softwarefirmaer kan slippe godt fra så høje priser. Det er ikke det samme at udvikle programmer, som at fremstille en bil. Når du én gang har lavet en kopi af programmet, vil produktionsomkostningerne til at lave en million kopier være minimale (der er en grund til at Microsoft har så mange milliarder på kistebunden).

Se på det, på en anden måde: hvis du har en uendelig mængde sand i din baghave, ville du måske være villig til at give det væk. Det vil være dumt at betale for en lastbil til at bringe det ud. I stedet får du dem til at hente det selv (svarende til at hente det fra internettet) eller de kan betale nogle andre for at levere det lige til døren (svarende til at købe en cd-rom). Det er præcis sådan Debian arbejder, og hvorfor de fleste cd'er og dvd'er er så billige.

Debian tjener ingen penge på salg af cd'er. Samtidig skal vi bruge penge til at betale for udgifter så som registrering af domæne og hardware. Derfor beder vi dig om at købe fra en af de cd-forhandlere som donerer en del af indtægten fra dit køb, til Debian.

Hvilken hardware er understøttet?

Debian kan køre på de fleste populære personlige computere, herunder de fleste ældre modeller. Hver ny udgivelse af Debian understøtter normalt et større antal computerarkitekturer. For en komplet liste over i øjeblikket understøttede arkitekturer, se dokumentationen vedrørerende den stabile udgave.

Næsten al almindelig hardware er understøttet. Hvis du vil være sikker på at alt udstyr, der er sluttet til din maskine, er understøttet, så kig på DebianOn-wikisiden.

Der er nogle få virksomheder, der ved ikke at offentliggøre specifikationerne til deres hardware, gør understøttelse af den besværlig. Det betyder, at du måske ikke kan bruge deres hardware med GNU/Linux. Nogle virksomheder stille ikke-frie drivere til rådighed, men det er et problem, hvis virksomheden senere ophører med at eksistere eller holder op med at understøtte din hardware. Vi anbefaler, at du køber hardware fra producenter, der tilbyder frie drivere til deres produkter.

Jeg har brug for flere oplysninger

Prøv at kigge i vores OSS (FAQ, ofte stillede spørgsmål).

Jeg er stadig ikke overbevist

Tag ikke vores ord for det - prøv selv Debian. Da harddiskplads ikke længere er så dyr, kan du formentlig afse cirka 2 gigabyte. Ønsker du ikke, eller har du ikke brug for, en grafisk brugerflade, er 600 megabyte tilstrækkeligt. Debian kan let installeres på den ledige plads, og kan sameksistere med dit eksisterende styresystem. Hvis du på et tidspunkt får brug for mere plads, kan du simpelthen slette et af dine styresystemer (og efter du har oplevet styrken ved et Debian-system, er vi sikre på, at du ikke vil slette Debian).

Da afprøvning af et nyt styresystem vil tage noget af din kostbare tid, er det forståeligt, at du kan have forbehold. Af den grund har vi lavet en liste over Debians fordele og ulemper. Det burde hjælpe dig med at beslutte, om det vil være umagen værd. Vi håber du værdsætter vores ærlighed og oprigtighed.

Hvordan får jeg fat i Debian?

Det mest populære er at installere Debian fra en cd, som man kan købe for mediets pris hos en af vore mange cd-forhandlere. Hvis du har en god internetforbindelse, kan du hente og installere Debian via nettet.

For flere oplysninger, se vores side om at få fat i Debian.

Jeg kan ikke sætte det hele op selv. Hvordan får jeg hjælp til Debian?

Du kan få hjælp ved at læse dokumentationen, som er tilgængelig både på webstedet og i pakker, som du kan installere på dit system. Du kan også kontakte os via postlisterne eller ved at bruge IRC. Man kan endda ansætte en konsulent til at gøre arbejdet.

For flere oplysninger, se vores dokumentations- og supportsider.

Hvem er I allesammen?

Debian fremstilles af næsten et tusinde aktive udviklere spredt over hele kloden, som frivilligt stiller deres fritid til rådighed. Få af udviklerne har mødt hinanden ansigt til ansigt. Primært anvendes e-mail (postlister på lists.debian.org) til at kommunikere med hinanden, samt IRC (#debian-kanalen på irc.debian.org).

Debian-projektet har en omhyggeligt organiseret struktur. For flere oplysninger om hvordan Debian ser ud indefra, kan man besøge udviklerhjørnet.

Den komplette liste over officielle Debian-medlemmer findes på nm.debian.org, hvor medlemskab administreres. En bredere liste over bidragydere finder man på contributors.debian.org.

Hvem bruger Debian?

Selv om der ikke findes præcise statistikker (da Debian ikke kræver at brugerne lade sig registrere), er der stærke beviser for, at Debian anvendes af en bred vifte af organisationer, store og små, foruden mange tusinde private brugere. Se vores side om hvem der bruger Debian, for en liste over kendte organisationer, der har indsendt korte beskrivelser af hvordan og hvorfor, de anvender Debian.

Hvordan startede det hele?

I august 1993 blev Debian påbegyndt af Ian Murdock, som en ny distribution, der skulle fremstilles i fuld offentlighed, i Linux' og GNU's ånd. Debian skulle sammensættes omhyggeligt og samvittighedsfuldt, og den skulle vedligeholdes og der skulle ydes brugerhjælp, med samme omhu. Det begyndte som en lille, sammentømret gruppe af fri software-folk, der gradvist voksede til et stort, velorganiseret fællesskab af udviklere og brugere. Læs den detaljerede historie.

Da mange har spurgt - Debian udtales: ˈde.bi.ən/ (eller "deb ii n"). Det kommer af navnet på Debians grundlægger, Ian Murdock, og hans hustru, Debra.