Flere lokale (fjerne) sårbarheder er opdaget i libvorbis, et bibliotek til Vorbis' komprimerede audiocodecs til generelle formål. Projektet Common Vulnerabilities and Exposures har fundet frem til følgende problemer:
libvorbis håndterer ikke på korrekt vis nulværdier, hvilket gjorde det muligt for fjernangribere at forårsage et lammelsesangreb (denial of service, crash eller uendelig løkke) eller udløse et heltalsoverløb.
Heltalsoverløb i libvorbis gjorde det muligt for angribere at udføre vilkårlig kode gennem en fremstillet OGG-fil, hvilket udløste et heapoverløb.
Heltalsoverløb i libvorbis gjorde det muligt at forårsage et lammelsesangreb (crash) eller udføre vilkårlig kode gennem en fremstillet OGG-fil, hvilket udløste et heapoverløb.
I den stabile distribution (etch), er disse problemer rettet i version 1.1.2.dfsg-1.4.
I den ustabile distribution (sid), er disse problemer rettet i version 1.2.0.dfsg-3.1.
Vi anbefaler at du opgraderer din libvorbis-pakke.
MD5-kontrolsummer for de listede filer findes i den originale sikkerhedsbulletin.