[
Tilpasninger ]
[
Forside ]
libc5-baseret Debian GNU/FreeBSD
libc-baseret Debian GNU/FreeBSD er en tilpasning som består af
FreeBSD-kernen, kernel-relaterede
værktøjer, C-bibliotek og nogle få specifikke værktøjer, sammen med de
"almindelige" Debian (GNU)-ting. Tilpasningen er pt. kun baseret på Intels
x86-arkitektur.
Pakker var tilgængelige, men den offentlige kopi findes ikke længere på
grund af en server der gik til i en
brand. Af denne grund, samt andre uheldige omstændigheder, er der pt.
ikke fremdrift i denne tilpasning.
Se venligst siderne vedrørende den nært beslægtede tilpasning til
NetBSD for flere historiske oplysninger.
Status
Senest opdateret 22-04-2002
De vigtigste dele af FreeBSD er pakket og grundsystemet virker stort set,
men der er flere uløste problemer:
Problemer med specifikke pakker
- sysvinit er tilrettet og virker, men der er problemer med at få
rettelserne til at holde op med at få Linux til at gå ned.
- shadow er der fusket meget med, og der er stadig meget som skal gøres.
Opdatering: Fik lavet en masse. Situationen er nu næsten
tilfredsstillende. Der skal testes noget mere.
- apt-get går ofte ned med en segfault. Det lader til at virke det meste
af tiden med kildekodepakker, men virker med sikkerhed ikke med binære
pakker.
Opdatering: problemet er nu løst.
- groff: den aktuelle version kan ikke oversættes på grund af et
internationaliseringsproblem med libc.
Opdatering: rettet da langinfo.h blev MFC'et.
- gcc/binutils: noget forhindrer "gcc -g" i rent faktisk at inkludere
debug-oplysninger. Det skyldes formentlig binutils, og der er nok også
nogle andre ting galt.
Opdatering: nu virker det, underligt...
- util-linux: lige til at smide ud. Jeg opgav og lavede en ny pakke,
util-bsd.
- e2fsprogs: kan ikke oversættes, og det vil der ikke blive gjort noget
ved indenfor den nærmeste tid.
Generelle problemer med tilpasningen
- libc indeholder ikke -lintl. Mange pakker kontrollerer ikke dette og de
kræver alle rettelser.
- getopt og nogle andre -liberty-funktioner er ikke i libc. Mange
Debian-specifikke pakker virker ikke af denne grund.
Opdatering: jeg har tilpasset getopt_long fra NetBSD, og det
lader til at virke fint. Det ser ud til at dette problem er
løst.
- Ingen multi-byte-tegnsætsfunktioner. UFT-understøttelsen i libncurses
og nogle andre pakker an ikke oversættes af denne grund
Opdatering: libiconv er pakket. Det kunne gøre en
forskel.
- En helt anden implementering af shadow-adgangskoder. BSD 4.4
introducerede åbenbart en inkompatibel måde at gøre det på. Den kunne
rent faktisk være bedre, men der er ingen standardbiblioteksfunktioner
til at håndtere det. getspnam og venner findes ikke.
Opdatering: dette er nu rettet. Jeg skrev et bibliotek,
libshadow, og det løste problemet.
- Brug af libc6-dev i pakkers oversættelseafhængigheder. Det må holde op!
- Brug af gcc 3.0. Dette bør blive et mindre problem, da andre
tilpasninger er baseret på den version.
- configure har brug for en unik host-type. FreeBSD-opsætninger er nogle
gange forkerte i Debian, og det ville være rart hvis FreeBSD ikke holdt
op med at virke på grund af ændringer i Debian. Det største problem er
med libtool.