[ tilbage ] [ Indhold ] [ 1 ] [ 2 ] [ 3 ] [ 4 ] [ 5 ] [ 6 ] [ A ] [ B ] [ næste ]


Udgivelsesbemærkninger for Debian GNU/Linux 3.1 (`sarge'), Mipsel
Kapitel 3 - Nyinstallationer


Det gamle Debian GNU/Linux-installationssystem, boot-floppies, er blevet erstattet af et nyt komponentopdelt og mere kraftfuldt installationssystem, kaldet debian-installer.

Installationssystemet tilbyder adskillige installationsmetoder. De tilgængelige metoder, du kan installere dit system med, afhænger af din computerarkitektur.

Hvis du vil lave en ny Debian-installation, bør du læse installationsmanualen, som findes på den officielle cd under:

     	/doc/install/manual/sprog/index.html

eller på internettet fra sarge-udgivelsessiderne. Du kan også tjekke debian-installers fejlrettelser.


3.1 Problem med DHCP på Cobalt-maskiner

Cobalts opstartsindlæser CoLo, som benyttes til at indlæse installationsprogrammet via DHCP og NFS, har nogle kendte fejl i sin implementation af DHCP-klienten. Det kan medføre, at den ikke kan få tildelt en IP-adresse fra serveren. Det er bekræftet, at dette er tilfældet med en Windows 2000 DHCP-server, og kan gælde for andre DHCP-servere. Hvis du oplever problemer med at få tildelt en IP-adresse via DHCP, og du er overbevist om at din DHCP-server er sat korrekt op, så hent en nyere version af CoLo og erstat /nfsroot/vmlinux.gz med denne på din DHCP/NFS-server. DHCP-problemerne er løst i denne version.


3.2 Popularitetskonkurrencen

Af tekniske årsager bliver pakken popularity-contest ikke længere installeret som standard i nyinstallationer af sarge. Dette bliver forhåbentlig rettet i fremtidige udgivelser.

popularity-contest giver Debianprojektet værdifulde oplysninger om hvilke af distributionens pakker, der rent faktisk bliver benyttet. Disse oplysninger bruges hovedsageligt til at afgøre den rækkefølge, pakkerne skal lægges på cdrom'erne, men benyttes også ofte af Debianudviklerne til at beslutte, om de vil adoptere en pakke, der ikke længere har en pakkeansvarlig tilknyttet.

Informationer fra popularity-contest håndteres anonymt. Vi vil sætte pris på, hvis du installerer pakken og tillader den at deltage i den officielle undersøgelse. Så vil du hjælpe til med at forbedre Debian..


[ tilbage ] [ Indhold ] [ 1 ] [ 2 ] [ 3 ] [ 4 ] [ 5 ] [ 6 ] [ A ] [ B ] [ næste ]


Udgivelsesbemærkninger for Debian GNU/Linux 3.1 (`sarge'), Mipsel

$Id: release-notes.da.sgml,v 1.10 2005/06/21 21:36:15 fjp Exp $

Josip Rodin, Bob Hilliard, Adam Di Carlo, Anne Bezemer, Rob Bradford (nuværende), Frans Pop (nuværende)
debian-doc@lists.debian.org