Indholdsfortegnelse
Der er mere om dette emne på wikien.
I denne udgave er den officielle understøttelse af arkitekturerne HP PA-RISC ('hppa'), Alpha ('alpha') og ARM ('arm') stoppet.
Følgende er de officielt understøttede arkitekturer i Debian GNU/Linux squeeze:
32 bit PC ('i386')
SPARC ('sparc')
PowerPC ('powerpc')
MIPS ('mips' (big endian) og 'mipsel' (little endian))
Intel Itanium ('ia64')
S/390 ('s390')
64 bit PC ('amd64')
ARM EABI ('armel')
Ud over de officelt understøttede arkitekturer introducer Debian GNU/Linux squeeze GNU/kFreeBSD-porteringer ('kfreebsd-amd64' og 'kfreebsd-i386') som en forsmag på ny teknologi. Det er første gang at porteringer, der ikke har base i linux-kernen, er medtaget i en Debian-udgave. Porteringerne bruger i stedet en FreeBSD-kerne sammen med et GNU-brugermiljø. Brugere af disse versioner må advares om, at disse porteringer stadig er i gang med at nå op på den uovertrufne kvalitet i vores Linux-porteringer, og at visse avancerede skrivebordsfunktioner ikke understøttes endnu. Dog er understøttelsen af almindelige serverprogrammer stærk, så egenskaberne fra Linux-baserede Debian-versioner udvides med de unikke egenskaber, der kendes fra BSD-verdenen. Det er første gang, at en Linux-distribution er blevet udvidet til også at tillade brug af en kerne, der ikke er Linux.
Du kan læse mere om porteringsstatus og porteringsspecifik information om din arkitektur på Debians websider om porteringer.
Denne nye udgave af Debian leveres med meget mere software end dens forgænger lenny. Distributionen indeholder over 10352 nye pakker, og i alt 29050 pakker. Det meste af softwaren i distributionen er blevet opdateret: over 15436 softwarepakker (dette svarer til 67 % af alle pakker i lenny). Et betydeligt antal pakker (over 4238, 18 % af alle pakker i lenny) er af forskellige grunde blevet fjernet fra distributionen. Du vil ikke se opdateringer for disse pakker, og de markeres 'forældet' i pakkehåndteringsprogrammer.
Med denne udgave skifter Debian GNU/Linux fra X.Org 7.3 til X.Org 7.5.
Debian GNU/Linux leveres igen med adskillige skrivebordsprogrammer og -miljøer. Bl.a. inkluderes nu GNOME 2.30[1], KDE 4.4.5, Xfce 4.6.2 og LXDE 0.5.0. Produktivitetsprogrammer er også blevet fornyet, blandt andet kontorprogramsamlingerne OpenOffice.org 3.2.1 og KOffice 2.2.1, samt GNUcash 2.2.9, GNUmeric 1.10.8 og Abiword 2.8.2.
Af opdateringer af andre skrivebordsprogrammer kan nævnes opgraderingen til
Evolution 2.30.3 og
Pidgin
2.7.3.
Mozilla-programsamlingen er
også blevet opdateret: iceweasel
(version 3.5.13) er webbrowseren
Firefox
uden varemærketilknytning, og icedove (version 3.0.7) er e-mail-klienten
Thunderbird
uden varemærketilknytning.
Blandt meget andet inkluderer denne udgave følgende opdateringer:
Debian understøtter stadig Linux Standard Base (LSB) version 3.2.
Den officielle Debian GNU/Linux-distribution leveres nu på 7-8 binære
dvd'er
eller 44-53 binære cd'er
(afhængigt af arkitektur) og 6
dvd'er eller 33 cd'er med
kildekode. Herudover findes der en dvd til
flere arkitekturer med en begrænset del af udgivelsen
for arkitekturerne amd64 og i386
sammen med kildekoden. Debian GNU/Linux udgives også som Blu-ray diskaftryk på
(BD): 2
diskaftryk for hver af arkitekturerne amd64 og
i386, eller ét med kildekoden. Af pladshensyn er visse
meget store pakker udeladt fra cd'erne, men de findes på
dvd og Blu-ray, da der er bedre plads til dem her.
En ny funktion i squeeze er understøttelse af
isohybrid på
cd'erne, dvd'erne og
BD'erne til i386- og
amd64-arkitekturerne. Før var det nødvendigt at følge
særlige procedurer for at kunne starte et system fra en usb-nøgle - nu skal
opstartsaftrykket blot skrives direkte til usb-nøglen. Se afsnittet
“Sådan forberedes filer til opstart fra usb-nøgle” i Installeringsvejledningen for yderligere
information.
Visse drivere, der er inkluderet i Linux-kernen, indeholdt før firmware, der
ikke er fri. Med squeeze er denne firmware blevet flyttet til separate
pakker i arkivets sektion non-free, f.eks. firmware-linux. Hvis pakker af denne type
installeres, indlæses firmwaren automatisk, når det er nødvendigt.
Det foretrukne program til interaktiv pakkehåndtering fra en terminal er
aptitude. Som ikke-interaktiv kommandolinjegrænseflade
til pakkehåndtering anbefales apt-get.
apt-get er også det foretrukne program til at opgradere
mellem større udgivelser. Hvis du stadig bruger dselect,
bør du skifte til aptitude, der er
den officielle brugerflade til pakkehåndtering.
I squeeze installerer APT anbefalede pakker som standard[2]. Dette kan ændres ved at føje følgende linje til
/etc/apt/apt.conf:
APT::Install-Recommends "false";
En vigtig forbedring i Debian GNU/Linuxs opstart er introduktionen af afhængighedsbaseret bestemmelse af opstartssekvens og parallel opstart. Denne funktionalitet er aktiveret som standard ved nyinstalleringer, og den vil blive aktiveret ved opgradering fra lenny, når det er muligt.
Denne funktion aktiveres ved at insserv fra sysv-rc bliver brugt til at bestemme
rækkefølgen for init.d-scripts efter deres erklærede afhængigheder[3]. En vedvarende indsats for at tilpasse alle opstartsscriptene i
distributionens pakker og i selve opstartssystemet har gjort dette muligt.
Med afhængighedsbaseret bestemmelse af opstartssekvens er det nu også muligt at udføre systemopstartsscripts parallelt, og dette vil i de fleste tilfælde gøre opstartsprocessen hurtigere. Denne funktionalitet er aktiveret som standard i nyinstalleringer og opgraderinger, hvor det er muligt. Hvis du vil deaktivere den, skal du angive
CONCURRENCY=none
i /etc/default/rcS. Yderligere information om denne
funktionalitet findes i
/usr/share/doc/insserv/README.Debian.
I den nye udgave er tastaturindstillingerne blevet samlet, så både konsol og
Xorg-serveren bruger de samme indstillinger. Tastaturindstillingerne
defineres nu i konfigurationsfilen
/etc/default/keyboard, og disse indstillinger
tilsidesætter tastaturindstillingerne fra Xorgs konfigurationsfil.
Pakken console-setup håndterer nu
tastaturet i begge miljøer og skrifttypeindstillingerne i konsollen. Du kan
ændre tastaturindstillinger med mere ved at udføre dpkg-reconfigure
keyboard-configuration eller ved at redigere konfigurationsfilen
/etc/default/keyboard manuelt.
Indstilling af grafiktilstand ('mode') for de mest gængse chipset til skrivebordscomputere (fra Intel, ATI/AMD og NVIDIA) er blevet flyttet fra de respektive Xorg-drivere til Linux-kernen. Dette har flere fordele, blandt andet:
Skift til og fra hviletilstand er mere stabil
Grafikenheder kan bruges uden X
Hurtigere skift mellem virtuelle terminaler
Tekstkonsol i oprindelig tilstand
Yderligere oplysninger kan findes under Afsnit 5.7, “Ændringer i grafik-stakken” og i Debians wiki.
Denne udgave af Debian indeholder flere muligheder til at implementere
autentificering med LDAP på klientsiden. Brugere af pakkerne libnss-ldap og libpam-ldap bør overveje at opgradere til
libnss-ldapd og libpam-ldapd.
Disse nyere pakker uddelegerer LDAP-forespørgslerne til en central, upriveligeret dæmon (nslcd) som sikrer opdeling mellem processen, der bruger LDAP-oplysningerne, og dæmonen, der udfører LDAP-forespørgslerne. Denne opdeling gør håndtering af sikrede LDAP-forbindelser og LDAP-autentificeringsinformation enklere, giver en enklere mekanisme til at udføre skift til andre forbindelser ved fejl og fejlsøgning, og gør det i de fleste programmer unødvendigt at indlæse LDAP- og tilhørende programbiblioteker.
Opgradering til libnss-ldapd og
libpam-ldapd bør være let, da
eksisterende konfigurationer for det meste bliver genbrugt. Kun ved
avanceret konfiguration er manuel redigering nødvendig.
Disse pakker mangler i øjeblikket understøttelse for indlejrede grupper og understøtter kun ændring af adgangskode ved hjælp af LDAP password modify exended operation.
Nogle pakker fra proposed-updates gøres også tilgængelige
gennem squeeze-updates-mekanismen. Denne sti bruges
til opdateringer, som mange brugere vil installere på deres system, før den
næste punktopdatering laves. Det kan være opdateringer til virusskannere og
tidszonedata. Alle pakker fra squeeze-updates
medtages senere i en punktopdatering.
Bemærk at dette træder i stedet for den funktionalitet, som volatile.debian.org-arkivet gav.
For at bruge pakker fra squeeze-updates kan du føje
følgende linjer til filen sources.list:
deb http://mirrors.kernel.org/debian squeeze-updates main contrib deb-src http://mirrors.kernel.org/debian squeeze-updates main contrib
Næste gang, du udfører kommandoen apt-get update, vil
systemet opdage pakkerne i sektionen
squeeze-updates, og de tages i betragtning, når der
ledes efter pakker, der skal opdateres.
Note that if APT::Default-Release is set in your
/etc/apt/apt.conf (or in any of
/etc/apt/apt.conf.d/*), then, in order for automatic
upgrades to work, it is necessary to add the following configuration block
into /etc/apt/preferences (see
apt_preferences(5) for more information):
Package: * Pin: release o=Debian GNU/Linux,n=squeeze-updates Pin-Priority: 990
Når en ny pakke gøres tilgængelig i
squeeze-updates, bliver det offentliggjort på
postlisten debian-stable-announce.
Tjenesten, der gives i backports.org-arkiverne er blevet integreret i Debians infrastruktur, og er nu en officiel Debian-tjeneste, der udbydes på backports.debian.org.
Med squeeze giver Debian officielle Live-systemer til arkitekturerne amd64 og i386.
Et Debian Live-system er et Debian-system, der kan startes direkte fra
eksterne medier som cd-rom'er, dvd'er og usb-nøgler eller fra en anden
computer på netværket uden at en installering er nødvendig. Liveaftrykkene
laves med værktøjet live-build, som
også kan bruges til at lave tilpassede liveaftryk. Yderligere oplysninger om
Debian Live-projektet findes på http://live.debian.net/.
Debian GNU/Linux 6.0 er den første GNU/Linux-distribution nogensinde, der
tilbyder omfattende understøttelse af MRI-baseret neuroradiologisk
forskning. Distributionen kommer med opdateret software til strukturel
billedanalyse (for eksempel ants),
diffusion imaging og traktografi (for eksempel mrtrix), stimuluslevering (for eksempel
psychopy), MRI-sekvensudvikling (for
eksempel odin),lige som det også
kommer med et antal alsidige programsamlinger til databehandling og -anayse
(for eksempel nipype). Herudover
understøtter denne udgave alle væsentlige neuroradiologiske
billedformater. Se opgavepakkesiderne Debian
Science og Debian Med
for en udtømmende liste over software, der er medtaget og NeuroDebians webside for yderligere
oplysninger.
[1] Med visse moduler fra GNOME 2.32.
[2] Denne ændring indebærer at kravene til diskplads til opgavepakker, der vælges i installeringsprogrammet til debian også er blevet større. Yderligere information kan findes i afsnittet “Nødvendig diskplads til opgavepakker” i Installeringsvejledningen.
[3] Afhængighederne erklæres med det teksthoved-format, der er specificeret i Linux Standard Base (LSB)