Et sikkerhedsproblem er opdaget af Daniel de Rauglaudre, opstrømsforfatter af geneweb, et slægtsforskningsprogram med webgrænseflade. Som standard kører det som dæmon på port 2317. Stier kontrolleres ikke korrekt, hvorfor en omhyggeligt fremstillet URL fører til, at geneweb læser og viser vilkårlige filer på det system, programmet kører på.
I den aktuelle stabile distribution (woody) er dette problem rettet i version 4.06-2.
Den gamle stabile distribution (potato) er ikke påvirket.
I den ustabile distribution (sid) er dette problem rettet i version 4.09-1.
Vi anbefaler at du opgraderer din geneweb-pakke.
MD5-kontrolsummer for de listede filer findes i den originale sikkerhedsbulletin.