Bemærk: Originalen er nyere end denne oversættelse.
Få fat i Debian
Debian distribueres frit over internettet. Du kan hente det hele fra et af vore filspejle. Detaljerede oplysninger om hvordan man installerer findes i Installationsvejledningen. Udgivelsesbemærkningerne finder man her.
Denne side indeholder muligheder for installering af Debian Stable. Hvis du er interesseret i Testing eller Unstable, se besøg vores udgivelsesside.
Hent et installeringsaftryk
Afhængigt af din internetforbindelse, kan du hente hvad som helst af det følgende:
- Et lille installeringaftryk: kan hentes hurtigt og bør gemmes på en flytbar disk. For at anvende et sådant, skal du bruge en maskine med en internetforbindelse.
- Et større komplet installeringsaftryk: indeholder flere pakker, gør det lettere at installere på maskiner uden en internetforbindelse.
Use a Debian cloud image
- Et officielt cloudfilaftryk: kan anvendes direkte hos din cloudleverandør; det er opbygget af Debian Cloud Team.
Prøv Debian live før installering
Du kan prøve Debian ved at starte et livesystem fra en cd, dvd eller usb-nøgle, uden at installere nogen filer på computeren. Når du er klar, kan du køre installeringsprogrammet (fra Debian 10 Buster, er det den slutbrugervenlige Calamares Installer). Forudsat at aftrykket opfylder din krav til størrelse, sprog og pakkeudvalg, kan denne metode vær velegnet. Læs flere oplysninger om metoden, som en hjælp til at træffe en beslutning.
Køb et sæt cd'er fra en af de forhandlere, der sælger Debian-cd'er
Mange forhandlere sælger distributionen for mindre end 50 kroner
plus forsendelse (se deres websider for at finde ud af om de sender
til udlandet).
Der følger også cd'er med nogle af bøgerne om
Debian.
Her er de grundlæggende fordele ved cd'erne:
- Det er nemmere at installere fra cd'erne.
- Du kan installere på maskiner, der ikke har internetadgang.
- Du kan installere Debian (på så mange maskiner, som du har lyst til) uden selv at hente alle pakkerne.
- Cd'erne kan bruges til nemmere at redde et beskadiget Debian-system.
Køb en computer hvorpå Debian er præinstalleret
Der er flere fordele ved det:
- Du behøver ikke at installere Debian.
- Installationen er tilpasset hardwaren.
- Forhandleren yder måske teknisk support.
Hvis noget af hardwaren i dit system kræver at ikke-fri firmware skal indlæses sammen med enhedsdriveren, kan du anvende en tarball med almindelige firmwarepakker eller hente et uofficielt aftryk, som indehodler denne ikke-frie firmware. Vejledning i hvordan en tarball anvendes og generelle oplysninger om indlæsning af firmware under en installering, finder man i Installation Guide.
uofficielle installeringsaftryk til udgaven stable
med medfølgende firmware