[ tilbage ] [ Indhold ] [ 1 ] [ 2 ] [ 3 ] [ 4 ] [ 5 ] [ 6 ] [ A ] [ næste ]


Udgivelsesbemærkninger for Debian GNU/Linux 3.1 (`sarge'), IA-64
Kapitel 3 - Nyinstallationer


Det gamle Debian GNU/Linux-installationssystem, boot-floppies, er blevet erstattet af et nyt komponentopdelt og mere kraftfuldt installationssystem, kaldet debian-installer.

Installationssystemet tilbyder adskillige installationsmetoder. De tilgængelige metoder, du kan installere dit system med, afhænger af din computerarkitektur.

Hvis du vil lave en ny Debian-installation, bør du læse installationsmanualen, som findes på den officielle cd under:

     	/doc/install/manual/sprog/index.html

eller på internettet fra sarge-udgivelsessiderne. Du kan også tjekke debian-installers fejlrettelser.

Installationssystemet bruger som udgangspunkt en 2.4-baseret kerne. Det er også muligt at benytte en 2.6-baseret kerne på IA-64. Se Installationsguiden for flere detaljer om, hvordan du gør dette.


3.1 Popularitetskonkurrencen

Af tekniske årsager bliver pakken popularity-contest ikke længere installeret som standard i nyinstallationer af sarge. Dette bliver forhåbentlig rettet i fremtidige udgivelser.

popularity-contest giver Debianprojektet værdifulde oplysninger om hvilke af distributionens pakker, der rent faktisk bliver benyttet. Disse oplysninger bruges hovedsageligt til at afgøre den rækkefølge, pakkerne skal lægges på cdrom'erne, men benyttes også ofte af Debianudviklerne til at beslutte, om de vil adoptere en pakke, der ikke længere har en pakkeansvarlig tilknyttet.

Informationer fra popularity-contest håndteres anonymt. Vi vil sætte pris på, hvis du installerer pakken og tillader den at deltage i den officielle undersøgelse. Så vil du hjælpe til med at forbedre Debian..


[ tilbage ] [ Indhold ] [ 1 ] [ 2 ] [ 3 ] [ 4 ] [ 5 ] [ 6 ] [ A ] [ næste ]


Udgivelsesbemærkninger for Debian GNU/Linux 3.1 (`sarge'), IA-64

$Id: release-notes.da.sgml,v 1.10 2005/06/21 21:36:15 fjp Exp $

Josip Rodin, Bob Hilliard, Adam Di Carlo, Anne Bezemer, Rob Bradford (nuværende), Frans Pop (nuværende)
debian-doc@lists.debian.org