Et heltalsoverløb er opdaget i billedvalideringskoden i cupsys, Common UNIX Printing System. En angriber kunne udløse fejlen ved at levere en ondsindet fremstillet grafisk fil, der kunne føre til udførelse af vilkårlig kode.
I den stabile distribution (etch) er dette problem rettet i version 1.2.7-4etch6.
I distributionen testing (lenny) vil dette problem snart blive rettet.
I den ustabile distribution (sid) er dette problem rettet i version 1.3.8-1lenny4.
Vi anbefaler at du opgraderer dine cupsys-pakker.
MD5-kontrolsummer for de listede filer findes i den originale sikkerhedsbulletin.