Jacub Jelinek har opdaget flere sårbarheder i Midnight Commander, et avanceret filhåndteringsprogram til GNU/Linux-systemer. Problemerne er klassificeret således:
CAN-2004-0226 Bufferoverløb
CAN-2004-0231 Usikker oprettelse af midlertidig fil og mappe
CAN-2004-0232 Formatstreng-problemer
I den stabile distribution (woody) er dette problem rettet i version 4.5.55-1.2woody3.
I den ustabile distribution (sid) vil dette problem snart blive rettet.
Vi anbefaler at du opgraderer dine mc-pakker.
MD5-kontrolsummer for de listede filer findes i den originale sikkerhedsbulletin.