If you are using a new harddisk (or want to wipe out the whole partition table of your disk), a new partition table needs to be created. The “Guided partitioning” does this automatically, but when partitioning manually, move the selection on the top-level entry of the disk and hit Enter. That will create a new partition table on that disk. In expert mode, you will then be asked for the type of the partition table. Default for UEFI-based systems is “gpt”, while for the older BIOS world the default value is “msdos”. In a standard priority installation those defaults will be used automatically.

Hvis du har et andet eksisterende operativsystem såsom DOS eller Windows og ønsker at bevare det operativsystem under installationen af Debian, så skal du måske ændre dine partitioner for at frigive plads for Debian-installationen. Installationsprogrammet understøtter ændring af størrelsen for både FAT- og NTFS-filsystemer; når du når til installationsprogrammets partitioneringstrin, så vælg indstillingen Manuelt og vælg så en eksisterende partition og ændr dens størrelse.

While modern UEFI systems don't have such limitations as listed below, the old PC BIOS generally adds additional constraints for disk partitioning. There is a limit to how many “primary” and “logical” partitions a drive can contain. Additionally, with pre 1994–98 BIOSes, there are limits to where on the drive the BIOS can boot from. More information can be found in the Linux Partition HOWTO, but this section will include a brief overview to help you plan most situations.

“Primære” partitioner er det originale partitioneringsskema for pc-diske. Der kan dog kun være fire af dem. For at omgå denne begrænsning, blev “udvidede” og “logiske” partitioner opfundet. Ved at angive en af de primære partitioner som en udvidet partition, så kan du underopdele al pladsen allokeret til den partiion i logiske partitioner. Du kan oprette op til 60 logiske partitioner per udvidet partition; du har dog kun en udvidet partition per drev.

Linux begræner partitionerne per drev til 255 partitioner for SCSI-diske (3 brugbare primære partitioner, 252 logiske partitioner) og 63 partitioner på et IDE-drev (3 brugbare primære partitioner, 60 logiske partitioner). Et normalt Debian GNU/Linux-system tilbyder dog kun 20 enheder for partitionerne, så du kan ikke intallere på partitioner højere end 20 med mindre du først manulet opretter enheder for disse partitioner.

Hvis du har en stor IDE-disk, og hverken bruger LBA-adressering, eller overlay-drivere (undertiden tilbudt af harddiskproducenter), så skal opstartspartitionen (boot; partitionen der indeholder dit kerneaftryk) placeres på de første 1024 cylindere af din harddisk (normalt omkring 524 megabyte, uden BIOS-oversættelse).

This restriction doesn't apply if you have a BIOS newer than around 1995–98 (depending on the manufacturer) that supports the “Enhanced Disk Drive Support Specification”. Debian's Lilo alternative mbr must use the BIOS to read the kernel from the disk into RAM. If the BIOS int 0x13 large disk access extensions are found to be present, they will be utilized. Otherwise, the legacy disk access interface is used as a fall-back, and it cannot be used to address any location on the disk higher than the 1023rd cylinder. Once Linux is booted, no matter what BIOS your computer has, these restrictions no longer apply, since Linux does not use the BIOS for disk access.

Hvis du har en stor disk, så skal du måske bruge oversættelsesteknikker for cylindere, som du kan angive fra dit BIOS-opsætningsprogram, såsom LBA (Logical Block Addressing) eller CHS-oversættelsestilstand (“Large”). Yderligere information om problemstillinger med store diske kan findes i Large Disk HOWTO. Hvis du bruger et oversættelsesskema for cylindere, så skal din opstartspartition (boot) passe ind i den oversatte repræsentation af den 1.024 cylinder.

Den anbefalede måde at opnå dette er at oprette en lille partition (25–50 MB bør være nok) i begyndelsen af disken til brug som opstartspartition og så oprette andre partitioner, du ønsker, i det tilbageværende område. Denne opstartspartition skal monteres på /boot, da dette er mappen hvor Linux-kernerne vil blive lagret. Denne konfiguration vil fungere på ethvert system, uanset om LBA eller large disk CHS-oversættelse anvendes, og uanset om din BIOS understøtter large disk-adgangsudvidelser.