[ tilbage ] [ Indhold ] [ 1 ] [ 2 ] [ 3 ] [ 4 ] [ 5 ] [ 6 ] [ A ] [ næste ]


Udgivelsesbemærkninger for Debian GNU/Linux 3.1 (`sarge'), Motorola 680x0
Kapitel 2 - Nyheder i Debian GNU/Linux 3.1


Listen over understøttede arkitekturer er uændret i forhold til den forrige udgivelse, Debian GNU/Linux 3.0 ('woody'). Her er den fulde liste over denne udgivelses arkitekturer.

Du kan læse mere om status og specifikke oplysninger om din arkitektur på Debian arkitektur-sider.

Debian GNU/Linux 3.1 for Motorola 680x0-arkitekturen indeholder kernevarsionerne 2.2.25 og 2.4.27. For nogle underarkitekturer er 2.6.8-kerner også tilgængelige, men de skal betragtes som eksperimentelle.


2.1 Nyheder i distributionen

Denne nye udgave af Debian indeholder igen flere programmer end sin forgænger woody. Distributionen omfatter over 9000 nye pakker. Det meste af distributionens programmer er blevet opdateret, næsten 6500 programpakker (det er 73% af antallet af pakker i woody-distributionen). Desuden er et betydeligt antal pakker af forskellige grunde fjernet fra distributionen. Du vil ikke finde opdateringer af disse pakker, og de vil være markeret som `forældede' af pakkehåndteringerne.

Denne Debian GNU/Linux-udgivelse indeholder den meget forbedrede XFree86 4.3-udgivelse, som understøtter mere udstyr, har bedre automatisk detektering en bedre understøttelse af avancerede teknologier såsom Xinerama og 3D-acceleration.

Debian GNU/Linux er i denne udgivelse mere desktop-orienteret end nogensinde. Det indeholder nu både GNOME 2.8 og KDE 3.3 og for første gang en hel kontorpakke i form af OpenOffice.Org 1.1. Af andre produktivitetsværktøjer kan nævnes postprogrammet Evolution og messanger-programmet GAIM.

sarge-versionen af aptitude er den foretrukne pakkehåndtering i tektkonsollen. Den har vist sig at være bedre til at løse afhængighedsproblemer end apt-get. aptitude understøtter de fleste af apt-gets kommandolinje-handlinger Hvis du stadig bruger dselect, bør du også prøve at bruge aptitude til pakkehåndtering.

Den officielle Debian GNU/Linux-distribution består nu af mellem tretten og femten binære cd'er med et tilsvarende antal kildekode-cd'er, og findes nu også i en DVD-udgave.


2.1.1 Ny service debian-volatile

Der er en ny service, debian-volatile, der giver brugerne mulighed for let at opdatere stabile pakker, der indeholder oplysninger, der hurtigt bliver for gamle. For eksempel virusskanneres signaturlister eller spamfiltres mønstergenkendelse. Administratorer kan benytte arkivet "volatile.debian.net" lige så nemt som "security.debian.org", og nyde godt af pakker med opdaterede oplysninger uden besværet og risikoen ved at skulle håndtere et helt system, der er mere eller mindre baseret på frontløber-pakker. Yderligere oplysninger og en liste over filspejle finder du på arkivets hjemmeside.

Bemærk at debian-volatile ikke er en officiel Debianservice.


2.1.2 non-US forældet

I sarge-udgivelsen blev pakker, der tidligere lå i arkivets non-US-del, flyttet til hovedarkivet. Hvis du har linjer, der henviser til "non-us" i filen /etc/apt/sources.list, bør du fjerne dem.


2.2 Nyheder i installationssystemet

Det gamle Debian GNU/Linux-installationssystem er blevet erstattet af et helt nyt installationsystem, der kaldes debian-installer. Det nye installationssystem er modulopbygget, så det er udviklet med mulighed for senere udvidelser. Det er oversat fuldstændigt til næsten fyrre sprog, herunder dansk. Yderligere oversættelser er undervejs, og bliver muligvis tilføjet i de løbende vedligeholdelsesudgivelser for sarge.

Af nye funktioner i installationssystemet kan nævnes forbedret udstyrsdetektion, understøttelse for opstart fra USB-flashenheder, valget af aptitude til installation af pakkerne ved den første opstart og understøttelse af filsystemet XFS, RAID og LVM (et bindhåndteringværktøj, engelsk: "volume management").

Detaljer om det nye Debian-installationssystem finder du i Debians installationsguide, der ligger på den første CD eller kan hentes på udgivelsessiderne. Installationsguiden er oversat fuldstændigt til otte sprog (dog ikke dansk), og flere oversættelser er under udarbejdelse. Yderligere oversættelser vil blive tilgængelige på hjemmesiden, efterhånden som de bliver færdige.


[ tilbage ] [ Indhold ] [ 1 ] [ 2 ] [ 3 ] [ 4 ] [ 5 ] [ 6 ] [ A ] [ næste ]


Udgivelsesbemærkninger for Debian GNU/Linux 3.1 (`sarge'), Motorola 680x0

$Id: release-notes.da.sgml,v 1.10 2005/06/21 21:36:15 fjp Exp $

Josip Rodin, Bob Hilliard, Adam Di Carlo, Anne Bezemer, Rob Bradford (nuværende), Frans Pop (nuværende)
debian-doc@lists.debian.org