Sylvain Defresne har opdaget et bufferoverløb i libexif, et bibliotek som fortolker EXIF-filer (eksempelvis JPEG-filer med ekstra oplysninger). Denne fejl kunne udnyttes til at få programmet til at gå ned samt måske udføre vilkårlig kode.
I den stabile distribution (woody) er dette problem rettet i version 0.5.0-1woody1.
I den ustabile distribution (sid) er dette problem rettet i version 0.6.9-5.
Vi anbefaler at du opgraderer din libexif-pakke.
MD5-kontrolsummer for de listede filer findes i den originale sikkerhedsbulletin.