En sårbarhed i forbindelse med udførelse af skripter på tværs af websteder, er opdaget i phpBB2, et omfattende webforumprogram der kan anvende skins. Sårbarheden gjorde det muligt for fjernangribere at indsprøjte vilkårlige webskripter eller HTML-kode via indlejrede tags.
Den gamle stabile distribution (woody) indeholder ikke pakken phpbb2.
I den stabile distribution (sarge) er dette problem rettet i version 2.0.13-6sarge1.
I den ustabile distribution (sid) er dette problem rettet i version 2.0.13-6sarge1.
Vi anbefaler at du opgraderer dine phpbb2-pakker.
MD5-kontrolsummer for de listede filer findes i den originale sikkerhedsbulletin.