[ tilbage ] [ Indhold ] [ 1 ] [ 2 ] [ 3 ] [ 4 ] [ 5 ] [ 6 ] [ A ] [ næste ]
Inden du opgraderer dit system, anbefales det kraftigt at du tager en fuld sikkerhedskopi, eller i det mindste sikkerhedskopierer dine data eller opsætningsoplysninger, du ikke kan undvære. Opgraderingsværktøjerne og -processen er ret sikker, men fejl i maskinellet midt under en opgradering kan resultere i et meget beskadiget system.
Vigtigst er det nok at sikkerhedskopiere indholdet af /etc,
/var/lib/dpkg og uddata fra dpkg --get-selections
"*". (gåseøjnene er vigtige).
Opgraderingsprocessen ændrer ikke i sig selv indholdet i
/home-mappen. Visse programmer (såsom Mozilla og nogle
KDE-programmer) vil dog overskrive de eksisterende brugerindstillinger med nye
standardværdier første gang en ny version af programmet startes af brugeren.
Du kan for en sikkerheds skyld lave en sikkerhedskopi af de skjulte filer og
mapper ("punktumfiler") i brugernes hjemmemapper. Denne
sikkerhedskopi kan være en hjælp til at genskabe de gamle indstillinger. Du
kan også vælge at advare brugerne om problemet.
Det er en god idé at advare alle brugerne i forvejen om planlagte
opgraderinger, selvom brugere, der f.eks. tilgår dit system via ssh ikke burde
mærke ret meget til opgraderingen, og kan fortsætte deres arbejde. Hvis du vil
tage ekstra forholdsregler, kan du sikkerhedskopiere og afmontere brugernes
partitioner (/home) forud for opgraderingen. Normalt er det
unødvendigt at genstarte systemet, medmindre du også vil opgradere kernen.
Opgradering af distributionen kan enten gøres lokalt eller fra en tekst-konsol
(eller direkte forbundet seriel terminal), eller fjernt via en
ssh-forbindelse.
Vigtigt: Du bør ikke opgradere via
telnet, rlogin, rsh eller fra en
X-session, der styres af xdm på den maskine, du opgraderer, fordi
alle disse tjenester bliver afbrudt under opgraderingen, hvilket kan resultere
i et halvt opgraderet system, du ikke kan få kontakt til.
Enhver handling, der involverer installation eller afinstallation af pakker
skal udføres af superbrugeren, så log enten på som root, eller brug
su eller sudo for at få de nødvendige rettigheder.
Den i dette afsnit beskrevne opgraderingsproces er lavet for opgraderinger fra "rene" woody-systemer. Den antager at dit system er opdateret til den seneste underudgivelse af woody. Hvis du ikke er sikker på, at det er det, så følg instruktionerne i Opgradering af dit woody-system, Section A.1.
Den antager også at du har woody-versionen af aptitude
installeret. Du kan tjekke dette med:
$ dpkg -l aptitude
Hvis den resulterende linje ikke starter med "i", skal du installere den før du påbegynder opgraderingen, ved at følge instruktionerne i Installering af woody-versionen af aptitude, Section A.2.
Hvis du har sat APT op til at installere visse pakker fra en anden distribution
end den stabile (f.eks. fra testing), er du muligvis nødt til at rette i din
opsætning af APT-pinning (som ligger i /etc/apt/preferences), for
at pakkerne kan opgraderes til versionerne i den nye stabile udgivelse.
Yderligere oplysninger om APT-pinning finder du i
apt_preferences(5).
Uanset hvilken metode, der bruges til opgraderingen, anbefales det at du tjekker alle pakkers status først. Følgende kommando vil vise alle pakker, der kun er halvt installerede ("Half-installed") eller hvis opsætning mislykkedes ("Failed-Config") samt pakker med en fejlstatus.
# dpkg --audit
Du kan også inspicere alle dit systems pakker med dselect,
aptitude eller med kommandoer som
# dpkg -l | pager
eller
# dpkg --get-selections > ~/curr-pkgs.txt
Det er en god idé at fjerne alle tilbageholdelser af pakker, før du opgraderer.
Hvis en essentiel pakke er tilbageholdt, vil opgraderingen mislykkes. Note
that aptitude uses a different method for registering packages
that are on hold than apt-get and dselect. You can
identify packages on hold for aptitude with
# aptitude search "~ahold" | grep "^.h"
Hvis du vil tjekke, hvilke pakker du har tilbageholdt for apt-get,
skal du bruge
# dpkg --get-selections | grep hold
Hvis du har ændret og genoversat en pakke lokalt, og ikke har omdøbt den eller indsat en epoke ("epoch") i versionen, skal du først tilbageholde den, så den ikke bliver opgraderet. En pakkes tilbageholdelsesstatus ("hold") kan ændres med (erstat hold med unhold for at fjerne tilbageholdelses-tilstanden):
# aptitude hold pakkenavn
Hvis der er noget, du skal rette, der det bedst først at sikre dig at din
sources.list stadig henviser til woody som beskrevet i Tjek din kildeliste, Section A.3.
Hvis du har nogen ikke-Debian pakker på dit system, skal du være klar over at
de muligvis bliver fjernet under opgraderingen på grund af modstridende
afhængigheder. Hvis disse pakker blev installeret ved at tilføje et ekstra
pakkearkiv i din /etc/apt/sources.list, bør du tjekke om dette
arkiv tilbyder pakker, der er oversat til sarge og ændre kildelinjen derefter
samtidig med at du ændrer kildelinjerne for Debianpakkerne.
Nogle brugere kan have uofficielle tilbageporterede "nyere" udgaver af pakker, der findes i Debian, installet på deres woody-system. Sådanne pakker vil sandsynligvis give problemer under en opgradering, da deres filer kan ligge i vejen for Debian filer.[1]. Afsnittet Mulige problemer under og efter opgraderingen, Section 4.5.5 har nogle oplysninger om hvordan man kan håndtere sådanne filkonflikter, hvis du skulle optræde.
Ægte "80386" CPU'ers understøttes ikke mere i sarge. Dette berører ikke CPU'er, der er kompatible med "80486"-CPU'er eller senere.
Før du begynder opgraderingen, skal du sætte apts opsætningsfil
for pakkelister, /etc/apt/sources.list, op.
apt vil vurdere alle pakker, der kan findes via
"deb"-linjerne, og installerer pakken med det højeste
versionsnummer, med forret til de først nævnte linjer (derfor vil du, hvis du
har flere filspejle, typisk først nævne den lokale harddisk, så cd'er og til
sidst HTTP/FTP-filspejle).
Men kan ofte henvise til en udgivelse med dens kodenavn (f.eks. woody og sarge) såvel som dens statusnavn (d.v.s. gamlestabil, stabil, test og ustabil). Det har den fordel at henvise med kodenavnet, at du aldrig vil blive overrasket af en ny udgivelse, og derfor bruges denne fremgangsmåde her. Det betyder naturligvis, at du selv skal holde øje med, hvornår nye udgivelser annonceres. Hvis du i stedet bruger statusnavnet, vil du blot opleve en stor mængde tilgængelige pakkeopdateringer, så snart en ny udgivelse er frigivet.
Standardopsætningen vil installere fra Debians hovedservere på internettet, men
du kan rette file /etc/apt/sources.list, så der benyttes andre
filspejle — helst det filspejl, der er tættest på dig rent
netværksmæssigt.
Adresserne på Debians HTTP- eller FTP-spejle findes på http://www.debian.org/distrib/ftplist
(se afsnittet om den komplette liste over filspejle). HTTP-filspejle er
generelt hurtigere end FTP-spejle.
Hvis dit nærmeste Debian-filspejl f.eks. er http://mirrors.kernel.org/debian/, vil du med en browser eller et FTP-program kunne se, at hovedmapperne er ordnet således:
http://mirrors.kernel.org/debian/dists/sarge/main/binary-i386/...
http://mirrors.kernel.org/debian/dists/sarge/contrib/binary-i386/...
For at benytte dette filspejl med apt, skal du tilføje følgende
linje i filen sources.list:
deb http://mirrors.kernel.org/debian sarge main contrib
Bemærk, at `dists' tilføjes implicit, og at navnene efter versionsnavnet bruges til at udvide stien med flere mapper.
Efter at have tilføjet dine nye kilder, kan du deaktivere de oprindelige
"deb"-linjer i sources.list ved at indsætte
et havelågetegn (#) foran dem.
Enhver pakke, der kræves af installationen og hentes fra netværket gemmes i
mappen /var/cache/apt/archives (og undermappen
partial/ under hentningen), så du skal sikre dig, at du har nok
plads, før du forsøger at starte installationen. For en nogenlunde omfattende
Debianinstallation, bør du forvente at, der bliver hentet mindst 300 MB.
I stedet for at bruge filspejle via HTTP eller FTP, kan du bruge et filspejl på
en lokal disk (evt. monteret via NFS) ved at rette i filen
/etc/apt/sources.list.
Hvis dit pakke-filspejl f.eks. ligger under /var/ftp/debian/, og
har hovedmapperne:
/var/ftp/debian/dists/sarge/main/binary-i386/...
/var/ftp/debian/dists/sarge/contrib/binary-i386/...
Skal du for at bruge det med apt tilføje denne linie til
sources.list:
deb file:/var/ftp/debian sarge main contrib
Bemærk, at `dists' tilføjes implicit, og at navnene efter versionsnavnet bruges til at udvide stien med flere mapper.
Efter at have tilføjet dine nye kilder, kan du deaktivere de oprindelige
"deb"-linjer i sources.list ved at indsætte
et havelågetegn (#) foran dem.
Hvis du kun vil bruge cd'er, skal du udkommentere de eksisterende
"deb"-linjer i filen /etc/apt/sources.list
ved at indsætte en havelåge (#) foran dem.
Sørg for at /etc/fstab indeholder en linje, der monterer dit
cd-rom-drev på /cdrom (apt-cdrom kræver, at
monteringspunktet er /cdrom). Hvis for eksempel
/dev/hdc er dit cd-rom-drev, skal /etc/fstab
indeholde linjen:
/dev/hdc /cdrom auto defaults,noauto,ro 0 0
Bemærk, at der ingen mellemrum må være mellem ordene defaults,noauto,ro i det fjerde felt.
For at tjekke, at det virker, kan du indsætte en cd og køre:
# mount /cdrom # this will mount the CD to the mount point
# ls -alF /cdrom # this should show the CD's root directory
# umount /cdrom # this will unmount the CD
Kør derefter:
# apt-cdrom add
for hver af de Debian program-cd'er du har for at indlæse data om dem i APTs database.
Den anbefalede metode til opgradering til Debian GNU/Linux 3.1 er at bruge
pakkehåndteringsværktøjet aptitude. Det er bedre til at foretage
de rigtige valg af pakker end apt-get.
Glem ikke at have alle de nødvendige partitioner (især rod- og
/usr-partitionerne) monteret med skriveadgang. Det kan gøres med
med kommandoer i retningen af:
# mount -o remount,rw /mountpoint
Derefter bør du dobbelttjekke at APT-kildelinjerne (i
/etc/apt/sources.list) enten henviser til
"sarge" eller til "stable".
Bemærk: kildelinjer for en cdrom vil ofte henvise til
"unstable". Selvom det kan virke forvirrende, bør du
ikke ændre dette.
Det anbefales kraftigt at du bruge programmet /usr/bin/script til
at optage opgraderingskørslen. Hvis der skulle opstå problemer, vil du have en
log over, hvad der skete og kan give nøjagtige oplysninger til en evt.
fejlraportering. Start optagelsen med:
# script -a ~/upgrade-to-sarge.typescript
eller lignende. Læg ikke konsollog-filen i en midlertidig mappe som f.eks.
/tmp eller /var/tmp (filerne i disse mapper kan blive
slettet under opgraderingen eller genstarten).
Optagelsen vil også give dig mulighed for at gennemse informationer, der er rullet ud af skærmen. Skift blot til VT2 (med alt-F2), så vil du efter at være logget på, kunne bruge less ~root/upgrade-to-sarge.typescript til at se filen.
Når du har afsluttet opgraderingen, kan du stoppe script ved at
skrive exit ved prompten.
Først skal listen med tilgængelige pakker for udgivelsen hentes. Det gøres ved at udføre[2]:
# apt-get update
Opgraderingstests har vist at sarges udgave af aptitude er bedre
til at løse komplekse afhængigheder under en opgradering end både
apt-get og woodys aptitude. Derfor skal den
opgraderes først med:
# aptitude install aptitude
Du vil blive præsenteret for en liste over de ændringer, der vil blive lavet, og bedt om at acceptere dem. Du bør kigge grundigt på de foreslåede ændringer, specielt pakker, der vil blive fjernet under opgraderingen, før du accepterer.
I nogle tilfælde vil du, hvis et stort antal pakker være udvalgt til fjernelse,
kunne reducere listen ved at "for-opgradere" andre udvalgte pakker
sammen med aptitude. Et eksempel kan måske gøre dette mere klart.
Under opgraderingstest på systemet, hvor KDE er installeret, har vi oplevet at
dette trin kan føre til fjernelse af et stort antal KDE-pakker og/eller perl.
Løsningen viste sig at være at install aptitude perl i stedet for
install aptitude.
Hvis du har installeret pakken doc-base, skal denne også
opgraderes før resten af systemet. Grunden er, at den kan fejle hvis
perl opgraderes på samme tid. Du kan finde ud af, om den er
installeret, med:
# dpkg -l doc-base
Hvis den resulterende linje begynder med et "i", er den installeret, og skal opgraderes før du fortsætter.
# aptitude install doc-base
Nu er du klar til at fortsætte med hoveddelen af opgraderingen. Udfør:
# aptitude -f --with-recommends dist-upgrade
Dette vil udføre en komplet opgradering af systemet, dvs. installere de nyeste
tilgængelige versioner af alle pakker og løse alle afhængighedsændringer mellem
pakkerne i de forskellige Debianudgaver. Om nødvendigt vil den installere
nogle nye pakker (oftest nye udgaver af biblioteker eller omdøbte pakker) samt
fjerne forældede pakker, der er i konflikt med de nye (såsom
console-tools-libs).
Når du opgraderer fra et cd-sæt, vil du blive bedt om at indsætte bestemte cd'er i løbet af opgraderingen. Du kan komme ud for at skulle indsætte den samme cd flere gange. Det skyldes beslægtede pakker, der er blevet spredt mellem cd'erne.
Nye versioner af installerede pakker, der ikke kan opgraderes uden at ændre
installationsstatus for en anden pakke vil forblive i den nuværende version
(vist som "tilbageholdt"). Dette kan løses ved enten at benytte
aptitude til at udvælge disse pakker til installation eller at
prøve med aptitude -f install pakke.
Tilvalget --fix-broken (eller blot -f) får
apt til at forsøge at rette systemer med uopfyldte afhængigheder.
apt tillader ikke, at der er uopfyldte afhængigheder på et system.
Hvis en handling med aptitude, apt-get eller
dpkg mislykkes med fejlen
E: Dynamic MMap ran out of room
er standard-mellemlagerpladsen utilstrækkelig. Du kan løse dette ved enten at
fjerne eller udkommentere linjer, du ikke har brug for, i
/etc/apt/sources.list, eller prøve at forøge mellemlageret.
Mellemlagerets størrelse øges ved at sætte APT::Cache-Limit i
/etc/apt/apt.conf. Følgende kommando vil sætte den til en værdi,
der burde være tilstrækkelig for opgraderingen:
# echo 'APT::Cache-Limit "12500000";' >> /etc/apt/apt.conf
Kommandoen forudsætter at du ikke allerede har denne variabel i filen.
Nogle gange er det nødvendigt at aktivere tilvalget APT::Force-LoopBreak i APT
for midlertidigt at fjerne en essentiel pakke p.g.a. en afhængighedsløkke i
Conflicts/Pre-Depends. apt-get vil advare dig om dette og undlade
opgraderingen. Du kan komme om dette ved at angive tilvalget -o
APT::Force-LoopBreak=1 på apt-gets kommandolinje.
Systemets afhængighedsstruktur kan være så ødelagt, at det kræver manuel
indgriben. Dette kan oftest klares ved brug af aptitude eller
# dpkg --remove pakkenavn
for at eliminere nogle af de pakker, der skaber problemerne, eller
# aptitude --fix-broken install
# dpkg --configure --pending
I ekstreme tilfælde kan du blive nødt til at gennemtvinge en geninstallation med en kommando i retningen af:
# dpkg --install /sti/til/pakkenavn.deb
Filkonflikter burde ikke optræde, hvis du opgraderer fra et "rent" woody-system, men kan forekomme hvis du har uofficielle tilbageporteringer installeret. Filkonflikter vil give fejl som:
Udpakker erstatning <et-pakkenavn> ...
dpkg: fejl under behandling af <et-pakkenavn> (--unpack):
forsøger at overskrive `<et-filnavn>',
som også er i pakken <et-andet-pakkenavn>
Du kan forsøge at udrede en filkonflikt ved at gennemtvinge fjernelsen af den pakke, der nævnet på den sidste linje i fejlbeskeden:
# dpkg -r --force-depends det-andet-pakkenavn
Når du har fået styr på disse ting, skulle det være muligt at fortsætte opgraderingen ved at gentage de tidligere beskrevne aptitude-kommandoer.
Under opgraderingen vil du blive stillet spørgmål om opsætningen af flere af
pakkerne. Når du bliver spurgt om filer i mapperne /etc/init.d
eller /etc/terminfo eller om filen
/etc/manpath.config skal erstattes af den pakkeansvarliges udgave,
er det normalt nødvendigt at svare 'ja' for at sikre systemts konsistens. Du
kan altid gå tilbage til de gamle versioner, da de gemmes med filendelsen
.dpkg-old.
Hvis du er usikker på, hvad du skal gøre, kan du skrive navnet på pakken eller filen ned og tage dig af dem senere. Du kan kigge i konsollog-filen for at gense de oplysninger, der blev vist på skærmen under opgraderingen.
Når aptitude dist-upgrade er afsluttet, er den "formelle" opgradering færdig, men du bør sørge for enkelte andre ting inden næste genstart.
Læs /usr/share/doc/xfree86-common/README.Debian-upgrade.gz for
flere oplysninger om opgraderingen af X windowsystemets pakker. Dette er
relevant for brugere af samtlige tidligere udgaver af Debian. Kort sagt: du
skal læse den.
Bemærk at de foregående procedurer ikke opgraderede din Linuxkerne.
Du kan vælge at gøre dette selv, enten ved at installere en af pakkerne
kernel-image-* eller ved selv at oversætte en kerne ud fra
kildekoden.
Hvis du benytter en kerne fra den ældre stabile Linuxkerneserie 2.4, kan du kan vælge at opgradere til en kerne fra 2.6-serien for at opnå bedre understøttelse af udstyr og forbedret ydelse.
Dog anbefales du kraftigt ikke at opgradere til en 2.6-kerne under opgraderinger fra woody til sarge. Der er beskrevet nogle problemer med opgraderinger til 2.6 i Opgradering til en 2.6-kerne, Section 5.2.
For at opgradere din kerne, skal du først vælge den kerne, der passer bedst til din underarkitektur. Du finder en liste over kerner, du kan installere med:
# apt-cache search ^kernel-image
Du bør derefter bruge aptitude install til at installere den. Når den nye kerne er installeret, bør du genstarte maskinen ved førstkommende lejlighed, så den nye kerne aktiveres.
Bemærk at woodys installationssystem (og tidligere udgivelsers) ikke installerede kernen som en pakke i dit system. Dette blev ændret i sarge, og du kan installere virtuelle pakker for at holde styr på kerneændringer. Disse pakker kaldes kernel-image-VERSION-ARK, hvor VERSION angiver kernenversionens nummer (2.4 eller 2.6), og ARCH svarer til enhver af de understøttede arkitekturer. Hvis du ønsker sikkerhedsunderstøttelse for kernen integreret i pakkehåndteringen, kan du installere den mest passende kernepakke efter denne opgradering.
For de mere eventyrlystne er der en let måde at kompilere din egen kerne på
Debian GNU/Linux. Installér værktøjet kernel-package og læs
dokumentationen i /usr/share/doc/kernel-package.
raidtools2 vedligeholdes ikke længere af du oprindelige udviklere,
og er blevet erstattet af pakken mdadm. mdadm er et
enkeltstående program, der kan udføre næsten enhver RAID-håndteringsopgave uden
en opsætningsfil. Som udgangspunkt benytter den ikke sådan en.
Resten af dette afsnit giver nogle opgraderingstips for
raidtools2-brugere.
Som nævnt, kan mdadm i mange tilfælde fungere helt uden en
opsætningsfil. Hvis du benytter en kerne, der automatisk sætter en RAID-serie
op for dig, kan du springe dette afsnit over — du skal sådan set blot
installere pakken mdadm, så vil RAID blive fundet under
opstartsprocessen. Debians standardkerne understøtter opsætningen af
RAID-serier under opstart. Du skal også sikre dig at partitionerne er givet
typen "Linux raid autodetect" (id fd). Følgende
kommando vil vise en liste over de aktuelle partitioners typer:
# fdisk -l disk_enhed
Hvis du har en blandet opsætning, hvor nogle RAID-serier er sat op automatisk, og andre ikke er, er du nødt til at oprette en opsætningsfil.
For at migrære fra opsætningsfilen /etc/raidtab
(raidtools2) til /etc/mdadm/mdadm.conf
(mdadm), skal du udføre:
# echo 'DEVICE /dev/hd*[0-9] /dev/sd*[0-9]' > /etc/mdadm/mdadm.conf
# mdadm --examine --scan >> /etc/mdadm/mdadm.conf
Disse kommandoer vil generere en opsætningsfil med systemets eksisterende RAID-serier.
Du bør også sikre dig at RAID-serierne startes automatisk under opstarten.
Tjek filen /etc/default/mdadm for om variablen AUTOSTART er sat
til true.
Mens sarge introducerer tusinder af nye pakker, forsvinder også mere end totusinde gamle pakker, der før lå i woody. Disse forældede pakker kan ikke opgraderes. Selvom der intet forhindrer dig i at fortsætte med at bruge en forældet pakke, hvis du ønsker det, vil Debianprojektet sikkerhedsopdateringer for forældede pakker oftest ophøre et år efter sarge's udgivelse[3], og vil i mellemtiden ikke yde nogen anden form for support. Det anbefales at erstatte dem med tilgængelige alternativer, hvis du kan finde nogen.
Der kan være mange grunde til at pakker er blevet fjernet fra distributionen: de vedligeholdes ikke længere af de oprindelige udviklere, der er ikke længere nogen Debianudvikler, der ønsker at vedligeholde denne pakke, pakkens funktionalitet er blevet overtaget af et andet program (eller en ny version) eller de vurderedes ikke længere at være passende til sarge grundet fejl i programmet. Den sidstnævnte gruppe kan muligvis stadig findes i den "ustabile" distribution.
Det er let af finde ud af, hvilke pakker, der er "forældede", da
pakkehåndteringsprogrammerne vil markere dem som sådanne. Hvis du bruger
aptitude, finder du en liste over disse pakker under
"Forældede og selvbyggede pakker". dselect har et
lignende afsnit, men dens liste kan afvige en smule. Desuden vil
aptitude, når du har brugt den til manuelt at installere pakker i
woody, holde øje med disse manuelt installerede pakker for dig, og kunne
markere de pakker forælded, som blev installeret med via afhængigheder, når
disse pakker er blevet afinstalleret. aptitude vil i modsætning
til deborphan ikke markere pakker, du har installeret manuelt, som
forældede.
Der findes yderligere værktøjer til at finde forældede programmer, såsom
deborphan, debfoster eller cruft.
deborphan anbefales varmt, selvom den (som udgangspunkt) kun
rapporterer forældede biblioteker: pakker i afsnittene "libs" eller
"oldlibs", som ikke benyttes af andre pakker. Fjern ikke blindt de
pakker, værktøjerne nævner, specielt ikke hvis du bruger aggressive
ikke-standard tilvalg, der giver mange falske positive. Det anbefales kraftigt
selv at vurdere pakkerne (ud fra f.eks. indhold, størrelse og beskrivelse),
før de fjernes.
Debians fejlsporingssystem
indeholder ofte yderligere oplysninger om, hvorfor pakken er fjernet. Du kan
både se de arkiverede fejlrapporter for selve pakken samt for pseudo-pakken
ftp.debian.org.
Nogle pakker fra woody er blevet opdelt i flere pakker i sarge, ofte for at gøre det nemmere at vedligeholde systemet. For at lette opgraderingen i disse tilfælde, indeholder sarge ofte tomme "overgangs"-pakker: tomme pakker, der har det samme navn som den gamle pakke i woody og med afhængigheder, der gør, at de nye pakker bliver installeret. Disse "overgangs"-pakker er overflødige efter opgraderingen og anses da for forældede. De kan uden videre fjernes efter opgraderingen.
De fleste af (men ikke alle) overgangspakkernes beskrivelser fortæller om deres
formål. Pakkebeskrivelser for overgangspakker er dog ikke enslydende, så
deborphan kan med tilvalget --guess være nyttigt til
at finde dem på dit system. Bemærk at nogle tomme pakker ikke skal fjernes
efter opgraderingen, men i stedet bruges til at følge den aktuelt tilgængelige
version af et givet program.
[ tilbage ] [ Indhold ] [ 1 ] [ 2 ] [ 3 ] [ 4 ] [ 5 ] [ 6 ] [ A ] [ næste ]
Udgivelsesbemærkninger for Debian GNU/Linux 3.1 (`sarge'), Intel x86
$Id: release-notes.da.sgml,v 1.10 2005/06/21 21:36:15 fjp Exp $debian-doc@lists.debian.org