Debian skifter til LibreOffice

23. juni 2011

Debian-projektet er stolt over at kunne annoncere, at overgange fra OpenOffice.org til LibreOffice nu er gennemført. LibreOffice har allerede været tilgængelig i testing og unstable sinden marts, og er nu også blevet tilbageført til Debian 6.0 Squeeze.

Rene Engelhard, Debians LibreOffice-vedligeholder og medlem af LibreOffices Engineering Steering Committee, siger: Jeg er sikker på, at Debian og dens brugere vil have stor fordel af dette skifte; jeg forventer ikke kun et forbedret samarbejde, men også hurtigere udviklingscyklusser.

Installering af LibreOffice

Interesserede brugere af den aktuelle stabile udgave, Debian 6.0 Squeeze, kan føje følgende linje til deres /etc/apt/sources.list-fil:

deb http://backports.debian.org/debian-backports squeeze-backports main

Efter at have tilføjet linjen, køres en opdatering og pakken libreoffice installeres fra squeeze-backports-suiten ved hjælp af ens foretrukne pakkehåndteringsprogram (fx apt-get update ; apt-get install -t squeeze-backports libreoffice). Tidligere installerede pakker med OpenOffice.org skulle automatisk blive afinstalleret. Afhængigt af det anvendte skrivebordmiljø, skal man måske også installere pakkerne libreoffice-gtk, libreoffice-gnome eller libreoffice-kde packages.

Flere oplysninger om tilbageførsler findes på backports.debian.org-websiden.

Om LibreOffice

LibreOffice er en fri software-kontorpakke udviklet af The Document Foundation, som en forgrening af OpenOffice.org.

Om Debian

Debian-projektet blev grundlagt i 1993 af Ian Murdock, som et helt frit fællesskabsprojekt. Siden den gang, er projektet vokset til at være et af de største og mest indflydelsesrige open source-projekter. Tusindvis af frivillige fra hele verden samarbejder om at fremstille og vedligeholde Debian-software. Med oversættelser til 70 sprog, og med understøttelse af et enormt antal computertyper, kalder Debian sig det universelle styresystem.

Kontaktoplysninger

Besøg Debians websider på https://www.debian.org/ for yderligere oplysninger eller send en mail på engelsk til <press@debian.org>.