[ tilbage ] [ Indhold ] [ 1 ] [ 2 ] [ 3 ] [ 4 ] [ 5 ] [ 6 ] [ A ] [ B ] [ næste ]
Listen over understøttede arkitekturer er uændret i forhold til den forrige udgivelse, Debian GNU/Linux 3.0 ('woody'). Her er den fulde liste over denne udgivelses arkitekturer.
Intel x86 ('i386')
Motorola 680x0 ('m68k')
Alpha ('alpha')
SPARC ('sparc')
PowerPC ('powerpc')
ARM ('arm')
MIPS ('mips' (Big endian) og 'mipsel' (Little endian))
Intel Itanium ('ia64')
HP PA-RISC ('hppa')
S/390 ('s390')
Du kan læse mere om status og specifikke oplysninger om din arkitektur på
Debian
arkitektur-sider.
Debian GNU/Linux 3.1 for SPARC-arkitekturen indeholder også kerneversion 2.4.27.
På SPARC-arkitekturen følger der også en 2.6-kerne med. Den har kerneversion 2.6.8. Bemærk at Debians 2.6.8-kernepakker indeholder 2.6.8.1-versionen og andre udvalgte lapper.
Denne nye udgave af Debian indeholder igen flere programmer end sin forgænger woody. Distributionen omfatter over 9000 nye pakker. Det meste af distributionens programmer er blevet opdateret, næsten 6500 programpakker (det er 73% af antallet af pakker i woody-distributionen). Desuden er et betydeligt antal pakker af forskellige grunde fjernet fra distributionen. Du vil ikke finde opdateringer af disse pakker, og de vil være markeret som `forældede' af pakkehåndteringerne.
Denne Debian GNU/Linux-udgivelse indeholder den meget forbedrede XFree86 4.3-udgivelse, som understøtter mere udstyr, har bedre automatisk detektering en bedre understøttelse af avancerede teknologier såsom Xinerama og 3D-acceleration.
Debian GNU/Linux er i denne udgivelse mere desktop-orienteret end nogensinde. Det indeholder nu både GNOME 2.8 og KDE 3.3 og for første gang en hel kontorpakke i form af OpenOffice.Org 1.1. Af andre produktivitetsværktøjer kan nævnes postprogrammet Evolution og messanger-programmet GAIM.
sarge-versionen af aptitude er den foretrukne pakkehåndtering i
tektkonsollen. Den har vist sig at være bedre til at løse
afhængighedsproblemer end apt-get. aptitude
understøtter de fleste af apt-gets kommandolinje-handlinger Hvis
du stadig bruger dselect, bør du også prøve at bruge
aptitude til pakkehåndtering.
Den officielle Debian GNU/Linux-distribution består nu af mellem tretten og femten binære cd'er med et tilsvarende antal kildekode-cd'er, og findes nu også i en DVD-udgave.
Der er en ny service, debian-volatile, der giver brugerne mulighed for
let at opdatere stabile pakker, der indeholder oplysninger, der hurtigt bliver
for gamle. For eksempel virusskanneres signaturlister eller spamfiltres
mønstergenkendelse. Administratorer kan benytte arkivet
"volatile.debian.net" lige så nemt som
"security.debian.org", og nyde godt af pakker med opdaterede
oplysninger uden besværet og risikoen ved at skulle håndtere et helt system,
der er mere eller mindre baseret på frontløber-pakker. Yderligere oplysninger
og en liste over filspejle finder du på arkivets hjemmeside.
Bemærk at debian-volatile ikke er en officiel Debianservice.
I sarge-udgivelsen blev pakker, der tidligere lå i arkivets non-US-del, flyttet
til hovedarkivet. Hvis du har linjer, der henviser til "non-us" i
filen /etc/apt/sources.list, bør du fjerne dem.
Det gamle Debian GNU/Linux-installationssystem er blevet erstattet af et helt
nyt installationsystem, der kaldes debian-installer. Det nye
installationssystem er modulopbygget, så det er udviklet med mulighed for
senere udvidelser. Det er oversat fuldstændigt til næsten fyrre sprog,
herunder dansk. Yderligere oversættelser er undervejs, og bliver muligvis
tilføjet i de løbende vedligeholdelsesudgivelser for sarge.
Af nye funktioner i installationssystemet kan nævnes forbedret
udstyrsdetektion, understøttelse for opstart fra USB-flashenheder, valget af
aptitude til installation af pakkerne ved den første opstart og
understøttelse af filsystemet XFS, RAID og
LVM (et bindhåndteringværktøj, engelsk: "volume
management").
Detaljer om det nye Debian-installationssystem finder du i Debians
installationsguide, der ligger på den første CD eller kan hentes på udgivelsessiderne.
Installationsguiden er oversat fuldstændigt til otte sprog (dog ikke dansk), og
flere oversættelser er under udarbejdelse. Yderligere oversættelser vil blive
tilgængelige på hjemmesiden, efterhånden som de bliver færdige.
[ tilbage ] [ Indhold ] [ 1 ] [ 2 ] [ 3 ] [ 4 ] [ 5 ] [ 6 ] [ A ] [ B ] [ næste ]
Udgivelsesbemærkninger for Debian GNU/Linux 3.1 (`sarge'), SPARC
$Id: release-notes.da.sgml,v 1.10 2005/06/21 21:36:15 fjp Exp $debian-doc@lists.debian.org