[ tilbage ] [ Indhold ] [ 1 ] [ 2 ] [ 3 ] [ 4 ] [ 5 ] [ 6 ] [ A ] [ næste ]


Udgivelsesbemærkninger for Debian GNU/Linux 3.1 (`sarge'), Intel x86
Kapitel 4 - Opgraderinger fra tidligere udgivelser


4.1 Forberedelse af opgraderingen

Inden du opgraderer dit system, anbefales det kraftigt at du tager en fuld sikkerhedskopi, eller i det mindste sikkerhedskopierer dine data eller opsætningsoplysninger, du ikke kan undvære. Opgraderingsværktøjerne og -processen er ret sikker, men fejl i maskinellet midt under en opgradering kan resultere i et meget beskadiget system.

Vigtigst er det nok at sikkerhedskopiere indholdet af /etc, /var/lib/dpkg og uddata fra dpkg --get-selections "*". (gåseøjnene er vigtige).

Opgraderingsprocessen ændrer ikke i sig selv indholdet i /home-mappen. Visse programmer (såsom Mozilla og nogle KDE-programmer) vil dog overskrive de eksisterende brugerindstillinger med nye standardværdier første gang en ny version af programmet startes af brugeren. Du kan for en sikkerheds skyld lave en sikkerhedskopi af de skjulte filer og mapper ("punktumfiler") i brugernes hjemmemapper. Denne sikkerhedskopi kan være en hjælp til at genskabe de gamle indstillinger. Du kan også vælge at advare brugerne om problemet.

Det er en god idé at advare alle brugerne i forvejen om planlagte opgraderinger, selvom brugere, der f.eks. tilgår dit system via ssh ikke burde mærke ret meget til opgraderingen, og kan fortsætte deres arbejde. Hvis du vil tage ekstra forholdsregler, kan du sikkerhedskopiere og afmontere brugernes partitioner (/home) forud for opgraderingen. Normalt er det unødvendigt at genstarte systemet, medmindre du også vil opgradere kernen.

Opgradering af distributionen kan enten gøres lokalt eller fra en tekst-konsol (eller direkte forbundet seriel terminal), eller fjernt via en ssh-forbindelse.

Vigtigt: Du bør ikke opgradere via telnet, rlogin, rsh eller fra en X-session, der styres af xdm på den maskine, du opgraderer, fordi alle disse tjenester bliver afbrudt under opgraderingen, hvilket kan resultere i et halvt opgraderet system, du ikke kan få kontakt til.

Enhver handling, der involverer installation eller afinstallation af pakker skal udføres af superbrugeren, så log enten på som root, eller brug su eller sudo for at få de nødvendige rettigheder.


4.2 Tjek af systemstatus

Den i dette afsnit beskrevne opgraderingsproces er lavet for opgraderinger fra "rene" woody-systemer. Den antager at dit system er opdateret til den seneste underudgivelse af woody. Hvis du ikke er sikker på, at det er det, så følg instruktionerne i Opgradering af dit woody-system, Section A.1.

Den antager også at du har woody-versionen af aptitude installeret. Du kan tjekke dette med:

     $ dpkg -l aptitude

Hvis den resulterende linje ikke starter med "i", skal du installere den før du påbegynder opgraderingen, ved at følge instruktionerne i Installering af woody-versionen af aptitude, Section A.2.


4.2.1 Deaktivering af APT-pinning

Hvis du har sat APT op til at installere visse pakker fra en anden distribution end den stabile (f.eks. fra testing), er du muligvis nødt til at rette i din opsætning af APT-pinning (som ligger i /etc/apt/preferences), for at pakkerne kan opgraderes til versionerne i den nye stabile udgivelse. Yderligere oplysninger om APT-pinning finder du i apt_preferences(5).


4.2.2 Tjek af pakkestatus

Uanset hvilken metode, der bruges til opgraderingen, anbefales det at du tjekker alle pakkers status først. Følgende kommando vil vise alle pakker, der kun er halvt installerede ("Half-installed") eller hvis opsætning mislykkedes ("Failed-Config") samt pakker med en fejlstatus.

     # dpkg --audit

Du kan også inspicere alle dit systems pakker med dselect, aptitude eller med kommandoer som

     # dpkg -l | pager

eller

     # dpkg --get-selections > ~/curr-pkgs.txt

Det er en god idé at fjerne alle tilbageholdelser af pakker, før du opgraderer. Hvis en essentiel pakke er tilbageholdt, vil opgraderingen mislykkes. Note that aptitude uses a different method for registering packages that are on hold than apt-get and dselect. You can identify packages on hold for aptitude with

     # aptitude search "~ahold" | grep "^.h"

Hvis du vil tjekke, hvilke pakker du har tilbageholdt for apt-get, skal du bruge

     # dpkg --get-selections | grep hold

Hvis du har ændret og genoversat en pakke lokalt, og ikke har omdøbt den eller indsat en epoke ("epoch") i versionen, skal du først tilbageholde den, så den ikke bliver opgraderet. En pakkes tilbageholdelsesstatus ("hold") kan ændres med (erstat hold med unhold for at fjerne tilbageholdelses-tilstanden):

     # aptitude hold pakkenavn

Hvis der er noget, du skal rette, der det bedst først at sikre dig at din sources.list stadig henviser til woody som beskrevet i Tjek din kildeliste, Section A.3.


4.2.3 Uofficelle kildefiler og tilbageporteringer

Hvis du har nogen ikke-Debian pakker på dit system, skal du være klar over at de muligvis bliver fjernet under opgraderingen på grund af modstridende afhængigheder. Hvis disse pakker blev installeret ved at tilføje et ekstra pakkearkiv i din /etc/apt/sources.list, bør du tjekke om dette arkiv tilbyder pakker, der er oversat til sarge og ændre kildelinjen derefter samtidig med at du ændrer kildelinjerne for Debianpakkerne.

Nogle brugere kan have uofficielle tilbageporterede "nyere" udgaver af pakker, der findes i Debian, installet på deres woody-system. Sådanne pakker vil sandsynligvis give problemer under en opgradering, da deres filer kan ligge i vejen for Debian filer.[1]. Afsnittet Mulige problemer under og efter opgraderingen, Section 4.5.5 har nogle oplysninger om hvordan man kan håndtere sådanne filkonflikter, hvis du skulle optræde.


4.3 Tjek ef kerneunderstøttelse

Ægte "80386" CPU'ers understøttes ikke mere i sarge. Dette berører ikke CPU'er, der er kompatible med "80486"-CPU'er eller senere.


4.4 Forberedelse af kilder til APT

Før du begynder opgraderingen, skal du sætte apts opsætningsfil for pakkelister, /etc/apt/sources.list, op.

apt vil vurdere alle pakker, der kan findes via "deb"-linjerne, og installerer pakken med det højeste versionsnummer, med forret til de først nævnte linjer (derfor vil du, hvis du har flere filspejle, typisk først nævne den lokale harddisk, så cd'er og til sidst HTTP/FTP-filspejle).

Men kan ofte henvise til en udgivelse med dens kodenavn (f.eks. woody og sarge) såvel som dens statusnavn (d.v.s. gamlestabil, stabil, test og ustabil). Det har den fordel at henvise med kodenavnet, at du aldrig vil blive overrasket af en ny udgivelse, og derfor bruges denne fremgangsmåde her. Det betyder naturligvis, at du selv skal holde øje med, hvornår nye udgivelser annonceres. Hvis du i stedet bruger statusnavnet, vil du blot opleve en stor mængde tilgængelige pakkeopdateringer, så snart en ny udgivelse er frigivet.


4.4.1 Tilføjelse af APT-internetkilder

Standardopsætningen vil installere fra Debians hovedservere på internettet, men du kan rette file /etc/apt/sources.list, så der benyttes andre filspejle — helst det filspejl, der er tættest på dig rent netværksmæssigt.

Adresserne på Debians HTTP- eller FTP-spejle findes på http://www.debian.org/distrib/ftplist (se afsnittet om den komplette liste over filspejle). HTTP-filspejle er generelt hurtigere end FTP-spejle.

Hvis dit nærmeste Debian-filspejl f.eks. er http://mirrors.kernel.org/debian/, vil du med en browser eller et FTP-program kunne se, at hovedmapperne er ordnet således:

     http://mirrors.kernel.org/debian/dists/sarge/main/binary-i386/...
     http://mirrors.kernel.org/debian/dists/sarge/contrib/binary-i386/...

For at benytte dette filspejl med apt, skal du tilføje følgende linje i filen sources.list:

     deb http://mirrors.kernel.org/debian sarge main contrib

Bemærk, at `dists' tilføjes implicit, og at navnene efter versionsnavnet bruges til at udvide stien med flere mapper.

Efter at have tilføjet dine nye kilder, kan du deaktivere de oprindelige "deb"-linjer i sources.list ved at indsætte et havelågetegn (#) foran dem.

Enhver pakke, der kræves af installationen og hentes fra netværket gemmes i mappen /var/cache/apt/archives (og undermappen partial/ under hentningen), så du skal sikre dig, at du har nok plads, før du forsøger at starte installationen. For en nogenlunde omfattende Debianinstallation, bør du forvente at, der bliver hentet mindst 300 MB.


4.4.2 Tilføjelse af lokale kilder til APT

I stedet for at bruge filspejle via HTTP eller FTP, kan du bruge et filspejl på en lokal disk (evt. monteret via NFS) ved at rette i filen /etc/apt/sources.list.

Hvis dit pakke-filspejl f.eks. ligger under /var/ftp/debian/, og har hovedmapperne:

     /var/ftp/debian/dists/sarge/main/binary-i386/...
     /var/ftp/debian/dists/sarge/contrib/binary-i386/...

Skal du for at bruge det med apt tilføje denne linie til sources.list:

     deb file:/var/ftp/debian sarge main contrib

Bemærk, at `dists' tilføjes implicit, og at navnene efter versionsnavnet bruges til at udvide stien med flere mapper.

Efter at have tilføjet dine nye kilder, kan du deaktivere de oprindelige "deb"-linjer i sources.list ved at indsætte et havelågetegn (#) foran dem.


4.4.3 Tilføjelse af APT-kilder fra cdrom eller DVD

Hvis du kun vil bruge cd'er, skal du udkommentere de eksisterende "deb"-linjer i filen /etc/apt/sources.list ved at indsætte en havelåge (#) foran dem.

Sørg for at /etc/fstab indeholder en linje, der monterer dit cd-rom-drev på /cdrom (apt-cdrom kræver, at monteringspunktet er /cdrom). Hvis for eksempel /dev/hdc er dit cd-rom-drev, skal /etc/fstab indeholde linjen:

                  
                  /dev/hdc /cdrom auto defaults,noauto,ro 0 0

Bemærk, at der ingen mellemrum må være mellem ordene defaults,noauto,ro i det fjerde felt.

For at tjekke, at det virker, kan du indsætte en cd og køre:

     # mount /cdrom    # this will mount the CD to the mount point
     # ls -alF /cdrom  # this should show the CD's root directory
     # umount /cdrom   # this will unmount the CD

Kør derefter:

     # apt-cdrom add

for hver af de Debian program-cd'er du har for at indlæse data om dem i APTs database.


4.5 Opgradering af pakker

Den anbefalede metode til opgradering til Debian GNU/Linux 3.1 er at bruge pakkehåndteringsværktøjet aptitude. Det er bedre til at foretage de rigtige valg af pakker end apt-get.

Glem ikke at have alle de nødvendige partitioner (især rod- og /usr-partitionerne) monteret med skriveadgang. Det kan gøres med med kommandoer i retningen af:

     # mount -o remount,rw /mountpoint

Derefter bør du dobbelttjekke at APT-kildelinjerne (i /etc/apt/sources.list) enten henviser til "sarge" eller til "stable". Bemærk: kildelinjer for en cdrom vil ofte henvise til "unstable". Selvom det kan virke forvirrende, bør du ikke ændre dette.

Det anbefales kraftigt at du bruge programmet /usr/bin/script til at optage opgraderingskørslen. Hvis der skulle opstå problemer, vil du have en log over, hvad der skete og kan give nøjagtige oplysninger til en evt. fejlraportering. Start optagelsen med:

     # script -a ~/upgrade-to-sarge.typescript

eller lignende. Læg ikke konsollog-filen i en midlertidig mappe som f.eks. /tmp eller /var/tmp (filerne i disse mapper kan blive slettet under opgraderingen eller genstarten).

Optagelsen vil også give dig mulighed for at gennemse informationer, der er rullet ud af skærmen. Skift blot til VT2 (med alt-F2), så vil du efter at være logget på, kunne bruge less ~root/upgrade-to-sarge.typescript til at se filen.

Når du har afsluttet opgraderingen, kan du stoppe script ved at skrive exit ved prompten.


4.5.1 Opdatering af pakkelisten

Først skal listen med tilgængelige pakker for udgivelsen hentes. Det gøres ved at udføre[2]:

     # apt-get update

4.5.2 Opgradering af aptitiude

Opgraderingstests har vist at sarges udgave af aptitude er bedre til at løse komplekse afhængigheder under en opgradering end både apt-get og woodys aptitude. Derfor skal den opgraderes først med:

     # aptitude install aptitude

Du vil blive præsenteret for en liste over de ændringer, der vil blive lavet, og bedt om at acceptere dem. Du bør kigge grundigt på de foreslåede ændringer, specielt pakker, der vil blive fjernet under opgraderingen, før du accepterer.

I nogle tilfælde vil du, hvis et stort antal pakker være udvalgt til fjernelse, kunne reducere listen ved at "for-opgradere" andre udvalgte pakker sammen med aptitude. Et eksempel kan måske gøre dette mere klart. Under opgraderingstest på systemet, hvor KDE er installeret, har vi oplevet at dette trin kan føre til fjernelse af et stort antal KDE-pakker og/eller perl. Løsningen viste sig at være at install aptitude perl i stedet for install aptitude.


4.5.3 Opgradering af doc-base

Hvis du har installeret pakken doc-base, skal denne også opgraderes før resten af systemet. Grunden er, at den kan fejle hvis perl opgraderes på samme tid. Du kan finde ud af, om den er installeret, med:

     # dpkg -l doc-base

Hvis den resulterende linje begynder med et "i", er den installeret, og skal opgraderes før du fortsætter.

     # aptitude install doc-base

4.5.4 Opgradering af resten af systemet

Nu er du klar til at fortsætte med hoveddelen af opgraderingen. Udfør:

     # aptitude -f --with-recommends dist-upgrade

Dette vil udføre en komplet opgradering af systemet, dvs. installere de nyeste tilgængelige versioner af alle pakker og løse alle afhængighedsændringer mellem pakkerne i de forskellige Debianudgaver. Om nødvendigt vil den installere nogle nye pakker (oftest nye udgaver af biblioteker eller omdøbte pakker) samt fjerne forældede pakker, der er i konflikt med de nye (såsom console-tools-libs).

Når du opgraderer fra et cd-sæt, vil du blive bedt om at indsætte bestemte cd'er i løbet af opgraderingen. Du kan komme ud for at skulle indsætte den samme cd flere gange. Det skyldes beslægtede pakker, der er blevet spredt mellem cd'erne.

Nye versioner af installerede pakker, der ikke kan opgraderes uden at ændre installationsstatus for en anden pakke vil forblive i den nuværende version (vist som "tilbageholdt"). Dette kan løses ved enten at benytte aptitude til at udvælge disse pakker til installation eller at prøve med aptitude -f install pakke.

Tilvalget --fix-broken (eller blot -f) får apt til at forsøge at rette systemer med uopfyldte afhængigheder. apt tillader ikke, at der er uopfyldte afhængigheder på et system.


4.5.5 Mulige problemer under og efter opgraderingen

Hvis en handling med aptitude, apt-get eller dpkg mislykkes med fejlen

     E: Dynamic MMap ran out of room

er standard-mellemlagerpladsen utilstrækkelig. Du kan løse dette ved enten at fjerne eller udkommentere linjer, du ikke har brug for, i /etc/apt/sources.list, eller prøve at forøge mellemlageret. Mellemlagerets størrelse øges ved at sætte APT::Cache-Limit i /etc/apt/apt.conf. Følgende kommando vil sætte den til en værdi, der burde være tilstrækkelig for opgraderingen:

     # echo 'APT::Cache-Limit "12500000";' >> /etc/apt/apt.conf

Kommandoen forudsætter at du ikke allerede har denne variabel i filen.

Nogle gange er det nødvendigt at aktivere tilvalget APT::Force-LoopBreak i APT for midlertidigt at fjerne en essentiel pakke p.g.a. en afhængighedsløkke i Conflicts/Pre-Depends. apt-get vil advare dig om dette og undlade opgraderingen. Du kan komme om dette ved at angive tilvalget -o APT::Force-LoopBreak=1apt-gets kommandolinje.

Systemets afhængighedsstruktur kan være så ødelagt, at det kræver manuel indgriben. Dette kan oftest klares ved brug af aptitude eller

     # dpkg --remove pakkenavn

for at eliminere nogle af de pakker, der skaber problemerne, eller

     # aptitude --fix-broken install
     # dpkg --configure --pending

I ekstreme tilfælde kan du blive nødt til at gennemtvinge en geninstallation med en kommando i retningen af:

     # dpkg --install /sti/til/pakkenavn.deb

Filkonflikter burde ikke optræde, hvis du opgraderer fra et "rent" woody-system, men kan forekomme hvis du har uofficielle tilbageporteringer installeret. Filkonflikter vil give fejl som:

     Udpakker erstatning <et-pakkenavn> ...
     dpkg: fejl under behandling af <et-pakkenavn> (--unpack):
      forsøger at overskrive `<et-filnavn>',
      som også er i pakken <et-andet-pakkenavn>

Du kan forsøge at udrede en filkonflikt ved at gennemtvinge fjernelsen af den pakke, der nævnet på den sidste linje i fejlbeskeden:

     # dpkg -r --force-depends det-andet-pakkenavn

Når du har fået styr på disse ting, skulle det være muligt at fortsætte opgraderingen ved at gentage de tidligere beskrevne aptitude-kommandoer.

Under opgraderingen vil du blive stillet spørgmål om opsætningen af flere af pakkerne. Når du bliver spurgt om filer i mapperne /etc/init.d eller /etc/terminfo eller om filen /etc/manpath.config skal erstattes af den pakkeansvarliges udgave, er det normalt nødvendigt at svare 'ja' for at sikre systemts konsistens. Du kan altid gå tilbage til de gamle versioner, da de gemmes med filendelsen .dpkg-old.

Hvis du er usikker på, hvad du skal gøre, kan du skrive navnet på pakken eller filen ned og tage dig af dem senere. Du kan kigge i konsollog-filen for at gense de oplysninger, der blev vist på skærmen under opgraderingen.


4.6 Husk inden næste opstart

Når aptitude dist-upgrade er afsluttet, er den "formelle" opgradering færdig, men du bør sørge for enkelte andre ting inden næste genstart.

Læs /usr/share/doc/xfree86-common/README.Debian-upgrade.gz for flere oplysninger om opgraderingen af X windowsystemets pakker. Dette er relevant for brugere af samtlige tidligere udgaver af Debian. Kort sagt: du skal læse den.


4.6.1 Opgradering af din kerne

Bemærk at de foregående procedurer ikke opgraderede din Linuxkerne. Du kan vælge at gøre dette selv, enten ved at installere en af pakkerne kernel-image-* eller ved selv at oversætte en kerne ud fra kildekoden.

Hvis du benytter en kerne fra den ældre stabile Linuxkerneserie 2.4, kan du kan vælge at opgradere til en kerne fra 2.6-serien for at opnå bedre understøttelse af udstyr og forbedret ydelse.

Dog anbefales du kraftigt ikke at opgradere til en 2.6-kerne under opgraderinger fra woody til sarge. Der er beskrevet nogle problemer med opgraderinger til 2.6 i Opgradering til en 2.6-kerne, Section 5.2.

For at opgradere din kerne, skal du først vælge den kerne, der passer bedst til din underarkitektur. Du finder en liste over kerner, du kan installere med:

              
     # apt-cache search ^kernel-image

Du bør derefter bruge aptitude install til at installere den. Når den nye kerne er installeret, bør du genstarte maskinen ved førstkommende lejlighed, så den nye kerne aktiveres.

Bemærk at woodys installationssystem (og tidligere udgivelsers) ikke installerede kernen som en pakke i dit system. Dette blev ændret i sarge, og du kan installere virtuelle pakker for at holde styr på kerneændringer. Disse pakker kaldes kernel-image-VERSION-ARK, hvor VERSION angiver kernenversionens nummer (2.4 eller 2.6), og ARCH svarer til enhver af de understøttede arkitekturer. Hvis du ønsker sikkerhedsunderstøttelse for kernen integreret i pakkehåndteringen, kan du installere den mest passende kernepakke efter denne opgradering.

For de mere eventyrlystne er der en let måde at kompilere din egen kerne på Debian GNU/Linux. Installér værktøjet kernel-package og læs dokumentationen i /usr/share/doc/kernel-package.


4.6.2 Opgradering fra raidtools2 til mdadm

raidtools2 vedligeholdes ikke længere af du oprindelige udviklere, og er blevet erstattet af pakken mdadm. mdadm er et enkeltstående program, der kan udføre næsten enhver RAID-håndteringsopgave uden en opsætningsfil. Som udgangspunkt benytter den ikke sådan en.

Resten af dette afsnit giver nogle opgraderingstips for raidtools2-brugere.

Som nævnt, kan mdadm i mange tilfælde fungere helt uden en opsætningsfil. Hvis du benytter en kerne, der automatisk sætter en RAID-serie op for dig, kan du springe dette afsnit over — du skal sådan set blot installere pakken mdadm, så vil RAID blive fundet under opstartsprocessen. Debians standardkerne understøtter opsætningen af RAID-serier under opstart. Du skal også sikre dig at partitionerne er givet typen "Linux raid autodetect" (id fd). Følgende kommando vil vise en liste over de aktuelle partitioners typer:

     # fdisk -l disk_enhed

Hvis du har en blandet opsætning, hvor nogle RAID-serier er sat op automatisk, og andre ikke er, er du nødt til at oprette en opsætningsfil.

For at migrære fra opsætningsfilen /etc/raidtab (raidtools2) til /etc/mdadm/mdadm.conf (mdadm), skal du udføre:

     # echo 'DEVICE /dev/hd*[0-9] /dev/sd*[0-9]' > /etc/mdadm/mdadm.conf
     # mdadm --examine --scan >> /etc/mdadm/mdadm.conf

Disse kommandoer vil generere en opsætningsfil med systemets eksisterende RAID-serier.

Du bør også sikre dig at RAID-serierne startes automatisk under opstarten. Tjek filen /etc/default/mdadm for om variablen AUTOSTART er sat til true.


4.7 Forældede pakker

Mens sarge introducerer tusinder af nye pakker, forsvinder også mere end totusinde gamle pakker, der før lå i woody. Disse forældede pakker kan ikke opgraderes. Selvom der intet forhindrer dig i at fortsætte med at bruge en forældet pakke, hvis du ønsker det, vil Debianprojektet sikkerhedsopdateringer for forældede pakker oftest ophøre et år efter sarge's udgivelse[3], og vil i mellemtiden ikke yde nogen anden form for support. Det anbefales at erstatte dem med tilgængelige alternativer, hvis du kan finde nogen.

Der kan være mange grunde til at pakker er blevet fjernet fra distributionen: de vedligeholdes ikke længere af de oprindelige udviklere, der er ikke længere nogen Debianudvikler, der ønsker at vedligeholde denne pakke, pakkens funktionalitet er blevet overtaget af et andet program (eller en ny version) eller de vurderedes ikke længere at være passende til sarge grundet fejl i programmet. Den sidstnævnte gruppe kan muligvis stadig findes i den "ustabile" distribution.

Det er let af finde ud af, hvilke pakker, der er "forældede", da pakkehåndteringsprogrammerne vil markere dem som sådanne. Hvis du bruger aptitude, finder du en liste over disse pakker under "Forældede og selvbyggede pakker". dselect har et lignende afsnit, men dens liste kan afvige en smule. Desuden vil aptitude, når du har brugt den til manuelt at installere pakker i woody, holde øje med disse manuelt installerede pakker for dig, og kunne markere de pakker forælded, som blev installeret med via afhængigheder, når disse pakker er blevet afinstalleret. aptitude vil i modsætning til deborphan ikke markere pakker, du har installeret manuelt, som forældede.

Der findes yderligere værktøjer til at finde forældede programmer, såsom deborphan, debfoster eller cruft. deborphan anbefales varmt, selvom den (som udgangspunkt) kun rapporterer forældede biblioteker: pakker i afsnittene "libs" eller "oldlibs", som ikke benyttes af andre pakker. Fjern ikke blindt de pakker, værktøjerne nævner, specielt ikke hvis du bruger aggressive ikke-standard tilvalg, der giver mange falske positive. Det anbefales kraftigt selv at vurdere pakkerne (ud fra f.eks. indhold, størrelse og beskrivelse), før de fjernes.

Debians fejlsporingssystem indeholder ofte yderligere oplysninger om, hvorfor pakken er fjernet. Du kan både se de arkiverede fejlrapporter for selve pakken samt for pseudo-pakken ftp.debian.org.


4.7.1 Overgangspakker

Nogle pakker fra woody er blevet opdelt i flere pakker i sarge, ofte for at gøre det nemmere at vedligeholde systemet. For at lette opgraderingen i disse tilfælde, indeholder sarge ofte tomme "overgangs"-pakker: tomme pakker, der har det samme navn som den gamle pakke i woody og med afhængigheder, der gør, at de nye pakker bliver installeret. Disse "overgangs"-pakker er overflødige efter opgraderingen og anses da for forældede. De kan uden videre fjernes efter opgraderingen.

De fleste af (men ikke alle) overgangspakkernes beskrivelser fortæller om deres formål. Pakkebeskrivelser for overgangspakker er dog ikke enslydende, så deborphan kan med tilvalget --guess være nyttigt til at finde dem på dit system. Bemærk at nogle tomme pakker ikke skal fjernes efter opgraderingen, men i stedet bruges til at følge den aktuelt tilgængelige version af et givet program.


[ tilbage ] [ Indhold ] [ 1 ] [ 2 ] [ 3 ] [ 4 ] [ 5 ] [ 6 ] [ A ] [ næste ]


Udgivelsesbemærkninger for Debian GNU/Linux 3.1 (`sarge'), Intel x86

$Id: release-notes.da.sgml,v 1.10 2005/06/21 21:36:15 fjp Exp $

Josip Rodin, Bob Hilliard, Adam Di Carlo, Anne Bezemer, Rob Bradford (nuværende), Frans Pop (nuværende)
debian-doc@lists.debian.org