| 2.1. Understøttet udstyr | ||
|---|---|---|
 |
Kapitel 2. Systemkrav | 
|
| 2.1. Understøttet udstyr | ||
|---|---|---|
|
|
Kapitel 2. Systemkrav |
|
Debian indfører ikke udstyrskrav udover kravene fra Linux- eller kFreeBSD-kernen og GNU-værktøjssættene. Derfor kan enhver arkitektur eller platform som Linux- eller kFreeBSD-kernen, libc, gcc, etc. er blevet porteret til, og for hvem en Debian-port findes afvikle Debian. Se porteringsiderne på https://www.debian.org/ports/i386/ for yderligere detaljer om 32-bit PC arkitektursystemer, som er blevet testet med Debian GNU/Linux.
Frem for at forsøge at beskrive alle de forskelige udstyrskonfigurationer, som er understøttet for 32-bit PC, dette afsnit indeholder generel information og henvisninger til hvor yderligere information kan findes.
Debian GNU/Linux 11 understøtter 9 væsentlige arkitekturer og flere variationer af hver arkitektur kendt som “varianter (flavors)”.
| Arkitektur | Debian Designation | Underarkitektur | Variant |
|---|---|---|---|
| AMD64 & Intel 64 | amd64 | ||
| Intel x86-baseret | i386 | standard for x86-maskiner | standard |
| Ḱun Xen PV-domæner | xen | ||
| ARM | armel | Marvell Kirkwood og Orion | marvell |
| ARM med udstyr FPU | armhf | flerplatform | armmp |
| 64-bit ARM | arm64 | ||
| 64-bit MIPS (little endian) | mips64el | MIPS Malta | 5kc-malta |
| Cavium Octeon | octeon | ||
| Loongson 3 | loongson-3 | ||
| 32-bit MIPS (little endian) | mipsel | MIPS Malta | 4kc-malta |
| Cavium Octeon | octeon | ||
| Loongson 3 | loongson-3 | ||
| Power Systems | ppc64el | IBM POWER8 eller nyere maskiner | |
| 64-bit IBM S/390 | s390x | IPL fra VM-reader og DASD | generisk |
Dette dokument dækker intallationen for arkitekturen 32-bit PC, der bruger kernen Linux. Hvis du er på udkig efter information om en af de andre Debian-understøttede arkitekturer så tag et kig på siderne om Debian-porteringer.
Fuldstændig information vedrørende understøttede tilslutningsenheder kan findes på Linux Hardware Compatibility HOWTO. Dette afsnit viser kun de grundlæggende oplysninger.
Næsten alle x86-baserede (IA-32) processorer stadig i brug i personlige computere er understøttet. Dette inkluderer også 32-bit AMD- og VIA-processorer (tidligere Cyrix), og processorer såsom Athlon XP og Intel P4 Xeon.
Dog vil Debian GNU/Linux bullseye ikke kunne afvikles på 586 (Pentium) eller tidligere processorer.
![[Bemærk]](images/note.png) |
Bemærk |
|---|---|
Hvis dit system har en 64-bit processor fra AMD64- eller Intel 64-familien, så skal du anvende installationsprogramemt for amd64-arkitekturen i stedet for installationsprogrammet for (32-bit9 i386-arkitekturen. |
Fra et teknisk synspunkt er bærbare normale pc'ere, så al information jævnfør pc-systemer gælder også for bærbare. Installationer på bærbare virker i dag uden problemer, inklusive automatisk dvale af systemet når skærmen lukkes og bærbare-specifikke knapper såsom dem der deaktiverer wifi-grænseflader (“flytilstand”). Alligevel bruger leverandørerne undertiden specialiseret eller proprietært udstyr for nogle specifikke funktioner, som måske ikke er understøttet. For at se om din specifikke bærbare fungerer godt med GNU/Linux, kan du for eksempel kigge på Linux-bærbare.
Understøttelse af flere processorer — også kaldt “symmetrisk flerbehandling” eller SMP — er tilgængelig for denne arkitektur. Standard Debian 11-kerneaftrykket er blevet kompileret med understøttelse for SMP-alternativer. Dette betyder at kernen vil detektere antallet af processorer (eller processorkerner) og automatisk vil deaktivere SMP på systemer med en processor.
Det at have flere processorer i en computer var tidligere kun en problemstilling for serversystemer i den dyre ende, men er blevet mere udbredt de seneste år næsten overalt med introduktionen af såkaldte “flerkerne”-processorer. Disse indeholder to eller flere processorenheder, kaldt “kerner”, i en fysisk chip.
Debian's support for graphical interfaces is determined by the underlying support found in X.Org's X11 system, and the kernel. Basic framebuffer graphics is provided by the kernel, whilst desktop environments use X11. Whether advanced graphics card features such as 3D-hardware acceleration or hardware-accelerated video are available, depends on the actual graphics hardware used in the system and in some cases on the installation of additional “firmware” blobs (see Afsnit 2.2, “Enheder som kræver firmware”).
On modern PCs, having a graphical display usually works out of the box. For quite a lot of hardware, 3D acceleration also works well out of the box, but there is still some hardware that needs binary firmware blobs to work well. In some cases there have been reports about hardware on which installation of additional graphics card firmware was required even for basic graphics support.
Detaljer om understøttede grafikudstyr og pegeenheder kan findes på https://wiki.freedesktop.org/xorg/. Debian 11 leveres med X.Org version 7.7.
Næsten alle netværksgrænsefladekort (NIC) understøttet af Linux-kernen bør også være understøttet af installationssystemet; drivere bliver normalt indlæst automatisk. Dette inkluderer de fleste PCI/PCI-Express-kort samt PCMCIA/Express-kort på bærbare. Mange ældre ISA-kort er også understøttet.
ISDN er understøttet, men ikke under installationen.
Trådløst netværk er generelt også understøttet og et voksende antal trådløse adaptere er understøttet af den officielle Linux-kerne, selvom mange af dem ikke kræver firmware for at blive indlæst.
Hvis firmware er krævet, så vil installationsprogrammet spørge dig om at indlæse firmware. Se Afsnit 6.4, “Indlæsning af manglende firmware” for detaljeret information om hvordan firmware skal indlæses under installationen.
Trådløse NIC'er som ikke er understøttet af den officielle Linux-kerne kan generelt tilpasses til at fungere under Debian GNU/Linux, men er ikke understøttet under installationen.
Hvis der er et problem med trådløs og der ikke er nogen anden NIC, du kan bruge under installationen, så er det stadig muligt at installere Debian GNU/Linux via et fuldt cd-rom eller dvd-aftryk. Vælg indstillingen for ikke at konfigurere et netværk og installer ved kun at bruge pakkerne tilgængelige fra cd/dvd'en. Du kan så installere driveren og firmwaren, du skal bruge efter installationen er færdig (efter genstart) og konfigurere dit netværk manuelt.
I nogle tilfælde er driveren du skal bruge måske ikke tilgængelig som en Debian-pakke. Så skal du kigge efter om der er kildekode tilgængelig på internettet og kompilere driveren selv. Hvordan dette skal gøres er uden for denne manuals omfang. Hvis ingen Linux-driver er tilgængelig, er din sidste mulighed at bruge pakken ndiswrapper, hvor du kan bruge en Windows-driver.
Understøttelse for braille-skærme bestemmes af den underliggende understøttelse set i brltty. De fleste skærme fungerer under brltty, forbundet via enten en serielport, USB eller bluetooth. Detaljer om understøttede braille-enheder kan findes på brltty-hjemmesiden. Debian GNU/Linux 11 kommer med brltty version 6.3.
Understøttelse for udstyrsenheder til talesyntese bestemmes af den underliggende understøttelse fundet i speakup. speakup understøtter kun integrerede kort og eksterne enheder forbundet til en seriel port (ingen USB, seriel til USB eller PCI-adapatere er understøttede). Detaljer om understøttede udstyrsenheder til talesyntese kan findes på speakups hjemmeside. Debian GNU/Linux 11 har speakup version 3.1.6.
Linux understøtter en bred vifte af udstyr såsom mus, printere, skannere, PCMCIA/CardBus/ExpressCard- og USB-enheder. De fleste af dette udstyr er dog ikke krævet under installation af systemet.
USB-udstyr fungerer normalt fint. På nogle gamle pc-systemer kan nogle USB-tastaturer kræver yderligere konfiguration (se Afsnit 3.6.6, “Udstyrsproblemer at holde øje med”). På moderne pc'er, fungerer USB-tastaturer og mus uden nogen specfik konfiguration.
|
|
 |
|
| Kapitel 2. Systemkrav |  |
2.2. Enheder som kræver firmware |