Appendiks A. Håndter dit lenny-system før opgraderingen

Indholdsfortegnelse

A.1. Opgradering af dit lenny-system
A.2. Kontroller din kildeliste
A.3. Opgrader forældede sprogindstillinger til UTF-8

Dette bilag indeholder information om, hvordan du kontrollerer, at du kan installere eller opgradere pakker fra lenny inden du opgraderer til squeeze. Dette bør kun være nødvendigt i specifikke situationer.

A.1. Opgradering af dit lenny-system

Det er grundlæggende ikke forskelligt fra enhver anden opgradering af lenny som du har udført. Den eneste forskel er, at du først skal sikre dig, at din pakkeliste stadig indeholder referencer til lenny som forklaret i Afsnit A.2, “Kontroller din kildeliste”.

Hvis du opgraderer dit system via et Debianspejl, vil systemet automatisk blive opgraderet til den seneste punktudgave (point release) af lenny.

A.2. Kontroller din kildeliste

Hvis nogen af linjerne i /etc/apt/sources.list refererer til stable, anvender du allerede squeeze. Dette er måske ikke, hvad du ønsker, hvis du ikke er klar til opgraderingen endnu. Hvis du allerede har kørt apt-get update, kan du stadig gå baglæns ved at følge nedenstående procedure.

Hvis du allerede har installeret pakker fra squeeze, er der ikke længere meget mening i at installere pakker fra lenny. I dette tilfælde skal du bestemme dig for, om du vil fortsætte eller ej. Det er muligt at nedgradere pakker, men det beskrives ikke her.

Åbn filen /etc/apt/sources.list med din foretrukne tekstbehandler (som root) og kontroller alle linjer som begynder med deb http: eller deb ftp: efter en reference til stable. Hvis du finder nogen, så ændr stable til lenny.

Hvis du har linjer som begynder med deb file:, skal du selv kontrollere om placeringen, som de refererer til indeholder et arkiv for lenny eller squeeze.

[Vigtigt]Vigtigt

Ændr ikke linjer som begynder med deb cdrom:. Hvis du gør det, så gøres linjen ugyldig og du skal så køre apt-cdrom igen. Bliv ikke foruroliget hvis en cdrom-kildelinje refererer til unstable. Selvom det er forvirrende, så er det normalt.

Hvis du har foretaget ændringer, så gem filen og kør

# apt-get update

for at opdatere pakkelisten.

A.3. Opgrader forældede sprogindstillinger til UTF-8

Hvis dit system er sprogoversat og anvender et sprog, som ikke er baseret på UTF-8, bør du overveje at konvertere dit system til at bruge UTF-8-baserede sprogindstillinger. Tidligere har der været identificeret fejl, som kun har vist sig, når der bruges et tegnsæt forskelligt fra UTF-8. På skrivebordet er sådanne forældede sprogindstillinger understøttet via grimme hackninger internt i bibliotekerne, og vi kan ikke yde hjælp til brugere, som stadig anvender dem.

For at vælge systemets sprogindstillinger kan du køre dpkg-reconfigure locales. Sikr dig at du vælger en UTF-8-baseret lokalisering, når du bliver præsenteret for spørgsmålet om hvilken lokalindstilling, som skal anvendes som standard af systemet. Udover dette bør du kontrollere dine brugeres lokalindstillinger i deres konfigurationsmiljø.