Den nye version af Linuxkernen tilbyder forskellige drivere til visse PATA (IDE) controllere. Navnene på visse harddisk-, cdrom- og båndstation-enheder vil kunne ændres.

Det anbefales nu at identificere disk-enheder i opsætningsfiler ved mærkat eller UUID (unique identifier) i stedet for at bruge enhedens navn. Dette vil virke for både gamle og nye versioner af kernen. Ved opgradering til version squeeze af Debians kerne-pakker, vil pakken linux-base tilbyde at foretage denne ændring i opsætningsfilerne, for hovedparten af de filsystem-relaterede pakker på systemet, for dig, inklusive de forskellige opstartsindlæsere som følger med Debian. Hvis du vælger ikke at opdatere systemopsætningen automatisk, eller hvis du ikke bruger Debians kerne-pakker, bliver du selv nødt til at opdatere enheds-ID'er før den næste genstart af systemet for at sikre dig at det fortsat kan startes.

Det følgende berører kun brugere som ønsker at lade opstartsindlæseren grub-pc indlæse kernen direkte fra en RAID-enhed som er oprettet med mdadm 3.x og standardværdier, eller når versionen af metadata er angivet eksplicit ved at bruge tilvalget -e. Dette omfatter specifikt alle arrays som er oprettet under eller efter installeringen af Debian squeeze. Arrays som er oprettet med ældre versioner af mdadm, og RAIDs der er oprettet med kommandolinje-tilvalget -e 0.9 er ikke berørt.

Versioner af grub-pc, som er ældre end 1.98+20100720-1, vil ikke kunne starte op direkte fra RAID med metadata-formaterne 1.x (den nye standard er 1.2). Brug grub-pc 1.98+20100720-1 eller nyere, som følger med by Debian squeeze, for at sikre dig at systemet kan startes op. Et system som ikke kan startes op kan reddes med Super Grub2 Disk eller grml.

Hvis du har installeret Xen på lenny, var det standardkernen, som GRUB Legacy startede op, der sørgede for en Xen-hypervisor og for dom0-understøttelse. Dette er ændret med GRUB 2 i squeeze: det er ikke længere Xen-kernen der startes op som standard. Hvis du har brug for Xen og forventer at starte op med den som standard, er der råd om opsætning på http://wiki.debian.org/ Xen#Installationandconfiguration.

Opgraderinger fra lenny vil ikke automatisk installere version 4.0 af Xen. Du bør installere pakken xen-linux-system-2.6-xen-amd64 eller xen-linux- system-2.6-xen-686 for at sikre dig at Xen-hypervisoren og en passende dom0-kerne er installeret, samt for at gøre fremtidige opgraderinger nemmere.

Squeeze's 2.6.32 Xen-kerne bruger pvops i stedet for den fremad-porterede Xenlinux-patch. Dette betyder at i squeeze vil din domU f.eks. ikke være i stand til at bruge sda1 som enhedsnavn til dens diskdrev, eftersom denne navngivningsmetode ikke er tilgængelig under pvops. I stedet bør du anvende (som et modsvarende eksempel) xvda1, hvilket er kompatibelt med såvel gamle som nye Xen-kerner.

Visse filer fra Berkeley Database, version 7 der er oprettet med libdb3 kan ikke læses af nyere versioner af libdb (se fejlrapporten #521860). Som en løsning, kan filerne genskabes med kommandoen db4.8_load, fra pakken db4.8-util.

Hvis du tidligere har tilføjet en lokal variant for /bin/sh, eller ændret symlinket, /bin/sh til at pege på noget andet end /bin/bash, så kan du støde ind i problemer ved opgradering af pakkerne dash eller bash. Bemærk at dette omfatter ændringer som skyldes at andre pakker (f.eks. mksh) har fået lov til at blive systemets standardskal ved at overtage symlinket til /bin/sh.

Hvis du løber ind i sådanne problemer, skal du fjerne den lokale variant og sørge for at symlinkene til såvel /bin/sh og dens manualside peger på de filer der følger med pakken bash og herefter køre kommandoen dpkg-reconfigure -- force dash.

    dpkg-divert --remove /bin/sh
    dpkg-divert --remove /usr/share/man/man1/sh.1.gz
    
    ln -sf bash /bin/sh
    ln -sf bash.1.gz /usr/share/man/man1/sh.1.gz
  

Standardindstillingen for parameteren, acpi_enforce_resources, i Linuxkernen er ændret til “strict”. Dette kan medføre at visse ældre sensor-drivere nægtes adgang til sensorens hardware. Én løsning er at føje “acpi_enforce_resources=lax” til kerne-kommandolinjen.

KDE 3 skrivebordsmiljøet understøttes ikke længere i Debian 6.0. Ved opgradering, vil det automatisk blive erstattet af den nye 4.4-udgave. Eftersom dette er en større ændring, bør brugere tage visse forholdsregler for at sørge for så problemfri en opgraderingsproces som muligt.

	Vigtigt
	Det frarådes at opgradere mens der er en aktiv KDE 3-session på systemet. Ellers kan opgraderingsprocessen gøre den aktive session dysfunktionel med risiko for datatab.

Efter det første logind på det opgraderede system, vil eksisterende brugere blive mødt med den Debian-KDE-guidede migrerings-procedure som kaldes kaboom og som vil assistere brugeren i processen med at migrere dennes personlige data, og efter hans valg, at sikkerhedskopiere den gamle KDE-opsætning. Læs Kabooms hjemmeside for mere information.

Selvom KDE 3-baserede skrivebordsmiljøer ikke længere er understøttet, kan brugere stadig installere og bruge visse individuelle KDE 3-applikationer, eftersom de centrale programbiblioteker og binærprogrammer af KDE 3 (kdelibs) og Qt 3 stadig er tilgængelige i Debian 6.0. Bemærk imidlertid at disse applikationer måske ikke er velintegrerede i det nye miljø. Ydermere vil hverken KDE 3 eller Qt 3 blive understøttet i den næste Debian-udgave, så hvis du bruger dem, rådes du stærkt til at portere din software til den nye platform.

Som tidligere bemærket, så indføres der en samling nye, KDE-relaterede metapakker i Debian 6.0:

GNOME Display Manager (GDM), beholdes i version 2.20 for systemer der er opgraderet fra lenny. Denne version vil stadig blive vedligeholdt i squeeze-cyklusen, men dette er den sidste udgave som dette gøres for. Nyinstallerede systemer vil få GDM 2.30 i stedet, som følger med pakken gdm3. På grund af uoverensstemmelser mellem begge versioner, vil denne opgradering ikke være automatisk, men det anbefales at installere pakken gdm3 efter opgraderingen til squeeze. Dette bør gøres fra konsollen, eller mens der kun er én aktiv GNOME-session. Bemærk at indstillinger fra GDM 2.20 vil ikke blive migreret. Til et standard skrivebordssystem, vil det imidlertid være tilstrækkeligt at installere pakken gdm3.

Specifikke rettigheder til enheder gives automatisk til den bruger der i øjeblikket er fysisk logget ind på systemet: video- og lyd-enheder, netværk-roaming, strømstyring, montering af enheder. Grupperne cdrom, floppy, audio, video, plugdev og powerdev betyder ikke længere noget. Læs dokumentationen til pakken consolekit for mere information.

De fleste grafiske programmer, som kræver root-rettigheder, er nu afhængige af PolicyKit for at opnå disse, i stedet for gksu. Den anbefalede måde at tildele en bruger administrative rettigheder, er at føje ham til gruppen sudo.

Ved opgradering af pakken network-manager, vil interfaces som i filen /etc/network/interfaces, uden andre tilvalg, er sat op til at bruge DHCP blive deaktiveret i denne fil, og i stedet blive håndteret af NetworkManager. Derfor vil kommandoerne ifup og ifdown ikke længere fungere. Disse interfaces kan håndteres ved i stedet at bruge grænseflader til NetworkManager, læs the NetworkManager documentation.

Modsætningsvis, vil ethvert interface, der er sat op med flere tilvalg i filen /etc/network/interfaces, blive ignoreret af NetworkManager. Dette vedrører særligt trådløse interfaces der er brugt ved installeringen af Debian (se fejlrapport #606268).

Xorg-videodrivere til cyrix, imstt, sunbw2 og vga leveres ikke længere. Brugere bør i stedet skifte til en fælles driver som vesa eller fbdev..

Den gamle via-driver blev ikke længere vedligeholdt og er blevet erstattet af openchrome-driveren, som vil blive brugt automatisk efter opgraderingen.

Driverne nv og radeonhd er stadig med i denne udgave, men det frarådes at bruge dem. Brugere bør i stedet overveje driverne nouveau og radeon.

X-inputdriverne calcomp, citron, digitaledge, dmc, dynapro, elo2300, fpit, hyperpen, jamstudio, magellan, microtouch, mutouch, palmax, spaceorb, summa, tek4957 og ur98 vedligeholdes ikke længere og følger ikke med denne udgave. Brugere af disse enheder bør overveje at skifte til en passende kernedriver og X-driveren evdev. For mange serielle enheder, kan man, med kommandoen inputattach, vedhæfte dem til en Linux input-enhed som kan genkendes af X-driveren evdev.

Kerne-drivere til Intel (begyndende med i830), ATI/AMD (fra den originale Radeon til Radeon HD 5xxx “Evergreen”-serien) og til NVIDIA grafik-chipsets understøtter nu chippens egne modus-indstillinger.

Understøttelse af gammeldags userspace modus-indstilling findes ikke længere i intel X-driveren, som kræver en nyere kerne. Brugere af tilpassede kerner bør sikre sig at deres opsætning indeholder CONFIG_DRM_I915_KMS=y.

Xorg X-serveren der følger med Debian 6.0 giver forbedret understøttelse af hotplugging af input-enheder (mus, tastaturer, digitizere, …). De gamle xserver-xorg-input-kbd og xserver-xorg-input-mouse pakker er erstattet af xserver-xorg-input-evdev, som kræver en kerne med tilvalget CONFIG_INPUT_EVDEV aktiveret. Ydermere er visse af de tastkoder, der genereres af denne driver, forskellige fra dem der traditionelt er forbundet med de samme taster. Brugere af programmer som xmodmap og xbindkeys bliver nødt til at justere deres opsætning til de nye tastkoder.

Traditionelt, ville tastkombinationen Ctrl+Alt+Backspace dræbe X-serveren. Denne kombination er ikke længere aktiveret som standard, men kan genaktiveres ved at rekonfigurere pakken keyboard-configuration (for hele systemet), eller ved at bruge dit skrivebordsmiljøs program til tastaturopsætning.