Projektet Debian Derivatives Exchange lanceret

18. marts 2011

Debian-projektet har taget endnu et vigtigt skridt mod et bedre samarbejde med det mere end 300 derivative distributioner, ved at lancere projektet Debian dErivatives eXchange (DEX). Hovedideen bag DEX er at reducere de tekniske forskelle (uformelt kaldet delta) mellem Debian og dets derivativer. Det er primært opnået ved at lette integreringen af rettelser (patches) fra derivatives. At gøre rettelser fra alle derivativer medfører ikke kun at bedre system for alle involverede, men letter også derivativernes arbejdsbyrde ved at begrænse de forskelle, som derivativerne selv er nødt til at vedligeholde.

DEX-projektetet supplerer den eksisterende Debian Derivatives Front Desk ved at organisere tværdistributionsarbejdsgrupper og -projekter, til at overvåge og flette ændringer fra derivativer ind i selve Debian. I DEX vil udviklere fra både Debian og derivativer, arbejde side om side på at flette ændringer i ind i Debian. En første arbejdsgruppe er DEX Ubuntu Team, med det formål at integrere pakker og ændringer, som er tilgængelige i Ubuntu, tilbage ind i Debian, fortsættende det eksisterende Utnubu Teams arbejde på et mere generelt niveau. Et gNewSense DEX Team forventes også inden for den nærmeste fremtid. Hvis man ikke kan måle det, findes det ikke, særligt når man måler på antallet af fejl, som man ønsker at rette. De fleste deltaer mellem Debian og dets derivatives skal rettes, ved at flette dem tilbage ind i Debian. DEX har potentialet til at være vært for en række initiativer på tværs af distributioner, som vil måle og ultimativt reducere deltaer mellem Debian og dets derivative. Forklaret af Stefano Zacchiroli (Debians projektleder og medgrundlægger af DEX) om projektet.

Debian-projektet inviterer alle Debian-baserede distributioner og andre projekter til at blive en del af DEX-projektet og samarbejde om en fælles grundsten. Som Matt Zimmerman (formand for Ubuntu Technical Board og medgrundlægger af DEX) siger: Ønsker man at se Debian drage nytte af det tekniske arbejde, som finder sted hos derivativerne, er DEX en mulighed for i fællesskab at sikre, at det sker. Hvis man arbejder på en derivativ og ønsker at have en mindre delta, som kom og vær med. Jeg er sikker på, at det vil give os en masse erfaringer.

Om Debian

Debian-projektet blev grundlagt i 1993 af Ian Murdock, som et helt frit fællesskabsprojekt. Siden den gang, er projektet vokset til at være et af de største og mest indflydelsesrige open source-projekter. Tusindvis af frivillige fra hele verden samarbejder om at fremstille og vedligeholde Debian-software. Med oversættelser til 70 sprog, og med understøttelse af et enormt antal computertyper, kalder Debian sig det universelle styresystem.

Kontaktoplysninger

Besøg Debians websider på https://www.debian.org/ for yderligere oplysninger eller send en mail på engelsk til <press@debian.org>.