Debian GNU/Linux 2.2 -- fejlrapportering

Hvis du har problemer med installationssystemet så rapportér fejl vedrørende boot-floppies-pakken. Hvilke oplysninger du skal angive beskrives i installationsvejledningen.

Hvis du har forslag eller rettelser til installationsvejledningen, skal du også rapportere disse som fejl i boot-floppies, som er den pakke hvori dokumentationen vedligeholdes.

Hvis du har problemer med installationssystemet, som ikke er egentlige fejl (hvis du for eksempel ikke er sikker på om det virkelig er en fejl eller ej, du er usikker på hvor fejlen er, osv.) så bør du send en e-mail (på engelsk) til postlisten <debian-boot@lists.debian.org>.

Har du problemer med systemet efter installationen, så prøv at finde ud af hvilken pakke der er årsag til problemet og rapportér en fejl vedrørende den pågældende pakke.