SGI har opdaget at rpc.statd fra pakken nfs-utils, programmet til overvågning af netværksstatus, ikke ignorerede "SIGPIPE". Dermed kunne en klient som for tidligt terminerede TCP-forbindelsen også terminere serverprocessen.
I den stabile distribution (woody) er dette problem rettet i version 1.0-2woody2.
I den ustabile distribution (sid) vil dette problem snart blive rettet.
Vi anbefaler at du opgraderer din nfs-utils-pakke.
MD5-kontrolsummer for de listede filer findes i den originale sikkerhedsbulletin.