Mark Martinec og Robert Lewis har opdaget et bufferoverløb i Convert::UUlib, en Perl-grænseflade til uulib-biblioteket. Fejlen kunne medføre udførelse af vilkårlig kode.
I den stabile distribution (woody) er dette problem rettet i version 0.201-2woody1.
I distributionerne testing (sarge) og unstable (sid) er dette problem rettet i version 1.0.5.1-1.
Vi anbefaler at du opgraderer din libconvert-uulib-perl-pakke.
MD5-kontrolsummer for de listede filer findes i den originale sikkerhedsbulletin.