Indholdsfortegnelse
Der er mere om dette emne på wikien.
Debian 7.0 introducerer to nye arkitekturer:
s390x, 64 bit-port for IBM System z-maskiner som skal erstatte s390.
armhf, et alternativ til armel for ARMv7-maskiner med hard-float. En masse moderne ARM-bundkort og enheder kommer med floating-point unit (FPU), men den ældre Debians armelport udnytter det ikke rigtigt. Armhf-porten blev startet for at forbedre denne situation og samtidig udnytte andre funktioner for nyere ARM CPU'er. Debians armhf-port kræver mindst en ARMv7-cpu med thumb-2- og VFP3D16-coprocessor.
Følgende er de officielt understøttede arkitekturer i Debian wheezy:
32-bit PC (»i386«)
SPARC (»sparc«)
PowerPC (»powerpc«)
MIPS (»mips« (big endian) og »mipsel« (little endian))
Intel Itanium (»ia64«)
S/390 (»s390«)
64-bit PC (»amd64«)
ARM EABI (»armel«)
ARMv7 (EABI hard-float ABI, »armhf«)
IBM System z (»s390x«)
Udover de officelt understøttede arkitekturer indeholder Debian wheezy GNU/kFreeBSD-porteringer (»kfreebsd-amd64« og »kfreebsd-i386«) som blev introduceret i Debian squeeze som en forsmag på ny teknologi. Disse porteringer er de første, der er inkluderet i en Debianudgave, og som ikke er baseret på Linuxkernen, men i stedet bruger FreeBSD-kernen sammen med et GNU-brugermiljø. Brugere af disse versioner må advares om, at disse porteringer stadig er i gang med at nå op på den uovertrufne kvalitet i vores Linux-porteringer, og at visse avancerede skrivebordsfunktioner ikke understøttes endnu. Dog er understøttelsen af almindelige serverprogrammer stærk, så egenskaberne fra Linux-baserede Debian-versioner udvides med de unikke egenskaber, der kendes fra BSD-verdenen.
Du kan læse mere om porteringsstatus og porteringsspecifik information om din arkitektur på Debians websider om porteringer.
Debian wheezy vil være den sidste udgave, der understøtter 31-bit porten
s390. En ny 64-bit port kaldt s390x er
blevet oprettet, der har den samme udstyrsunderstøttelse som
s390 i Debian squeeze. Maskiner skal geninstalleres med
den nye port; direkte migrering er ikke mulig.
Denne nye udgave af Debian leveres med mange flere programmer end dens forgænger squeeze. Distributionen indeholder over 12800 nye pakker, og i alt 37493 pakker. Det meste af softwaren i distributionen er blevet opdateret: over 20160 softwarepakker (dette svarer til 70 % af alle pakker i squeeze). Et betydeligt antal pakker (over 4125, 14 % af alle pakker i squeeze) er af forskellige grunde blevet fjernet fra distributionen. Du vil ikke se opdateringer for disse pakker, og de markeres »forældet« i pakkehåndteringsprogrammer.
Med denne udgave skifter Debian fra X.Org 7.5 til X.Org 7.7.
Debian leveres igen med flere skrivebordsprogrammer og miljøer. Blandt andre inkluderer Debian nu skrivebordsmiljøerne GNOME 3.4, KDE 4.8.4, Xfce 4.8, og LXDE.
Produktivitetsprogrammer er også blevet opgraderet, inklusive kontorpakkerne:
Af opdateringer af andre skrivebordsprogrammer kan nævnes opgraderingen til
Evolution 3.4 og
Pidgin
2.10.
Mozilla-programsamlingen er
også blevet opdateret: iceweasel
(version 10 ESR) er webbrowseren
Firefox
uden varemærketilknytning og icedove
(version 10) er e-post-klienten
Thunderbird
uden varemærketilknytning.
Blandt meget andet inkluderer denne udgave følgende opdateringer:
Debian understøtter Linux Standard Base (LSB) version 4.1, med en undtagelse og Debianspecifik derogation fra LSB 4.1-specifikationen: Qt3 er ikke inkluderet.
Den officielle Debian-distribution leveres nu på 9-10 binære
dvd'er
eller 61-69 binære cd'er
(afhængig af arkitektur) og 8
kilde-dvd'er eller 46 cd'er med
kildekode. Herudover findes der en dvd til
flere arkitekturer med en begrænset del af udgivelsen
for arkitekturerne amd64 og i386
sammen med kildekoden. Debian udgives også som Blu-ray diskaftryk på
(BD): 2
diskaftryk for hver af arkitekturerne amd64 og
i386, eller ét med kildekoden. Af pladshensyn er visse
meget store pakker udeladt fra cd'erne, men de findes på
dvd og BD, da der er bedre plads til
dem her.
Nyt i 7.0 er flerarkitektur. Flerarkitektur lader dig installere pakker fra flere arkitekturer på den samme maskine. Dette er nyttigt på flere måder, men den mest gængse er installation af både 64- og 32-bit programmer på den samme maskine og samtidig få afhængigheder løst korrekt automatisk. Wikien for Debian har en omfattende manual om hvordan du bruger denne funktionalitet, hvis du har brug for den.
Den afhængighedsbaserede opstartssekvens introduceret med Debian
6.0 er nu altid aktiveret, inklusiv for brugere af file-rc.
For optimal sekvensering bør alle init.d-skripter deklarere deres afhængigheder i et LSB-teksthoved. Dette er allerede tilfældet for skripter leveret i Debian, men brugere bør kontrollere deres lokale skripter og overveje at tilføje den information.
Yderligere information om denne funktion findes i
/usr/share/doc/insserv/README.Debian.
Debian 7.0 introducerer preliminær understøttelse for systemd, et init-system med avanceret overvågning, logning og tjenestehåndtering.
Selv om den er designet som en direkte sysvinit-erstatning og som sådan gør brug af
eksisterende SysV init-skripter, så kan pakken systemd installeres sikkert sammen med
sysvinit og startes via
kerneindstillingen init=/bin/systemd. For at udnytte
funktionerne tilbudt af systemd, så tilbyder omkring 50 pakker allerede
standardunderstøttelse, blandt dem basispakker såsom udev, dbus og rsyslog.
systemd leveres som en teknologisk forhåndsvisning i Debian 7.0. For yderligere information om dette emne, så se Debians wiki.
Debian wheezy har forbedret understøttelse af multimedie:
ffmpeg er blevet erstattet af
libav-forgreningen (libav-tools),
som anses for at indeholde en mere konservativ udgivelsesproces og dermed
bedre passe til Debians behov. Pakken tilbyder alle biblioteker og
forbereder en opgraderingssti for eksisterende
programpakker. Libav-bibliotekerne med alle funktioner og brugerflader
inkluderer f.eks. mplayer, mencoder,
vlc og transcode. Yderligere
understøttelse af codec tilbydes f.eks. via lame for
MP3-lydkodning, xvidcore for MPEG-4 ASP-videokodning,
x264 for H.264/MPEG-4 AVC-videokodning,
vo-aacenc for AAC-lydkodning og
opencore-amr og vo-amrwbenc for
Adaptive Multi-Rate Narrowband and Wideband-kodning og afkodning,
respektivt. I de fleste tilfælde, er det ikke længere nødvendigt med
installation fra tredjepartsarkiver. Tiden med forkrøblet
multimedieunderstøttelse i Debian er endelig forbi!
Mange Debianpakker er nu blevet bygget med øget sikkerhed via kompilerflag. Disse flag aktiverer forskellige beskyttelser mod sikkerhedsproblemstillinger såsom »stack smashing«, forudsigelige placeringer af værdier i hukommelse etc. Der er gjort en indsats for at sikre, at så mange pakker som muligt inkluderer disse flag, specielt med fokus på dem i grundinstallationen, netværkstilgængelige dæmoner og pakker som har haft sikkerhedsproblemer indenfor de seneste år.
Bemærk at disse byggeflag ikke er aktiveret som standard i gcc, så de bruges ikke automatisk når der bygges
programmer lokalt. Pakken hardening-wrapper kan tilbyde en
gcc med disse flag aktiveret.
Debian 7.0 understøtter AppArmor Mandatory Access Control-systemet. Når aktiveret, tilpasser AppArmor programmer jævnfør et regelsæt som angiver hvilke filer et program kan tilgå. Denne fremgangsmåde hjælpe proaktivt systemet mod både kendte og ukendte sårbarheder.
AppArmor er deaktiveret som standard i Debian 7.0. Debians wiki har instruktioner i hvordan denne funktionalitet anvendes.
Bemærk at dette træder i stedet for den funktionalitet, som backports.debian.org archive gav.
For at bruge pakker fra wheezy-backports kan du
føje følgende linjer til filen sources.list:
deb http://mirrors.kernel.org/debian wheezy-backports main contrib deb-src http://mirrors.kernel.org/debian wheezy-backports main contrib
Næste gang, du udfører kommandoen apt-get update, vil
systemet opdage pakkerne i sektionen
wheezy-backports, og de vil være tilgængelig for
installation på samme måde som det gamle backports.debian.org-arkiv.
Når en ny pakke gøres tilgængelig i
wheezy-backports for at rette et
sikkerhedsproblem, så bliver det offentliggjort på postlisten debian-backports-announce.
Nogle pakker fra proposed-updates gøres også tilgængelige
gennem wheezy-updates-mekanismen. Denne sti bruges
til opdateringer, som mange brugere vil installere på deres system, før den
næste punktopdatering laves. Det kan være opdateringer til virusskannere og
tidszonedata. Alle pakker fra wheezy-updates
medtages senere i en punktopdatering.
For at bruge pakker fra wheezy-updates kan du føje
følgende linjer til filen sources.list:
deb http://mirrors.kernel.org/debian wheezy-updates main contrib deb-src http://mirrors.kernel.org/debian wheezy-updates main contrib
Næste gang, du udfører kommandoen apt-get update, vil
systemet opdage pakkerne i sektionen
wheezy-updates, og de tages i betragtning, når der
ledes efter pakker, der skal opdateres.
Bemærk at hvis APT::Default-Release er angivet i din
/etc/apt/apt.conf (eller i en af
/etc/apt/apt.conf.d/*), så er det krævet, for at
automatiske opgraderinger fungerer, at tilføje den følgende
konfigurationsblok i /etc/apt/preferences (se
apt_preferences(5) for yderligere information):
Package: * Pin: release o=Debian,n=wheezy-updates Pin-Priority: 990
Når en ny pakke gøres tilgængelig i
wheezy-updates, bliver det offentliggjort på
postlisten debian-stable-announce.
GNOME har gennemgået en omfattende omskrivning af grænsefladen i opgraderingen til version 3.4. Det traditionelle GNOME-panel er blevet erstattet af “skallen”, en innovativ grænseflade med omfattende forbedringer til brugervenligheden.
Blandt andet, har programmet nu dynamiske arbejdsrum, et tastatur på skærmen (Caribou), lynbeskeder indbygget i grænsefladen og integration med GNOME keyring og PolicyKit.
Hvis du ønsker en grænseflade tættere på GNOME-versionen 2.30 i wheezy, så kan du vælge sessionen “GNOME Klassisk” ved logind. Den vil give dig en forbedret version af det traditionelle panel. Du kan stadig redigere panelet for at tilføje flere panelprogrammer, ved at bruge den skjulte kombination alt+højre klik.
Hvis dit maskinel ikke er kompatibelt med GNOME-skallens krav, vil du også blive videresendt til den “klassiske” grænseflade.
Sushi er et nyt program til forhåndsvisning. Bare tryk på mellemrum på en fil i filhåndteringen og nyd resultatet.
Tracker-indekseringsværktøjet er nu en del af GNOME-skrivebordet. Efter dit første logind, vil det indeksere dit skrivebord, og er nu søgeværktøj som standard. Det er også nøglen til det nye GNOME-dokumentationsværktøj til at håndtere dine seneste anvendte dokumenter.
Lyd- og mikserprogrammer kræver nu PulseAudio-lyddæmonen, som tilbyder per program mikser.
Hjælpesystemet er blevet designet fuldstændig om, med et nyt dokumentationsformat.
GNOME boxes er et værktøj til at håndtere dine virtuelle maskiner, integreret med skallen og som bruger QEMU/KVM.
Nogle andre nye programmer: GNOME contacts, GNOME online accounts, GNOME PackageKit, GNOME color manager, Rygel.
Ekiga er ikke længere en del af GNOME. Mange af dets funktioner er nu tilgængelige i Empathy.
De fleste teknologier under GNOME er der stadig: D-Bus-beskedsystemet, PolicyKit-rettighedshåndteringen, GStreamer-multimediesystemet, det virtuelle filsystem gvfs, MIME-systemet, ConsoleKit, udisks- og upower-grænseflader til udstyrshåndtering: alle bevaret uden væsentlige ændringer.
Det underliggende konfigurationssystem for GNOME har dog gennemgået en omfattende udvikling, fra GConf til et nyt system GSettings, som er meget hurtigere og mere fleksibelt. Indstillingerne kan gennemses eller redigeres med (anbefalede) kommandolinjeværktøjer for gsettings, eller det grafiske dconf-editor-værktøj. GConf-systemet er stadig tilgængeligt for tredjepartsprogrammer som bruger det.
De fleste indstillinger migreres ved opgradering, men af tekniske og konceptmæssige årsager bliver et udvalgt antal ikke migreret:
standardsession og sprog (håndteres nu af dæmonen accountservice)
baggrundsbillede for skrivebordet
forvalgt GTK+-tema (ingen af de tidligere temaer findes mere)
konfiguration af panel og panelprogrammer (panelprogrammer bruger nu relativ positionering)
standardbrowser og postprogram (indstillingerne er nu en del af
MIME-systemet via x-scheme-handler/*-typer)
GNOME-skærmhåndteringen (gdm3) har
gennemgået en omfattende udvikling sammen med skrivebordet. Den primære
ændring er at indstillinger for logindprompten også er blevet migreret til
GSettings. Konfigurationsfilen er ændret til greeter.gsettings og
indstillinger bevares ikke. Dette påvirker kun grænsefladeindstillinger;
dæmonindstillinger er stadig på samme plads.
Den forældede GDM 2.20-pakke er ikke længere tilgængelig; de fleste af dets tidligere funktioner er nu tilgængelige i GDM 3.x.
GNOME har nu online internetadgang, med flere programmer og GNOME-skallen med brug af NetworkManager. Dette aktiverer understøttelse for IPv6 og en bred vifte af andre netværksteknologier, såsom VPN'er, trådløs og 3G.
GNOME-brugere rådes kraftigt til at bruge NetworkManager til netværksadgang; GNOME-komponenterne virker bedst med NetworkManager. Hvis du planlægger at bruge en anden netværkshåndteringsdæmon i stedet for (såsom wicd-daemon), så se Afsnit 5.6, “NetworkManager”.
Debian 7.0 inkluderer OpenStack-programpakken samt Xen Cloud Platform (XCP), der giver brugere mulighed for at udrulle deres egen skyinfrastruktur.
Debian-aftryk tilbydes også for de største offentlige skyplatforme, inklusive Amazon EC2, Windows Azure og Google Compute Engine.
I tidligere udgivelser blev temporære (tmpfs) filsystemer
monteret på /lib/init/rw, /dev/shm/ og valgfrit på /var/lock og /var/run. /lib/init/rw er blevet fjernet, og de andre er
blevet flyttet hen under /run. /var/run og /var/lock blev konfigureret med
RAMRUN og RAMLOCK i
/etc/default/rcS. Alle disse
tmpfs-filsystemer konfigureres nu med
/etc/default/tmpfs; de gamle indstillinger bliver ikke
automatisk migreret med.
| Gammel placering | Ny placering | Gammel indstilling | Ny indstilling |
|---|---|---|---|
/etc/default/rcS | /etc/default/tmpfs | ||
/lib/init/rw | /run | - | - |
/var/run | /run | RAMRUN | - |
/var/lock | /run/lock | RAMLOCK | RAMLOCK |
/dev/shm | /run/shm | - | RAMSHM |
| - | /tmp | - | RAMTMP |
Migreringen af data til de nye placeringer vil foregå automatisk under
opgraderingen og vil fortsat være tilgængelig på de gamle og nye placeringer
med undtagelse af /lib/init/rw. Ingen
handling kræves af dig. Du kan dog tilpasse hvilke
tmpfs-filsystemer der monteres, og deres
størrelsesbegrænsninger i /etc/default/tmpfs efter
opgraderingen er færdig. Se venligst manualsiden tmpfs(5) for yderligere
detaljer.
Hvis du har skrevet egne skripter, som gør brug af /lib/init/rw, så skal disse opdateres til at
bruge /run i stedet for.
/tmp er ikke en
tmpfs som standard. Hvis du vælger at benytte denne
funktion, så bemærk venligst:
indholdet af /tmp bevares ikke på
tværs af genstarter; /var/tmp findes
til dette formål
maksimal størrelse for /tmp kan
(afhængig af dit specifikke system) være mindre end før. Hvis du opdager, at
der ikke er nok ledig plads, så er det muligt at øge
størrelsesbegrænsningerne; se tmpfs(5)
Programmer som opretter ekstremt store midlertidige filer kan udløse at
/tmp løber tør for plads. Det bør
være muligt at konfigurere en anden placering for disse filer ved at
indstille miljøvariablen TMPDIR.
Hvis ønsket kan standarderne også blive overskrevet med en post i
/etc/fstab, for eksempel:
tmpfs /tmp tmpfs nodev,nosuid,size=20%,mode=1777 0 0