7.1. Sandhedens øjeblik

Dit systems første opstart på egen hånd er hvad teknikerne kalder for den endelige test (»smoke test«).

Hvis du udførte en standardinstallation, så bør den første ting du ser ved opstart af systemet være menuen for opstartsindlæseren grub. Det første valg i menuen vil være for dit nye Debian-system. Hvis du havde andre operativsystemer på din computer (såsom Windows), som blev registreret af installationssystemet, så vil disse blive vist længere nede i menuen.

Hvis systemet ikke starter korrekt op, så gå ikke i panik. Hvis installationen lykkedes, er der gode chancer for, at det kun er et mindre problem, som forhindrer systemet i at starte Debian op. I de fleste tilfælde kan sådanne problemer rettes uden at skulle gentage installationen. En mulig måde at rette opstartsproblemer på er at bruge installationsprogrammets indbyggede redningstilstand (se Afsnit 8.6, “Gendannelse af et ødelagt system”).

Hvis du er ny til Debian og Linux, så har du måske brug for lidt hjælp fra mere erfarne brugere. For direkte hjælp via internettet kan du prøve i IRC-kanalerne #debian eller #debian-boot på OFTC-netværket. Alternativt kan du kontakte postlisten for debianbrugere. Du kan også indsende en installationsrapport som beskrevet i Afsnit 5.4.7, “Indsendelse af installationsrapporter”. Vær sikker på at du beskriver dit problem tydeligt og inkludere alle beskeder som vises og som kan hjælpe andre med at diagnosticere problemet.

Hvis du havde et andet operativsystem på din computer, som ikke blev registreret eller ikke registreret korrekt, så indsend venligst en installationsrapport.