Debians projektnyheder - 26. maj 2014

Velkommen til årets niende udgave af DPN, Debian-fællesskabets nyhedsbrev. Emner i denne udgave er blandt andre:

ARM64-hjælp ønsket

Wookey sendte en rapport om AMD64-portens tilstand. I øjeblikket har porten to buildd'er kørende, og over 4200 pakker opbygges. AMD64-porterne søger hjælp samt frivillige til at assisterede med de over 300 pakker, som har brug for små, trivielle opdateringer. De har også brug for hjælp til indsendelse af fejl, wikiopdateringer og portering af programmeringssprog.

edos.debian.net tilbage som qa.debian.org/dose

Ralf Treinen annoncerede at analysen af pakker, der ikke kan installeres på grund af afhængighedsproblemer, udført siden 2006 under navnet edos.debian.net, er tilbage på en Debian-projektmaskine som qa.debian.org/dose. Der medfølger nogle udvidelser: anvendelse af dose-debcheck som er et værktøj der kender til multiarch, forbedrede forklaringer ved ikke-installerbarhed;, samt en klassifikation jævnfør den periode, hvori ikke-installerbarheden har stået på (begyndende den 5. april 2014).

Bits fra Debian GNU/Hurd-porterne

Michael Banck sendte nogle bits fra Debian GNU/Hurd-porterne, hvor GNU/Hurds evolution gennem de seneste to år blev gennemgået. Siden deres seneste besked, har holdet arbejdet på flere fronter: mens Debian Wheezy ikke indeholder en officiel Hurd-port, udgav de sidste år en Wheezy-lignende udgave af Debian GNU/Hurd sid, med qemu- og Debian Installer-images.
Angående arkivdækning opbygges flere end 80 procent af pakkerne, som er tilgængelige i arkivet, nu med succes til hurd-i386. Hurd-autobuilderens stabilitet og oppetid er forbedret, og antallet af ajourførte pakker til wanna-build-statistikkerne nåede nyligt op på 98 procent.
Som følge af sidste års GSoC-arbejde udført af Justus Winter, er initsystemet skiftet til SysVinit. Det hænger sammen med talrige forbedringer i opstrømsprojekterne GNU/Hurd og GNU/Mach.

Andet nyt

Alexander Wirt annoncerede at tre nye Debian-postlister er oprettet vedrørende Squeeze LTS: debian-lts, debian-lts-changes og debian-lts-announce.

Gijs Hillenius rapporterede at den militære anklagers kontor i den bulgarske provins Plovdiv anvender Debian som sit standardstyresystem.

Konkurrencen om DebConf15's logo er netop afsluttet. Man kan nu stemme på sit foretrukne logo på den tilhørende wikiside.

Nye Debian Contributors

12 personer er begyndt at vedligeholde pakker siden den foregående udgave af Debian Project News. Hils Aaron Zauner, Christian Kellner, Robie Basak, Geoffrey Pouzet, Dylan Aïssi, Sven Bartscher, Corentin Labbé, James McDonald, Razee Marikar, Andrea Claudi, Sergey Shnatsel Davidoff og Bob Ball velkommen i vores projekt!

Vigtige Debian Security Advisories

Debians Security Team har udgivet bulletiner vedrørende (blandt andre) disse pakker: linux, libxfont, linux-2.6, ruby-actionpack-3.2, chromium-browser, openssl, qemu, qemu-kvm, python-django, libgadu og torque. Læs dem omhyggeligt og gør det fornødne.

Debians Stable Release Team udgivet bulletiner vedrørende pakkerne: tzdata (til Wheezy og Squeeze) samt libdatetime-timezone-perl. Læs dem omhyggeligt og gør det fornødne.

Bemærk at dette er et udvalg af de mere vigtige sikkerhedsbulletiner fra de seneste uger. Hvis du ønsker at være ajour med sikkerhedsbulletiner udsendt af Debians sikkerhedshold, så tegn abonnement på sikkerhedspostlisten (og den separate backports-liste, og listen med opdateringer til stable for at modtage annonceringerne.

Nye og bemærkelsesværdige pakker

312 pakker er nyligt blevet føjet til Debians ustabile arkiv. Blandt mange andre er der tale om:

Pakker, der har brug for hjælp

I øjeblikket er 585 pakker forældreløse og 138 pakker kan adopteres: se den komplette liste over pakker, der har brug for din hjælp.

Ønsker du fortsat at læse DPN?

Hjælp os med at fremstille nyhedsbrevet. Vi har stadig behov for flere frivillige skribenter, som overvåger Debian-fællesskabet og rapportere om hvad der sker. Se bidragssidenfor at finde ud af hvordan man hjælpertil. Vi ser frem til at modtage din mail (på engelsk) på debian-publicity@lists.debian.org.


For at modtage dette nyhedsbrev som mail, kan man abonnere på postlisten debian-news.

Tidligere udgaver af nyhedsbrevet er tilgængelige.

Denne udgave af Debians projektnyheder blev redigeret af Cédric Boutillier, Jean-Pierre Giraud, Donald Norwood og Justin B Rye.
Den blev oversat af Kåre Thor Olsen.