[ tilbage ] [ Indhold ] [ 1 ] [ 2 ] [ 3 ] [ 4 ] [ 5 ] [ 6 ] [ A ] [ B ] [ næste ]


Udgivelsesbemærkninger for Debian GNU/Linux 3.1 (`sarge'), SPARC
Kapitel 3 - Nyinstallationer


Det gamle Debian GNU/Linux-installationssystem, boot-floppies, er blevet erstattet af et nyt komponentopdelt og mere kraftfuldt installationssystem, kaldet debian-installer.

Installationssystemet tilbyder adskillige installationsmetoder. De tilgængelige metoder, du kan installere dit system med, afhænger af din computerarkitektur.

Hvis du vil lave en ny Debian-installation, bør du læse installationsmanualen, som findes på den officielle cd under:

     	/doc/install/manual/sprog/index.html

eller på internettet fra sarge-udgivelsessiderne. Du kan også tjekke debian-installers fejlrettelser.

Installationssystemet bruger som udgangspunkt en 2.4-baseret kerne. Det er også muligt at benytte en 2.6-baseret kerne på SPARC. Se Installationsguiden for flere detaljer om, hvordan du gør dette.


3.1 Problemer med tastaturer på SPARC

Der er flere problemer med tastaturvalget under installationen.

Det første problem med USB-tastaturer fra Sun, der f.eks. bruges i SunBlade-systemer. Når du installerer med standard 2.4-kernen, "genkender" installationsprogrammet dem ukorrekt som standard Sun-tastaturer. En omgåelse af problemet er beskrevet i Installationsguiden (se henvisningen ovenfor, i kapitlet "Using the Debian Installer").

Det andet problem er kernerelateret. Kernerne i 2.6-seriverne bruger et andet input-lag, som får alle tastaturer til at se ud som "normale" PC-tastaturer. Det betyder, at hvis du starter installationsprogrammet op med en 2.4-kerne og sætter den op som et Sun- eller USB-tastatur, og senere (i eksperttilstand) vælger en 2.6-kerne til det nye system, vil du sandsynligvis sidde med et tastatur, der ikke fungerer, efter en genstart.


3.2 Problemer med framebuffer på SPARC

Grundet skærmproblemer på visse systemet, er understøttelsen for framebuffer deaktiveret på SPARC. Det kan resultere i et grimt skærmbillede på systemer, der understøtter framebuffer, f.eks. dem med ATI-grafikkort. Hvis du oplever skærmproblemer i installationsprogrammet, kan du forsøge at genstarte installationsprogrammet med parameteret "debian-installer/framebuffer=true".


3.3 Popularitetskonkurrencen

Af tekniske årsager bliver pakken popularity-contest ikke længere installeret som standard i nyinstallationer af sarge. Dette bliver forhåbentlig rettet i fremtidige udgivelser.

popularity-contest giver Debianprojektet værdifulde oplysninger om hvilke af distributionens pakker, der rent faktisk bliver benyttet. Disse oplysninger bruges hovedsageligt til at afgøre den rækkefølge, pakkerne skal lægges på cdrom'erne, men benyttes også ofte af Debianudviklerne til at beslutte, om de vil adoptere en pakke, der ikke længere har en pakkeansvarlig tilknyttet.

Informationer fra popularity-contest håndteres anonymt. Vi vil sætte pris på, hvis du installerer pakken og tillader den at deltage i den officielle undersøgelse. Så vil du hjælpe til med at forbedre Debian..


[ tilbage ] [ Indhold ] [ 1 ] [ 2 ] [ 3 ] [ 4 ] [ 5 ] [ 6 ] [ A ] [ B ] [ næste ]


Udgivelsesbemærkninger for Debian GNU/Linux 3.1 (`sarge'), SPARC

$Id: release-notes.da.sgml,v 1.10 2005/06/21 21:36:15 fjp Exp $

Josip Rodin, Bob Hilliard, Adam Di Carlo, Anne Bezemer, Rob Bradford (nuværende), Frans Pop (nuværende)
debian-doc@lists.debian.org