Paul Starzetz og Wojciech Purczynski fra isec.pl har opdaget en kritisk sikkerhedssårbarhed i hukommelseshåndteringskoden i Linux i systemkaldet mremap(2). På grund for tidlig tømning af TLB'en (Translation Lookaside Buffer, et adressemellemlager) er det muligt for en angriber at iværksætte en lokal root-udnyttelse.
Angrebsparametrene gælder dog kun kerneserierne 2.4.x og 2.2.x. Før troede vi at den udnytbare sårbarhed i 2.4.x ikke fandtes i 2.2.x, hvilket stadig er korrekt. Dog har det vist sig at en anden men tilsvarende sårbarhed (eller noget i den retning) faktisk kan udnyttes i 2.2.x, men ikke i 2.4.x.
I den stabile distribution (woody) er disse problemer rettet i version 9woody1 af Linux 2.2-kernel-image-pakkerne til sparc-arkitekturen og i version 2.2.20-5woody3 af Linux 2.2.20-kildekoden.
I den ustabile distribution (sid) er disse problemer rettet i version 9.1 af Linux 2.2-kernel-image-pakkerne til sparc-arkitekturen.
Dette problem er allerede rettet for andre arkitekturer.
Vi anbefaler at du opgraderer din Linux kernel-pakke.
MD5-kontrolsummer for de listede filer findes i den originale sikkerhedsbulletin.