Leon Juranic har opdaget et bufferoverløb i forbindelse med biblioteksfunktionen getpass(3) i Calife, et program som giver specifikke brugere superbrugerrettigheder. En lokal angriber kunne potentielt udnytte denne sårbarhed, med kendskab til en lokal brugers adgangskode og tilstedeværelsen af mindst en forekomst i /etc/calife.auth, til at udføre vilkårlig kode med root-rettigheder.
I den nuværende stabile distribution (woody) er dette problem rettet i version 2.8.4c-1woody1.
I den ustabile distribution (sid) er dette problem rettet i version 2.8.6-1.
Vi anbefaler at du opdaterer din calife-pakke.
MD5-kontrolsummer for de listede filer findes i den originale sikkerhedsbulletin.