Kapitel 2. Nyt i Debian GNU/Linux 6.0

Indholdsfortegnelse

2.1. Nyt i distributionen
2.1.1. Cd, dvd og Blu-ray
2.1.2. Firmware er flyttet til sektionen non-free
2.1.3. Pakkehåndtering
2.1.4. Afhængighedsbestemt opstart
2.1.5. Ensartede tastaturinstillinger
2.1.6. Indstilling af grafiktilstand er flyttet til kernen
2.1.7. LDAP-understøttelse
2.1.8. Sektionen stable-updates
2.1.9. backports.org/backports.debian.org
2.2. Debian Live
2.3. Omfattende understøttelse af neuroradiologisk forskning

Der er mere om dette emne på wikien.

I denne udgave er den officielle understøttelse af arkitekturerne HP PA-RISC ('hppa'), Alpha ('alpha') og ARM ('arm') stoppet.

Følgende er de officielt understøttede arkitekturer i Debian GNU/Linux squeeze:

Ud over de officelt understøttede arkitekturer introducer Debian GNU/Linux squeeze GNU/kFreeBSD-porteringer ('kfreebsd-amd64' og 'kfreebsd-i386') som en forsmag på ny teknologi. Det er første gang at porteringer, der ikke har base i linux-kernen, er medtaget i en Debian-udgave. Porteringerne bruger i stedet en FreeBSD-kerne sammen med et GNU-brugermiljø. Brugere af disse versioner må advares om, at disse porteringer stadig er i gang med at nå op på den uovertrufne kvalitet i vores Linux-porteringer, og at visse avancerede skrivebordsfunktioner ikke understøttes endnu. Dog er understøttelsen af almindelige serverprogrammer stærk, så egenskaberne fra Linux-baserede Debian-versioner udvides med de unikke egenskaber, der kendes fra BSD-verdenen. Det er første gang, at en Linux-distribution er blevet udvidet til også at tillade brug af en kerne, der ikke er Linux.

Du kan læse mere om porteringsstatus og porteringsspecifik information om din arkitektur på Debians websider om porteringer.

2.1. Nyt i distributionen

Denne nye udgave af Debian leveres med meget mere software end dens forgænger lenny. Distributionen indeholder over 10352 nye pakker, og i alt 29050 pakker. Det meste af softwaren i distributionen er blevet opdateret: over 15436 softwarepakker (dette svarer til 67 % af alle pakker i lenny). Et betydeligt antal pakker (over 4238, 18 % af alle pakker i lenny) er af forskellige grunde blevet fjernet fra distributionen. Du vil ikke se opdateringer for disse pakker, og de markeres 'forældet' i pakkehåndteringsprogrammer.

Med denne udgave skifter Debian GNU/Linux fra X.Org 7.3 til X.Org 7.5.

Debian GNU/Linux leveres igen med adskillige skrivebordsprogrammer og -miljøer. Bl.a. inkluderes nu GNOME 2.30[1], KDE 4.4.5, Xfce 4.6.2 og LXDE 0.5.0. Produktivitetsprogrammer er også blevet fornyet, blandt andet kontorprogramsamlingerne OpenOffice.org 3.2.1 og KOffice 2.2.1, samt GNUcash 2.2.9, GNUmeric 1.10.8 og Abiword 2.8.2.

Af opdateringer af andre skrivebordsprogrammer kan nævnes opgraderingen til Evolution 2.30.3 og Pidgin 2.7.3. Mozilla-programsamlingen er også blevet opdateret: iceweasel (version 3.5.13) er webbrowseren Firefox uden varemærketilknytning, og icedove (version 3.0.7) er e-mail-klienten Thunderbird uden varemærketilknytning.

Blandt meget andet inkluderer denne udgave følgende opdateringer:

PakkerVersion i 5.0 (lenny)Version i 6.0 (squeeze)
Apache2.2.92.2.16
BIND DNS-server9.6.09.7.1
Cherokee - webserver0.7.21.0.8
Courier - MTA0.60.00.63.0
Dia0.96.10.97.1
Ekiga - VoIP-klient2.0.123.2.7
Exim som standard-e-mail-server4.694.72
GNU Compiler Collection som standardcompiler4.3.24.4.5
GIMP2.4.72.6.10
GNU C-programbiblioteket2.72.11.2
lighttpd1.4.191.4.28
maradns1.3.07.091.4.03
MySQL5.0.51a5.1.49
OpenLDAP2.4.112.4.23
OpenSSH5.1p15.5p1
PHP5.2.65.3.2
Postfix MTA2.5.52.7.1
PostgreSQL8.3.58.4.5
Python2.5.22.6.6
Samba3.2.53.5.5
Tomcat5.5.266.0.28

Debian understøtter stadig Linux Standard Base (LSB) version 3.2.

2.1.1. Cd, dvd og Blu-ray

Den officielle Debian GNU/Linux-distribution leveres nu på 7-8 binære dvd'er eller 44-53 binære cd'er (afhængigt af arkitektur) og 6 dvd'er eller 33 cd'er med kildekode. Herudover findes der en dvd til flere arkitekturer med en begrænset del af udgivelsen for arkitekturerne amd64 og i386 sammen med kildekoden. Debian GNU/Linux udgives også som Blu-ray diskaftryk på (BD): 2 diskaftryk for hver af arkitekturerne amd64 og i386, eller ét med kildekoden. Af pladshensyn er visse meget store pakker udeladt fra cd'erne, men de findes på dvd og Blu-ray, da der er bedre plads til dem her.

En ny funktion i squeeze er understøttelse af isohybridcd'erne, dvd'erne og BD'erne til i386- og amd64-arkitekturerne. Før var det nødvendigt at følge særlige procedurer for at kunne starte et system fra en usb-nøgle - nu skal opstartsaftrykket blot skrives direkte til usb-nøglen. Se afsnittet Sådan forberedes filer til opstart fra usb-nøgle i Installeringsvejledningen for yderligere information.

2.1.2. Firmware er flyttet til sektionen non-free

Visse drivere, der er inkluderet i Linux-kernen, indeholdt før firmware, der ikke er fri. Med squeeze er denne firmware blevet flyttet til separate pakker i arkivets sektion non-free, f.eks. firmware-linux. Hvis pakker af denne type installeres, indlæses firmwaren automatisk, når det er nødvendigt.

2.1.3. Pakkehåndtering

Det foretrukne program til interaktiv pakkehåndtering fra en terminal er aptitude. Som ikke-interaktiv kommandolinjegrænseflade til pakkehåndtering anbefales apt-get. apt-get er også det foretrukne program til at opgradere mellem større udgivelser. Hvis du stadig bruger dselect, bør du skifte til aptitude, der er den officielle brugerflade til pakkehåndtering.

I squeeze installerer APT anbefalede pakker som standard[2]. Dette kan ændres ved at føje følgende linje til /etc/apt/apt.conf:

APT::Install-Recommends "false";

2.1.4. Afhængighedsbestemt opstart

En vigtig forbedring i Debian GNU/Linuxs opstart er introduktionen af afhængighedsbaseret bestemmelse af opstartssekvens og parallel opstart. Denne funktionalitet er aktiveret som standard ved nyinstalleringer, og den vil blive aktiveret ved opgradering fra lenny, når det er muligt.

Denne funktion aktiveres ved at insserv fra sysv-rc bliver brugt til at bestemme rækkefølgen for init.d-scripts efter deres erklærede afhængigheder[3]. En vedvarende indsats for at tilpasse alle opstartsscriptene i distributionens pakker og i selve opstartssystemet har gjort dette muligt.

Med afhængighedsbaseret bestemmelse af opstartssekvens er det nu også muligt at udføre systemopstartsscripts parallelt, og dette vil i de fleste tilfælde gøre opstartsprocessen hurtigere. Denne funktionalitet er aktiveret som standard i nyinstalleringer og opgraderinger, hvor det er muligt. Hvis du vil deaktivere den, skal du angive

CONCURRENCY=none

i /etc/default/rcS. Yderligere information om denne funktionalitet findes i /usr/share/doc/insserv/README.Debian.

2.1.5. Ensartede tastaturinstillinger

I den nye udgave er tastaturindstillingerne blevet samlet, så både konsol og Xorg-serveren bruger de samme indstillinger. Tastaturindstillingerne defineres nu i konfigurationsfilen /etc/default/keyboard, og disse indstillinger tilsidesætter tastaturindstillingerne fra Xorgs konfigurationsfil.

Pakken console-setup håndterer nu tastaturet i begge miljøer og skrifttypeindstillingerne i konsollen. Du kan ændre tastaturindstillinger med mere ved at udføre dpkg-reconfigure keyboard-configuration eller ved at redigere konfigurationsfilen /etc/default/keyboard manuelt.

2.1.6. Indstilling af grafiktilstand er flyttet til kernen

Indstilling af grafiktilstand ('mode') for de mest gængse chipset til skrivebordscomputere (fra Intel, ATI/AMD og NVIDIA) er blevet flyttet fra de respektive Xorg-drivere til Linux-kernen. Dette har flere fordele, blandt andet:

  • Skift til og fra hviletilstand er mere stabil

  • Grafikenheder kan bruges uden X

  • Hurtigere skift mellem virtuelle terminaler

  • Tekstkonsol i oprindelig tilstand

Yderligere oplysninger kan findes under Afsnit 5.7, “Ændringer i grafik-stakken” og i Debians wiki.

2.1.7. LDAP-understøttelse

Denne udgave af Debian indeholder flere muligheder til at implementere autentificering med LDAP på klientsiden. Brugere af pakkerne libnss-ldap og libpam-ldap bør overveje at opgradere til libnss-ldapd og libpam-ldapd.

Disse nyere pakker uddelegerer LDAP-forespørgslerne til en central, upriveligeret dæmon (nslcd) som sikrer opdeling mellem processen, der bruger LDAP-oplysningerne, og dæmonen, der udfører LDAP-forespørgslerne. Denne opdeling gør håndtering af sikrede LDAP-forbindelser og LDAP-autentificeringsinformation enklere, giver en enklere mekanisme til at udføre skift til andre forbindelser ved fejl og fejlsøgning, og gør det i de fleste programmer unødvendigt at indlæse LDAP- og tilhørende programbiblioteker.

Opgradering til libnss-ldapd og libpam-ldapd bør være let, da eksisterende konfigurationer for det meste bliver genbrugt. Kun ved avanceret konfiguration er manuel redigering nødvendig.

Disse pakker mangler i øjeblikket understøttelse for indlejrede grupper og understøtter kun ændring af adgangskode ved hjælp af LDAP password modify exended operation.

2.1.8. Sektionen stable-updates

Nogle pakker fra proposed-updates gøres også tilgængelige gennem squeeze-updates-mekanismen. Denne sti bruges til opdateringer, som mange brugere vil installere på deres system, før den næste punktopdatering laves. Det kan være opdateringer til virusskannere og tidszonedata. Alle pakker fra squeeze-updates medtages senere i en punktopdatering.

Bemærk at dette træder i stedet for den funktionalitet, som volatile.debian.org-arkivet gav.

For at bruge pakker fra squeeze-updates kan du føje følgende linjer til filen sources.list:

deb     http://mirrors.kernel.org/debian squeeze-updates main contrib
deb-src http://mirrors.kernel.org/debian squeeze-updates main contrib

Næste gang, du udfører kommandoen apt-get update, vil systemet opdage pakkerne i sektionen squeeze-updates, og de tages i betragtning, når der ledes efter pakker, der skal opdateres.

Note that if APT::Default-Release is set in your /etc/apt/apt.conf (or in any of /etc/apt/apt.conf.d/*), then, in order for automatic upgrades to work, it is necessary to add the following configuration block into /etc/apt/preferences (see apt_preferences(5) for more information):

Package: *
Pin: release o=Debian GNU/Linux,n=squeeze-updates
Pin-Priority: 990

Når en ny pakke gøres tilgængelig i squeeze-updates, bliver det offentliggjort på postlisten debian-stable-announce.

2.1.9. backports.org/backports.debian.org

Tjenesten, der gives i backports.org-arkiverne er blevet integreret i Debians infrastruktur, og er nu en officiel Debian-tjeneste, der udbydes på backports.debian.org.

2.2. Debian Live

Med squeeze giver Debian officielle Live-systemer til arkitekturerne amd64 og i386.

Et Debian Live-system er et Debian-system, der kan startes direkte fra eksterne medier som cd-rom'er, dvd'er og usb-nøgler eller fra en anden computer på netværket uden at en installering er nødvendig. Liveaftrykkene laves med værktøjet live-build, som også kan bruges til at lave tilpassede liveaftryk. Yderligere oplysninger om Debian Live-projektet findes på http://live.debian.net/.

2.3. Omfattende understøttelse af neuroradiologisk forskning

Debian GNU/Linux 6.0 er den første GNU/Linux-distribution nogensinde, der tilbyder omfattende understøttelse af MRI-baseret neuroradiologisk forskning. Distributionen kommer med opdateret software til strukturel billedanalyse (for eksempel ants), diffusion imaging og traktografi (for eksempel mrtrix), stimuluslevering (for eksempel psychopy), MRI-sekvensudvikling (for eksempel odin),lige som det også kommer med et antal alsidige programsamlinger til databehandling og -anayse (for eksempel nipype). Herudover understøtter denne udgave alle væsentlige neuroradiologiske billedformater. Se opgavepakkesiderne Debian Science og Debian Med for en udtømmende liste over software, der er medtaget og NeuroDebians webside for yderligere oplysninger.



[1] Med visse moduler fra GNOME 2.32.

[2] Denne ændring indebærer at kravene til diskplads til opgavepakker, der vælges i installeringsprogrammet til debian også er blevet større. Yderligere information kan findes i afsnittet Nødvendig diskplads til opgavepakker i Installeringsvejledningen.

[3] Afhængighederne erklæres med det teksthoved-format, der er specificeret i Linux Standard Base (LSB)